1865
Diktet «Rejsesang» av sommer 1853 trykt i J.D. Behrens (se 30.05.1859) 1860-65. Tegner blyanttegningene «Mann i profil» og «Uniformslue», ukjent datering, men av Ibsen.nb.no ført inn under perioden Roma 1864-1868. Skriver «Italiensk Ordfortegnelse» (ordbok), NBO Ms.8° 2740. Et portrettfotografi av Ole Johan Bucher (se 05.08.1853) fantes i familien Ibsens private fotoalbum, tidligst tatt i 1865. HISOT («Diverse»), Noreng, s. 28+29.
Diktet «Rejsesang» av sommer 1853 trykt i J.D. Behrens (se 30.05.1859) 1860-65. Tegner blyanttegningene «Mann i profil» og «Uniformslue», ukjent datering, men av Ibsen.nb.no ført inn under perioden Roma 1864-1868. Skriver «Italiensk Ordfortegnelse» (ordbok), NBO Ms.8° 2740. Et portrettfotografi av Ole Johan Bucher (se 05.08.1853) fantes i familien Ibsens private fotoalbum, tidligst tatt i 1865. HISOT («Diverse»), Noreng, s. 28+29.
Flg utgave fra dette år fantes i HIs private bibliotek/boksamling: Herman Frederik Ewald (1821-1908, dansk forfatter): «Valdemar Krones Ungdomshistorie». Roman. København, Gyldendal. Del 1 og 2 i samme bind. Ibsen85-86, s. 19.
20.01 (fr) Skriver brev til DSF: To forslag til endringer i vedtekter, først at «danske Slesvigere» skal få adgang til foreningen, dernest at «Tydskere kunne ikke» få adgang. Forslaget undertegnet også av Carl H. Bloch (se 12.10.1864), Vilhelm Petersen (se vinter 1864), Lauritz Prior (se vinter 1864), Severin Gabriel Falkman (1831-1889, svensk-finsk maler), Albert Rubenson (1826-1901, svensk komponist), Hans Valdemar Styhr (se vinter 1864) og Lorentz Dietrichson (se 18.06.1864). Forslaget ble behandlet 06. og 07.02.1865. Iht SIB og HISOT («Diverse») skriver HI også innførsel i DSFs protokoll 12.01.1865, HIS, Ferguson, s. 123 (som feilaktig daterer brevet til 01.01.1865), Østvedt-Italia s. 70.
12.01 (to) Se 20.01.1865 for protokollinnførsel. Iht Østvedt ble det holdt årsmøte i DSF denne dag, og «Bladkomitéens» innberetning ble fremlagt, signert av HI, advokat Anton Klubien (se vinter 1864) og Hans Valdemar Sthyr (se vinter 1864). På det samme årsmøtet fremsatte han muntlig et forslag om at «udgifter ved bøgerne overgår til bibliothekregnskabet», som ble vedtatt med stor majoritet. Østvedt-Italia s. 69-70.
18.01 (on) Se innledningsvis for 1864 om utbetaling til HI av innsamlede midler.
19.01 (to) Skriver en innførsel i «ankeprotokollen for Den Skandinaviske Forening»: «Justitskommiteens Lovforslag forlanges udlagt i Foreningen». Samme dag skriver Bjørnstjerne Bjørnson (se vår 1850 Christiania) brev til HI med en anbefaling om Gyldendal som forlegger (se 25.10.1865). Se også 14.03.1865. HIS, HISOT («Diverse»).
Lorentz Dietrichson
28.01 (lø) Skriver brev til Bjørnstjerne Bjørnson (se våren 1850 Christiania). Først at han allerede har takket for mottatt veksel av 05.10.1864. Videre bla (også om det omtalte brev av midten desember 1864): «Paa mit sidste Brev har jeg intet Svar modtaget, og uagtet jeg nok kan tænke mig mange forklarende Grunde hertil, saasom at Du har været fraværende fra Byen eller at Pengene ikke har været saa lette at faa inddrevne, foruden meget Andet, saa er jeg dog tilbøjelig til at tro at mit Brev ikke er fremkommet. Trods al den Spænding jeg har gaaet i, er det mig igrunden kjært at saa er Tilfældet; thi jeg maa tilstaa Dig, (hvis Du forresten ikke selv har seet det), at Brevet var skrevet i en ukjærlig, bitter og maaske overdrevent haabløs Tone idet jeg omtalte vort Lands Anliggender og Fremtidsudsigter. Jeg har angret at jeg satte mig til at udøse al denne Bitterhed for Dig, istedetfor at give Dig lyse Skildringer af al den Herlighed, som Du har sat mig istand til at løftes og forædles ved hernede. Men de sørgelige Tanker paa Forholdene hjemme kan jeg ikke løsrive mig fra og har ikke kunnet det under hele min Rejse. Var jeg bleven længere i Berlin, hvor jeg saa Indtoget i April og saa Pøbelen brølende vælte sig mellem Trofæerne fra Dybbøl, saa dem ride paa Lavetterne og spytte i Kanonerne - i de samme Kanoner, der ingen Hjælp havde faaet og som dog havde skudt fra sig saalænge til de vare sprungne - da ved jeg ikke hvor meget jeg havde beholdt igjen af min Forstand. - Naar Du skriver, saa sig mig din Mening om vore Forholde; hvad Vej skal man gaa hjemme? Og hvad tror Du Lederne kan udrette med den nærværende Slægt? Det vil berolige mig at høre; jeg ved jo nok at Du har Haab og Fortrøstning, men jeg vilde gjerne vide, paa hvilket Fundament? Ofte forekommer det dog ogsaa mig utænkeligt, at vi skulde kunne gaa under. Et Statssamfund kan tilintetgjøres, men en Nation ikke. Polen er egentlig ingen Nation, det er et Statssamfund; Aristokratiet har sine Interesser, Borgerne sine, og Bønderne igjen sine, allesammen uafhængige af eller vel endog stridende mod hverandre. Polen har heller ingen Literatur eller Kunst eller Videnskabelighed med særlig Mission for Verdensudviklingen. Gjøres Polen russisk, saa vil den polske Befolkning ophøre at være til; men selv om vor tilsyneladende formelle Frihed berøves os, om vore Lande tages, om vore Statssamfund opløses, saa vil vi dog bestaa som Nationer. Jøderne vare paa engang et Statssamfund og en Nation; den jødiske Stat er tilintetgjort; men Nationen lever dog som saadan. Det Bedste i os tror jeg nok saaledes vil leve - forudsat at vor Folkeaand har Løftelse nok til at kunne trives i og ved Ulykken; men dette er det store og afgjørende Spørgsmaal. Den, som blot havde Tro og Fortrøstning; men nu ikke mere Politik for dennegang. --». Om HIs omtale av Dybbøl, se også 20.04-18.06.1864. Skriver også om statuen «Den tragiske Muse» i Vatikanet, Michelangelos (se 16.09.1864) statue «Moses» mm.
16.02 (to) Se 13.02.1865 om regnskap.
Vår. Arbeider med «Den episke Brand» (se juli 1864), «Kejser og Galilæer» av 17.10.1873 og et utkast til «De unges Forbund» av 30.09.1869. Spisesteder HI og venner oppsøker er bla «Tritone-kneipen», «Cusina Tedesca» (eller «Deutsche Küche»), Mangani, Lepre, Il Genio og Café Greco. HI refererte under samtaler på kneipene ofte til den engelske dikter Thomas Chatterton (1752-1780). HI mente at Chatterton døde fordi han hadde svelget portnøkkelen i et forsøk på å stagge sulten for å kunne fortsette å skrive dikt i stedet for å få seg en vanlig jobb, og diskusjonen dreide seg om hvorvidt dette var riktig av ham eller ei. Lorentz Dietrichson (se mars 1859) minnes også: «Naar nu Ibsen i en saadan Diskussion om Portnøglerne altfor ivrigt studerede Model baade paa sig og andre, kunde det jo stundom hænde ham, at han slap Traaden i Diskussionen, og blev rendt tilvægs af en eller anden stærk Argumentator. Da stod han aldrig fast; thi naar Modtsanderen havde bevist, at man ikke skulde sluge Portnøgler eller med andre Ord, at man i Livet mange Gange maatte bøie sig for en høiere Livsmagt eller ydre Forholds Vægt netop for at opnaa et desto bedre Resultat for det, som var ens Livs Maal, og mente at have bevist dette 'saa klart som at to og to er fire' - saa havde Ibsen altid Svar paa rede Hand: 'Men ved du nu ogsaa bestemt, Høistærede, at to og to er fire - f. Ex. paa Planeten Jupiter?» (se også 17.02.1871 om «Jupiter»). HI låner penger av DSFs hjelpekasse, av Anton Klubien (se vinter 1864) og Johan Bravo (se 18.06.1864). Gjelden til Bravo innfrir han ved å låne penger av Niels Christian Theobald Ravnkilde (1823-1890, dansk komponist og musiker), som igjen lånte av Samuel Frederik Bætzmann (18411913, norsk journalist og forfatter). Figueiredo, «Mennesket», s. 297, Meyer, s. 235-237+240, Ferguson, s. 126, Dietrichson (bind I), s. 343-346, Koht (bind I), s. 241, Østvedt-Italia s. 27+40, Faaland, s. 13.
14.03 (ti) Skriver en innførsel i «ankeprotokollen for Den Skandinaviske Forening»: «En Pakke Klister, der siden Nytaarstid har henligget paa Dandserindens Piedestal i Salen, foreslaaes kasseret og borttaget.» Figueiredo, «Mennesket», s. 425 (som feilaktig har datert innførselen til 14.04.1865), HIS, HISOT («Diverse»), Ferguson, s. 124, Østvedt-Italia s. 74 (som har anført at denne innførselen ble skrevet 19.01.1865).
18.03 (lø) Skriver saksdokument til DSF. HISOT («Diverse»).
23.03 (to) HI låner August Emil Brauns (1809-1856, tysk arkeolog) «Ruinen und Museen Roms» i DSFs bibliotek. HISB12s394.
25.03 (lø) Skriver søknad om reisestipend på 500 spesiedaler til Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab i Trondheim, vedlagt et anbefalingsbrev fra Bjørnstjerne Bjørnson (se vår 1850 Christiania). HI skriver bla om «Kejser og Galilæer» av 17.10.1873: «Dels ved dette Stipendium, og dels og fornemmelig støttet til privat Bistand fra Kristiania, har jeg nu i et Aar opholdt mig i Udlandet og den største Del af Tiden i Rom. Men det er umuligt at gjennemleve Rom paa saa kort en Tid. Jeg, for mit Vedkommende, behøver endnu et Aars Ophold her, hvis ikke Rejsen skal mere end halvvejs forfejles. Hertil kommer at jeg har under Forberedelse et større dramatisk Arbejde, hvis Stof er taget fra den romerske Historie; dette Arbejde, som jeg har paabegyndt her, maa jeg ogsaa fuldføre her; midt under en saadan Produktion at skifte Opholdssted er det samme som at skifte Stemning og aandeligt Synspunkt tillige, noget, hvorved et Arbejdes Enhed ialfald lider om ikke helt og holdent forstyrres.» Ansøkningen kom for sent, Videnskabsselskabet hadde alt foretatt utdelingene for neste halvår. Meyer, s. 240, Koht (bind I), s. 234.
07.04 (fr) Signerer for første gang i styreprotokollen i DSF. HISOT («Diverse»), Østvedt-Italia s. 71.
14.04 (langfredag) Se 14.03.1865 om innførsel i ankeprotokoll.
30.04 (sø) Manuskript for diktet «Lincolns mord» (se 15.05.1865) datert, opprinnelig med tittel «Kvindernes bøn» og «Lincolns mord» som undertittel. Kilde: «Henrik Ibsen. Dikt i utvalg ved og med etterord av Vigdis Ystad», Den norske Bokklubben, 1991, s. 183, Herleiv Dahl, s. 205+289-290.
Sen vår (se også over). Det er sannsynlig at HI og Anton Klubien (se vinter 1864) foretok en lengre fottur i Sabinerfjellene (før utgangen av mai da HI reiste til Ariccia). HI skriver bla om det (i brev av 16.03.1866) til Klubien: «Erindringen om Dagene i Genazzano, Olevano, Subiaco, Cerrano og Tivoli. Det var gyldne Dage; jeg bliver underligt stemt saaofte jeg tænker paa dem.» HI har tydeligvis skrevet feil mht Cerrano, og i stedet ment den lille landsbyen Gerano. HIS, Næss, s. 42 (som anfører vandringen til sommeren 1864). 15.05 (ma) Diktet «Lincolns Mord» publisert i Fædrelandet (nr 111), Danmark). Abraham Lincoln (1809-1865, USAs 16. president) ble drept 15.04.1865. Diktet skrevet i Roma, og er sannsynligvis inspirert av Carl Snoilskys (se vinter 1864) dikt «Neros gyllene hus» som var tilegnet HI (først publisert 1869). HIS, NBI, Koht (bind I), s. 220-221, Gran (bind 1), s. 167-168, BKS, s. 41, Herleiv Dahl, s. 205, Ystad, s. 298 (note 1).
20.05 (lø) Diktet «Lincolns Mord» av 15.05.1865 trykt i Aftenbladet (nr 116).
Slutten mai. HI med familie drar til Ariccia i Albanerfjellene, et par mil sørøst for Roma. HIS, Figueiredo, «Mennesket», s. 299. Iht Meyer (s. 241) og HISB12s804 drar de først «sent i juni», iht Ferguson, (s. 129) i juli, iht Østvedt-Italia (s. 45) «Utpå våren», og iht Koht (bind I, s. 251) om «somaren». Det er vel uansett sannsynlig at HI forlot Roma først etter boklån referert 03.06.1865.
03.06 (lø) HI låner Gotthold E. Lessings (se 1847) «Laokoon oder über die Grenzen der Mahlerey und Poesie» (om greske skulpturer) og E.G.A. Dalgas (ukjent leveår) og Laurits Regner Tuxens (1810-1875, dansk prest og filolog) «Italiensk Sproglære» i DSFs bibliotek. HISB12s277+278+ 392.
06.02 (ma) Ekstraordinær generalforsamling (også avholdt 07.02.1865) i DSF avviser forslag av 20.01.1865 (iht Meyer, mens iht Figueiredo og HIS gikk foreningen inn «for en mer moderat formulering» uten «eksplisitt å utelukke tyskere», og Ferguson anfører at det første forslaget ble vedtatt, det andre falt). HIS har anført (under informasjon til brev av 20.01.1865): «Derimot ser det ut til at et mer moderat forslag har seiret. I et rettet eksemplar av lovene står det nemlig: «Finner have Adgang til Foreningen som Scandinaver.» 6. og 7. februar ble følgende føyd til: «og danske Slesvigere». HIS, Meyer, s. 234, Figueiredo, «Mennesket», s. 293, Ferguson, s. 123, Østvedt-Italia s. 70-71.
07.02 (ti) Se 06.02.1865 om ekstraordinær generalforsamling.
13.02 (? - ma) Får overoppsyn med bibliotekets regnskaper (16.02.1865 iht HIS). Meyer, s. 234.
Vår. Arbeider med «Den episke Brand» (se juli 1864), «Kejser og Galilæer» av 17.10.1873 og et utkast til «De unges Forbund» av 30.09.1869. Spisesteder HI og venner oppsøker er bla «Tritone-kneipen», «Cusina Tedesca» (eller «Deutsche Küche»), Mangani, Lepre, Il Genio og Café Greco. HI refererte under samtaler på kneipene ofte til den engelske dikter Thomas Chatterton (1752-1780). HI mente at Chatterton døde fordi han hadde svelget portnøkkelen i et forsøk på å stagge sulten for å kunne fortsette å skrive dikt i stedet for å få seg en vanlig jobb, og diskusjonen dreide seg om hvorvidt dette var riktig av ham eller ei. Lorentz Dietrichson (se mars 1859) minnes også: «Naar nu Ibsen i en saadan Diskussion om Portnøglerne altfor ivrigt studerede Model baade paa sig og andre, kunde det jo stundom hænde ham, at han slap Traaden i Diskussionen, og blev rendt tilvægs af en eller anden stærk Argumentator. Da stod han aldrig fast; thi naar Modtsanderen havde bevist, at man ikke skulde sluge Portnøgler eller med andre Ord, at man i Livet mange Gange maatte bøie sig for en høiere Livsmagt eller ydre Forholds Vægt netop for at opnaa et desto bedre Resultat for det, som var ens Livs Maal, og mente at have bevist dette 'saa klart som at to og to er fire' - saa havde Ibsen altid Svar paa rede Hand: 'Men ved du nu ogsaa bestemt, Høistærede, at to og to er fire - f. Ex. paa Planeten Jupiter?» (se også 17.02.1871 om «Jupiter»). HI låner penger av DSFs hjelpekasse, av Anton Klubien (se vinter 1864) og Johan Bravo (se 18.06.1864). Gjelden til Bravo innfrir han ved å låne penger av Niels Christian Theobald Ravnkilde (1823-1890, dansk komponist og musiker), som igjen lånte av Samuel Frederik Bætzmann (18411913, norsk journalist og forfatter). Figueiredo, «Mennesket», s. 297, Meyer, s. 235-237+240, Ferguson, s. 126, Dietrichson (bind I), s. 343-346, Koht (bind I), s. 241, Østvedt-Italia s. 27+40, Faaland, s. 13.
14.03 (ti) Skriver en innførsel i «ankeprotokollen for Den Skandinaviske Forening»: «En Pakke Klister, der siden Nytaarstid har henligget paa Dandserindens Piedestal i Salen, foreslaaes kasseret og borttaget.» Figueiredo, «Mennesket», s. 425 (som feilaktig har datert innførselen til 14.04.1865), HIS, HISOT («Diverse»), Ferguson, s. 124, Østvedt-Italia s. 74 (som har anført at denne innførselen ble skrevet 19.01.1865).
18.03 (lø) Skriver saksdokument til DSF. HISOT («Diverse»).
23.03 (to) HI låner August Emil Brauns (1809-1856, tysk arkeolog) «Ruinen und Museen Roms» i DSFs bibliotek. HISB12s394.
25.03 (lø) Skriver søknad om reisestipend på 500 spesiedaler til Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab i Trondheim, vedlagt et anbefalingsbrev fra Bjørnstjerne Bjørnson (se vår 1850 Christiania). HI skriver bla om «Kejser og Galilæer» av 17.10.1873: «Dels ved dette Stipendium, og dels og fornemmelig støttet til privat Bistand fra Kristiania, har jeg nu i et Aar opholdt mig i Udlandet og den største Del af Tiden i Rom. Men det er umuligt at gjennemleve Rom paa saa kort en Tid. Jeg, for mit Vedkommende, behøver endnu et Aars Ophold her, hvis ikke Rejsen skal mere end halvvejs forfejles. Hertil kommer at jeg har under Forberedelse et større dramatisk Arbejde, hvis Stof er taget fra den romerske Historie; dette Arbejde, som jeg har paabegyndt her, maa jeg ogsaa fuldføre her; midt under en saadan Produktion at skifte Opholdssted er det samme som at skifte Stemning og aandeligt Synspunkt tillige, noget, hvorved et Arbejdes Enhed ialfald lider om ikke helt og holdent forstyrres.» Ansøkningen kom for sent, Videnskabsselskabet hadde alt foretatt utdelingene for neste halvår. Meyer, s. 240, Koht (bind I), s. 234.
07.04 (fr) Signerer for første gang i styreprotokollen i DSF. HISOT («Diverse»), Østvedt-Italia s. 71.
14.04 (langfredag) Se 14.03.1865 om innførsel i ankeprotokoll.
30.04 (sø) Manuskript for diktet «Lincolns mord» (se 15.05.1865) datert, opprinnelig med tittel «Kvindernes bøn» og «Lincolns mord» som undertittel. Kilde: «Henrik Ibsen. Dikt i utvalg ved og med etterord av Vigdis Ystad», Den norske Bokklubben, 1991, s. 183, Herleiv Dahl, s. 205+289-290.
Sen vår (se også over). Det er sannsynlig at HI og Anton Klubien (se vinter 1864) foretok en lengre fottur i Sabinerfjellene (før utgangen av mai da HI reiste til Ariccia). HI skriver bla om det (i brev av 16.03.1866) til Klubien: «Erindringen om Dagene i Genazzano, Olevano, Subiaco, Cerrano og Tivoli. Det var gyldne Dage; jeg bliver underligt stemt saaofte jeg tænker paa dem.» HI har tydeligvis skrevet feil mht Cerrano, og i stedet ment den lille landsbyen Gerano. HIS, Næss, s. 42 (som anfører vandringen til sommeren 1864). 15.05 (ma) Diktet «Lincolns Mord» publisert i Fædrelandet (nr 111), Danmark). Abraham Lincoln (1809-1865, USAs 16. president) ble drept 15.04.1865. Diktet skrevet i Roma, og er sannsynligvis inspirert av Carl Snoilskys (se vinter 1864) dikt «Neros gyllene hus» som var tilegnet HI (først publisert 1869). HIS, NBI, Koht (bind I), s. 220-221, Gran (bind 1), s. 167-168, BKS, s. 41, Herleiv Dahl, s. 205, Ystad, s. 298 (note 1).
20.05 (lø) Diktet «Lincolns Mord» av 15.05.1865 trykt i Aftenbladet (nr 116).
Slutten mai. HI med familie drar til Ariccia i Albanerfjellene, et par mil sørøst for Roma. HIS, Figueiredo, «Mennesket», s. 299. Iht Meyer (s. 241) og HISB12s804 drar de først «sent i juni», iht Ferguson, (s. 129) i juli, iht Østvedt-Italia (s. 45) «Utpå våren», og iht Koht (bind I, s. 251) om «somaren». Det er vel uansett sannsynlig at HI forlot Roma først etter boklån referert 03.06.1865.
03.06 (lø) HI låner Gotthold E. Lessings (se 1847) «Laokoon oder über die Grenzen der Mahlerey und Poesie» (om greske skulpturer) og E.G.A. Dalgas (ukjent leveår) og Laurits Regner Tuxens (1810-1875, dansk prest og filolog) «Italiensk Sproglære» i DSFs bibliotek. HISB12s277+278+ 392.
Sommer. Bjørnstjerne Bjørnson (se vår 1850 Christiania), Bernhard Dunker (se november 1862), Jens Peter Andresen (1818-1871, norsk høyesterettsadvokat, formann i styret for Christiania Theater 1866-1871), Emil Theodor Schreiner (1831-1910, norsk klassiskfilolog og skolemann) og Johan Sverdrup (se 22.11.1859) mfl (iht Edvardsen bla Andreas Munch, se 1847) organiserer nok en innsamlingsaksjon for HI (se også begynnelsen 1864). Iht Østvedt sendte Bjørnson «et tiggerbrev til amtmann Breder i Drammen, hvor det heter: 'Digteren Henrik Ibsen lider nød i Rom... Jeg henvender mig til Den om hurtig hjælp! De har en stor vennekreds og De har sands for literatur og hjerte for en begavet mand, som er i trang... Gud give De hjalp mig, thi jeg er fortvilet over, hvordan det står til.' Dette hjalp.»: Paul Peter Vilhelm Breder (1816-1890, amtmann, embedsmann, tollkasserer i Drammen) samlet inn 110 spesiedaler fra «nitten av byens beste menn». Thomas Heftye (se 22.06.1864) bidro med 50 spesiedaler, og også bla Harald Conrad Thaulow (1815-1881, norsk apoteker), Henrik Ludvig Volrath Vogt (1817-1889, norsk teolog, overlærer og lærebokforfatter), Christian Holst (se 04.06.1858) og Martin Kirkgaard Holfeldt (se sommer 1859) bidro, fra Bergen bidro Daniel C. Danielssen (se 1851 Bergen), Jens Andreas Holmboe (1827-1876, norsk overlege), Herman B. Baars (se høsten 1854), Christen Knagenhjelm Gran (se 24.06.1863) og andre 84 spesiedaler. Fra Trondheim ble det samlet inn 53 spesiedaler (bla fra Olaus Krabbe Lysholm, se 18.04.1860, og Erich Christian Dahl, 1814-1882, norsk bryggerieier). Fra Christiania er listen udatert (og kan således være fra aksjonen året før), men består av 37 bidragsytere og beløp på 422 spesiedaler.
Under oppholdet i Ariccia begynte HIs dager ofte allerede i firetiden om morgenen med en spasertur under trærne i Chigi-parken rett i nærheten. Det rolige og enkle familielivet dreide seg rundt HIs skriving. Om ettermiddagene inntok de et lett måltid med brød og cacetto-ost med en halv karaffel vin til. Suzannah laget aftensmåltidet på en kjøkken «med bageovn i 30 graders varme, saa jeg frøs ikke». Vis à vis Chigi-parken lå en gammel kirke med stenbenker på forsiden, der HI pleide å sitte om kveldene etter endt dagsverk, gjerne sammen med maleren Lars Hansen (se vinter 1864), som bodde på stedet. Hansen hadde mange snurrige innfall. Ett av de merkeligste var hans oppfatning av at verden var befolket av to slags mennesker, de beregnende bukkene og de stakkars fårene. Bukkene holdt sammen i et hemmelig forbund, påsto han, og selv tilhørte han fårenes flokk - de som alltid måtte unngjelde for bukkenes fremferd: «Ibsen selv var en af de store Bukke, og han betroede i al Stilhed nogle Aar senere Fru Ibsen, at Bukkene havde sine egne Lærebøger i Bukkevidenskab, og at hun ikke burde være uvidende om, at en af de nyeste Lærebøger i denne Bukkevidenskab var: 'Peer Gynt'.» Bergliot Ibsen hevder at HI satt sammen med Andreas Munch (se over) på stenbenken. HI reiste også til Roma (midt i juli) og får i Peterskirken «åpenbaringen» nevnt i brev av 12.09.1865 til Bjørnstjerne Bjørnson (se vår 1850 Christiania). Skriver deretter det lyriske drama «Brand» ferdig innen midten av oktober 1865. Under skrivingen hadde HI «stående på mit bord en skorpion i et tomt ølglas. Fra og til blev dyret sygt; da brugte jeg at kaste et stykke blød frugt ned til den, som den med raseri kastede sig over og udgød sin gift i; så blev den frisk igen. Er det ikke noget lignende med oss poeter? Naturlovene gælder også på det åndelige område.» (iht brev til Peter Hansen av 28.10.1870). HIS, Figueiredo, «Mennesket», s. 298+300-301, Ferguson, s. 129-130, Næss, s. 52, Edvardsen, s. 100+102 (note 5), Dietrichson (bind I), s. 349-350, Koht (bind I), s. 235, Østvedt-Italia s. 41+45-46, Bergliot, s. 28-30.
10.06 (lø) Adolph Frederik von der Recke (1820-1867, dansk embetsmann, forfatter, oversetter og dramatiker) daterer sitt visittkortportrett til HI, sammen med en kort hilsen: «Til Henrik Ibsen venskabeligst fra A. Recke». Noreng, s. 35-37, Peter Larsen, s. 93+94 (siste anfører imidlertid feilaktig datoen til 10.07.1865).
10.06 (lø) Adolph Frederik von der Recke (1820-1867, dansk embetsmann, forfatter, oversetter og dramatiker) daterer sitt visittkortportrett til HI, sammen med en kort hilsen: «Til Henrik Ibsen venskabeligst fra A. Recke». Noreng, s. 35-37, Peter Larsen, s. 93+94 (siste anfører imidlertid feilaktig datoen til 10.07.1865).
12.06 (ma) HI holder tale ved avdukningen av minnestøtte på Peter Andreas Munchs (se sommer 1859) grav (se også 19.06.1865). Til stede skal bla Munchs fire barn ha vært, hvorav Johanne Nathalie (1836-1905) ble kjent (og gift 14.05.1868) med Thorvald Frederik Owen Møller (1821-1879, norsk infanterikaptein og sendemann til Roma). Møller skal ha vært et av forbildene til «Peer Gynt» av 14.11.1867 (HI skal ha antydet at Møller var en «viss nordisk type»), det fortelles at han kunne komme inn i et værelse og fortelle de villeste løgner med dypt alvorlig mine, før han slo om i latter så alle skjønte at de var blitt lurt. Figueiredo, «Masken», s. 69, Næss, s. 64-65, Halvorsen, s. 17.
18.06 (sø) Drammens Blad bringer en notis om at HIs skuespill «Kejser og Galilæer» (se 17.10.1873) skulle snart foreligge, sannsynligvis basert på HIs uttalelse i brev referert 25.03.1865. BKS, s. 78.
19.06 (ma) Skriver brev til Illustreret Nyhedsblad med talen til avdukning av Peter Andreas Munchs (se 26.09.1850) minnestøtte på graven i Roma 12.06.1865. Iht Ibsens brev var bla flg til stede (se også 12.06.1865): Thure Annerstedt (1806-1880, svensk teolog, biskop og politiker) og Johan Bravo (se 18.06.1864). Om publisering, se 16.07.1865. HIS, HISB16s422429.
Juli. Se slutten mai 1865 om opphold i Ariccia.
10.07 (ma) Se 10.06.1865 om portrettfotografi gitt til HI.
11.07 (ti) HI låner Friedrich Bresemann (1809-1850, dansk språklærer) og A. Biaggis (ukjent leveår) «Italiensk-dansk Parleur» i DSFs bibliotek. HISB12s392.
16.07 (sø) HIs tale av 12.06.1865 publisert i Illustreret Nyhedsblad (nr 29).
25.07 (ti) Se 25.10.1865 om forskudd på utgivelse.
31.07 (ma) HI låner 35 spesiedaler fra DSFs «lånekasse». HISB12s214.
16.08 (on) HI låner Christian Andreas Hermann Kalkars (1803-1886, dansk teolog) bibeloversettelse «Bibelen eller den hellige Skrift : paany oversat af Grundtexten (1847)» i DSFs bibliotek. HISB12s226, Ferguson, s. 130.
17.08 (to) Bjørnstjerne Bjørnson (se vår 1850 Christiania) sender fornyet søknad på vegne av HI, tilsvarende den av 25.03.1865. HI blir innvilget 100 spesiedaler, men først mai 1866. Figueiredo, «Mennesket», s. 298+316.
12.09 (ti) Skriver kort brev fra Ariccia til Harald Emil Bloch (1836-1914, dansk kunsthistoriker og museums-direktør, bror av Carl H. Bloch, se 12.10.1864), bla: «Gjør mig den store Venskabstjeneste at frankere indlagte Breve efter Vægten, som jeg her ude ikke kan faa Rede paa, og lade Konsulens Tjener besørge dem paa Posten endnu idag. Deres Udlæg skal jeg tilbagebetale Dem om nogle Dage naar jeg i et Ærinde kommer ind til Rom.» Konsulens (Johan Bravo, se 18.06.1864) «tjener» var Giuseppe Benedettini (ukjent leveår). Han var DSFs kustode (oppsynsmann) og konsulens bud, og bodde i DSF (frem til oppsigelse som kustode juni 1867). De vedlagte brev var til Johan Sverdrup (se 22.11.1859) hvor HI ber indirekte om (monetær) bistand, samt til Bjørnstjerne Bjørnson (se våren 1850 Christiania), hvor han bla skriver om sitt besøk i Peterskirken og om «Brand» av 16.03.1866: «Alting er nu godt og vel og igrunden har det været saa hele Tiden med Undtagelse af de enkelte Tider, da jeg ikke vidste hvor jeg skulde hen i nogen Henseende, ikke med Hensyn til Penge allene [sic.], men fordi det ikke vilde gaa med mit Arbejde. Saa gik jeg en Dag i Peterskirken - jeg var et Erinde i Rom - og der gik der med engang op for mig en stærk og klar Form for hvad jeg havde at sige. - Nu har jeg kastet overbord hvad jeg i et Aar har pint mig med uden at komme nogen Vej og i Midten af Juli begyndte jeg paa noget nyt, der gik frem saaledes, som endnu aldrig noget er gaaet frem for mig. Nyt er det i den Forstand at jeg da begyndte at skrive, men Stoffet og Stemningen har hvilet som en Mare over mig ligesiden de mange uhyggelige Begivenheder hjemme bragte mig til at se ind i mig selv og vort Liv der, og tænke over Ting, som før havde strøget mig løseligt forbi og som jeg ialfald ikke havde havt noget Alvor for. Det er et dramatisk Digt, Stof fra Nutiden, alvorligt Indhold, 5 Akter paa rimede Vers (ikke nogen 'Kjærlighedens Komedie'). 4de Akt er nu snart færdig og 5te føler jeg at jeg kan skrive paa 8 Dage; jeg arbejder baade Formiddag og Eftermiddag hvilket jeg før aldrig har kunnet. Herude er velsignet fredeligt, ingen Bekjendtskaber, jeg læser ikke andet end Bibelen, - den er kraftig og stærk!» Og: «Er det ikke en ubeskrivelig Lykkegave at kunne skrive? Men et stort Ansvar er med; og jeg har nu Alvor nok til at føle det og være mig selv en haard Mand. En kjøbenhavnsk Æsthetiker sagde engang da jeg var dernede: 'Kristus er dog virkelig det interessanteste Fænomen i Verdenshistorien,' - Æsthetikeren nød ham som Fraadseren nyder Synet af en Østers.» HI takker også for assistanse med pengeinnsamling (se sommer 1865), samt: «Det ene som det andet, den hele store Ting, det ubetinget største for mig og min Livsretning - at jeg har truffet og virkelig fundet Dig, kan jeg dog aldrig erstatte uden ved en Hengivenhed, som hverken mine Venner eller dine Uvenner skal faa nogen Indflydelse paa. Jeg ved Du forstaar mig, det er ikke Pengeindsamleren Bjørnson, som jeg her nærmest sigter til. Nu ja, mere herom naar vi træffes; nu kan jeg tale med Dig, før har jeg aldrig ret kunnet det.»
26.09 (ti) Skriver brev til Emil Bloch (se 12.09.1865) fra Ariccia og ber han om å «underrette min Vært om min Ankomst til Rom førstkommende Lørdag Kl. 10¼ Formiddag med Jernbanen».
30.09 (lø) Vender tilbake til Roma. HIS, Sæther, s. 133.
26.09 (ti) Skriver brev til Emil Bloch (se 12.09.1865) fra Ariccia og ber han om å «underrette min Vært om min Ankomst til Rom førstkommende Lørdag Kl. 10¼ Formiddag med Jernbanen».
30.09 (lø) Vender tilbake til Roma. HIS, Sæther, s. 133.
(Frederik Hegel)
25.10 (on) Skriver brev til Gyldendal, København, ved Niels Frederik Vilhelm Hegel (1817-1887, dansk forlegger og etatsråd) via Bjørnstjerne Bjørnson (se vår 1850 Christiania) med de «første hundrede sider» av «Brand» (se 16.03.1866). Hegel tilbød HI 30 riksdaler per ark (1 ark = 16 sider) og et opplag på 1250 i brev av 07.11.1866. Men Hegel hadde sannsynligvis antatt at HIs manus var et historisk drama (om Magnus Heinesson, se vinter/begynnelsen 1863), og da han oppdager feilen skriver han 23.11.1865 til HI at han ser seg nødt til å halvere opplag og honorar. Samme dag låner HI Dantes (1265-1321, eg. Dante Alighieri, italiensk forfatter og poet) «Den Guddommelige Komedie» (oversatt av Molbech, se 07.11.1865) i DSFs bibliotek. HI fikk også forskudd på 100 spesiedaler fra Hegel, sendt via Bjørnstjerne Bjørnson (se vår 1850 Christiania) i brev 25.07.1865. HIS, Figueiredo, «Mennesket», s. 302-303, Meyer s. 251-252, HISB12s224+394, Koht (bind I), s. 253+267.
26.10 (to) Skriver brev (vedlagt brevet til Hegel datert dagen før) til Anton Klubien (se vinter 1864), om sitt nye «Arbejde» («Brand» av 16.03.1866) og opphold Ariccia (se slutten mai 1865), bla: «I Slutningen af Mai flyttede jeg till Ariccia og blev der till Udgangen af September; jeg arbejdede saagodtsom fra Morgen till Aften og nu har jeg et anseligt Opus istand, omtrent 280 trykte Sider. Det er et dramatisk Digt paa rimede Vers, med Sidehugg og Prygl till Skabhalsene og en alvorlig Grundtanke paa Bunden. At der fra mange Kanter vil blive hylet derimod, er jeg forberedt paa, thi blev ikke det Tillfældet, saa havde det været ufornødent at skrive det hele.» Om dansker og svensker: «Vor skandinaviske Koloni har faaet adskillig Tillførsel af mange gode Folk, navnlig Danske, men det er ikke kommet videre end till almindeligt Bekjendtskab mellem os; noget der kan sammenlignes med Samlivet forrige Vinter, er der ikke Tale om. Nogle væmmelige Svenske kommer og gaar, men jeg befatter mig ikke med dem.» Skriver også bla om Christian Schierbeck (se vinter 1864): «Vor brave fortræffelige Schierbek ved Du vi har mistet. Han kom ud till Ariccia midt i September, vi fulgtes ad tillbage till Rom, og 3 Dage efter var han død; men for os der havde seet ham i den sidste Tid kom det ikke uventet, selv havde han dog neppe nogen Anelse derom og døde lidt efter lidt, stille, afkræftet og næsten umærkeligt.»
15.11 (on) Skriver brev til Frederik Hegel (se 25.10.1865) med resten av manuskriptet (84 sider, HIS) til «Brand» av 16.03.1866. Alle brev etter denne dag er underskrevet med HIs fulle navn (minus mellomnavn), mens han tidligere nesten alltid undertegnet seg «Henr: Ibsen». HIS, Koht (bind I), s. 253, Duve, s. 115.
22.11 (on) HI låner Magdalene Thoresens (se 07.01.1856) «Signes Historie : en Fortælling» (utgitt 1864) i DSFs bibliotek. HISB12s241.
23.11 (to) Skriver iht SIB brev (tapt) til Den Skandinaviske Forening. For brev fra Hegel til HI, se 25.10.1865.
25.11 (lø) Skriver brev til Frederik Hegel (se 25.10.1865), mest om rettskriving av «Brand» av 16.03.1866.
27.11 (ma) Skriver en innførsel i «ankeprotokollen for Den Skandinaviske Forening»: «Det store Kort over Pavestaten foreslaaes anskaffet og ophængt i Foreningens Lokale snarest muligt.» HIS, HISOT («Diverse»), Østvedt-Italia s. 75.
For innledning, se her, for forrige innlegg, se her. For neste innlegg, se her. (Entry updated 25.06.2018)
04.11 (lø) Skriver en innførsel i «ankeprotokollen for Den Skandinaviske Forening»: «'Osservatore Romano' foreslaaes anskaffet.» L'Osservatore Romano er Vatikanstatens offisielle avis, grunnlagt 1861. HIS, HISOT («Diverse»), Østvedt-Italia s. 75.
05.11 (sø) Skriver nok en innførsel i «ankeprotokollen for Den Skandinaviske Forening»: «Dandserindens venstre Storetaa foreslaaes restaureret.»! HIS, Figueiredo, «Mennesket», s. 425 (som daterer det til 04.11.1865, muligens en forveksling med datoen for den andre innførselen), HISOT («Diverse»), Østvedt-Italia s. 75.
07.11 (ti) Skriver brev til Frederik Hegel (se 25.10.1865), vedlagt nye «100 Sider Manuscript» av «Brand». Nevner også Christian Knud Frederik Molbech (1821-1888, dansk forfatter og kritiker). HIS, Koht (bind I), s. 253.
22.11 (on) HI låner Magdalene Thoresens (se 07.01.1856) «Signes Historie : en Fortælling» (utgitt 1864) i DSFs bibliotek. HISB12s241.
23.11 (to) Skriver iht SIB brev (tapt) til Den Skandinaviske Forening. For brev fra Hegel til HI, se 25.10.1865.
25.11 (lø) Skriver brev til Frederik Hegel (se 25.10.1865), mest om rettskriving av «Brand» av 16.03.1866.
27.11 (ma) Skriver en innførsel i «ankeprotokollen for Den Skandinaviske Forening»: «Det store Kort over Pavestaten foreslaaes anskaffet og ophængt i Foreningens Lokale snarest muligt.» HIS, HISOT («Diverse»), Østvedt-Italia s. 75.
01.12 (fr) Skriver brev til DSF med forslag til forandringer i foreningens lover:
«Undertegnede tillader sig herved gjennem den ærede Bestyrelse at indgive til Behandling paa Generalforsamlingen den 15de December følgende Forslag til Forandringer i Foreningens Love:
No. 1.) I Lovenes § 1, a, 3, saalydende: «Trende af Foreningens Medlemmer, der saavidt muligt skulle være en af hver Nation. Disse tre vælges paa et Aar af Generalforsamlingen» foreslaaes at Ordene: «der saavidt muligt skulle være en af hver Nation» udgaar.
No. 2.) Af Lovenes § 1, b:
foreslaaes at Ordene: «saavidt muligt af samme Nation, som den fratrædende» udgaar.
Rom den 1ste December 1865. ærbødigst
Henrik Ibsen
Til Bestyrelsen for den skandinaviske Forening!» HIS, Østvedt-Italia s. 71-72.
02.12 (lø) Skriver iht SIB brev (tapt) til Frederik Hegel (se 25.10.1865) med aksept av nye betingelser for utgivelse av «Brand» (se bla 25.10.1865). Dette brevet mottok imidlertid aldri Hegel, og utgivelsen ble derfor forsinket, men da det først ble trykket utkom det i opprinnelig tilbud på 1250 eksemplarer. SIB, Figueiredo, «Mennesket», s. 303+305, Meyer, s. 252.
03.12 (sø) Skriver brev til Magdalene Thoresen (se 07.01.1856), bla: «I lang Tid har jeg besluttet at ville skrive Dig til; thi nu kan jeg det. Før har jeg egentlig aldrig helt ud været mig selv, hverken skriftligt eller personligt, ligeoverfor Dig. Hvad jeg havde at udsige fra mit virkelige Indre fik altid et falskt Udtryk og da jeg selv ret godt følte dette, lukkede jeg om mig. Men en Rejse, som den jeg nu er ude paa, vender op og ned paa meget i et Menneske, og for mig har dette været til det bedre.» Om Skandinavia: «I Danmark er der dog saa meget godt og smukt selv nu. Min lille Gut skal med min gode Vilje aldrig komme til at tilhøre et Folk, hvis Opgave er at blive Englændere istedetfor Mennesker. Det forekommer mig ofte som noget trøstesløst at arbejde i en Tid som den nuværende. Har Folkets aandelige Liv ikke en uendelig Fremtid foran sig, saa gjør det igrunden hverken fra eller til om Fristen lyder paa et eller paa hundrede Aar. Og saaledes ser jeg Sagen for Norges og Sverigs Vedkommende; vi har ikke Viljen til at bringe Offeret naar Tiden kommer; vi har intet at samle os om, ingen stor Sorg, saaledes som Danmark har; thi vort Folk savner den Løftelse i Sjælen, som kræves for at kunne sørge. Statens Undergang vilde for vore Folk stille sig som det værste; men en Stats Undergang kan ikke være Gjenstand for Sorg, og Betydningen af Nationens Undergang føler de ikke. Derfor vil Danmark heller ikke som Nation gaa tilgrunde; thi saalænge et Folk kan sørge, saalænge lever det ogsaa. Idethele taget begriber jeg ikke den Tale, der gaar ud paa at Danmark er værst stillet blandt vore Lande. Du kan tro mig, det er ikke saa.» Og at «jeg maatte ud af Svinskheden deroppe for at blive nogenlunde tvættet. Deroppe kunde jeg aldrig føre noget sammenhængende indre Liv; derfor var jeg et i min Produktion og et andet udenom; - men derfor blev Produktionen heller ikke hel.» Og: «Jeg arbejder meget og holder mig inde. Susanna og Sigurd gjennemstrejfer Byen i alle Retninger, snart mellem Ruiner, snart i Museer, Gallerier og Samlinger.» HI skriver også bla om Giuseppe Garibaldi (1807-1882, italiensk nasjonalist og geriljaleder). Se også 20.04-18.06.1864.
04.12 (ma) Skriver brev til Clemens Petersen (se 05.03.1859) om den forestående utgivelse av «Brand» av 16.03.1866, og ber om «støtte» i «alle de Punkter, hvori De finder at Sagen og jeg selv fortjener det». HI låner Garibaldis (se 03.12.1865) selvbiografi fra DSFs bibliotek. HIS, HISB12s239.
07.12 (to) Frederik Hegel (se 25.10.1865) skriver brev til HI og meddeler at «Brand» ikke kan utgis før jul.
11.12 (ma) Se 02.10.1864 og 01.06.1866 om boklån.
12.12 (ti) Se 24.12.1865 om møte mellom HI og Grieg.
15.12 (fr) HIs forslag referert 01.12.1865 vedtas i årsmøte i DSF med stort flertall. Iht Østvedt skal også Edvard Grieg (se 24.12.1865) ha vært til stede. Østvedt-Italia s. 72.
Medio desember. Skriver iht SIB brev (tapt) til Bjørnstjerne Bjørnson.
24.12 (sø) HI treffer (men se også 15.12.1865) Edvard Grieg (eg Edvard Hagerup Grieg, 1843-1907, norsk komponist) i DSF. Iht Griegs dagbok traff han også HI 12.12.1865. HI og Grieg diskuterer (mellom denne dato og Griegs avgang fra Roma april 1866) et samarbeid om en operaversjon av «Olaf Liljekrans» av 02.01.1857. Iht Østvedt ble Grieg denne dagen «vitne til at Ibsen plutselig reiste seg og holdt en flammende tale for det erobrede Slesvig.» Figueiredo, «Mennesket», s. 304, Meyer, s. 262, Østvedt-Italia s. 77+78, Grieg, s. 38+40.
25.12 (ma - 1. juledag) Edvard Grieg (se 24.12.1865) noterer i dagboken etter «restefest» uten kvinner og barn: «Ibsen sprøitefuld». Figueiredo, «Mennesket», s. 304, Østvedt-Italia s. 77, Grieg, s. 42.
28.12 (to) HI låner «Bibelhistorie for Børn» i DSFs bibliotek. HISB12s242.
«Undertegnede tillader sig herved gjennem den ærede Bestyrelse at indgive til Behandling paa Generalforsamlingen den 15de December følgende Forslag til Forandringer i Foreningens Love:
No. 1.) I Lovenes § 1, a, 3, saalydende: «Trende af Foreningens Medlemmer, der saavidt muligt skulle være en af hver Nation. Disse tre vælges paa et Aar af Generalforsamlingen» foreslaaes at Ordene: «der saavidt muligt skulle være en af hver Nation» udgaar.
No. 2.) Af Lovenes § 1, b:
foreslaaes at Ordene: «saavidt muligt af samme Nation, som den fratrædende» udgaar.
Rom den 1ste December 1865. ærbødigst
Henrik Ibsen
Til Bestyrelsen for den skandinaviske Forening!» HIS, Østvedt-Italia s. 71-72.
02.12 (lø) Skriver iht SIB brev (tapt) til Frederik Hegel (se 25.10.1865) med aksept av nye betingelser for utgivelse av «Brand» (se bla 25.10.1865). Dette brevet mottok imidlertid aldri Hegel, og utgivelsen ble derfor forsinket, men da det først ble trykket utkom det i opprinnelig tilbud på 1250 eksemplarer. SIB, Figueiredo, «Mennesket», s. 303+305, Meyer, s. 252.
03.12 (sø) Skriver brev til Magdalene Thoresen (se 07.01.1856), bla: «I lang Tid har jeg besluttet at ville skrive Dig til; thi nu kan jeg det. Før har jeg egentlig aldrig helt ud været mig selv, hverken skriftligt eller personligt, ligeoverfor Dig. Hvad jeg havde at udsige fra mit virkelige Indre fik altid et falskt Udtryk og da jeg selv ret godt følte dette, lukkede jeg om mig. Men en Rejse, som den jeg nu er ude paa, vender op og ned paa meget i et Menneske, og for mig har dette været til det bedre.» Om Skandinavia: «I Danmark er der dog saa meget godt og smukt selv nu. Min lille Gut skal med min gode Vilje aldrig komme til at tilhøre et Folk, hvis Opgave er at blive Englændere istedetfor Mennesker. Det forekommer mig ofte som noget trøstesløst at arbejde i en Tid som den nuværende. Har Folkets aandelige Liv ikke en uendelig Fremtid foran sig, saa gjør det igrunden hverken fra eller til om Fristen lyder paa et eller paa hundrede Aar. Og saaledes ser jeg Sagen for Norges og Sverigs Vedkommende; vi har ikke Viljen til at bringe Offeret naar Tiden kommer; vi har intet at samle os om, ingen stor Sorg, saaledes som Danmark har; thi vort Folk savner den Løftelse i Sjælen, som kræves for at kunne sørge. Statens Undergang vilde for vore Folk stille sig som det værste; men en Stats Undergang kan ikke være Gjenstand for Sorg, og Betydningen af Nationens Undergang føler de ikke. Derfor vil Danmark heller ikke som Nation gaa tilgrunde; thi saalænge et Folk kan sørge, saalænge lever det ogsaa. Idethele taget begriber jeg ikke den Tale, der gaar ud paa at Danmark er værst stillet blandt vore Lande. Du kan tro mig, det er ikke saa.» Og at «jeg maatte ud af Svinskheden deroppe for at blive nogenlunde tvættet. Deroppe kunde jeg aldrig føre noget sammenhængende indre Liv; derfor var jeg et i min Produktion og et andet udenom; - men derfor blev Produktionen heller ikke hel.» Og: «Jeg arbejder meget og holder mig inde. Susanna og Sigurd gjennemstrejfer Byen i alle Retninger, snart mellem Ruiner, snart i Museer, Gallerier og Samlinger.» HI skriver også bla om Giuseppe Garibaldi (1807-1882, italiensk nasjonalist og geriljaleder). Se også 20.04-18.06.1864.
04.12 (ma) Skriver brev til Clemens Petersen (se 05.03.1859) om den forestående utgivelse av «Brand» av 16.03.1866, og ber om «støtte» i «alle de Punkter, hvori De finder at Sagen og jeg selv fortjener det». HI låner Garibaldis (se 03.12.1865) selvbiografi fra DSFs bibliotek. HIS, HISB12s239.
07.12 (to) Frederik Hegel (se 25.10.1865) skriver brev til HI og meddeler at «Brand» ikke kan utgis før jul.
11.12 (ma) Se 02.10.1864 og 01.06.1866 om boklån.
12.12 (ti) Se 24.12.1865 om møte mellom HI og Grieg.
15.12 (fr) HIs forslag referert 01.12.1865 vedtas i årsmøte i DSF med stort flertall. Iht Østvedt skal også Edvard Grieg (se 24.12.1865) ha vært til stede. Østvedt-Italia s. 72.
Medio desember. Skriver iht SIB brev (tapt) til Bjørnstjerne Bjørnson.
24.12 (sø) HI treffer (men se også 15.12.1865) Edvard Grieg (eg Edvard Hagerup Grieg, 1843-1907, norsk komponist) i DSF. Iht Griegs dagbok traff han også HI 12.12.1865. HI og Grieg diskuterer (mellom denne dato og Griegs avgang fra Roma april 1866) et samarbeid om en operaversjon av «Olaf Liljekrans» av 02.01.1857. Iht Østvedt ble Grieg denne dagen «vitne til at Ibsen plutselig reiste seg og holdt en flammende tale for det erobrede Slesvig.» Figueiredo, «Mennesket», s. 304, Meyer, s. 262, Østvedt-Italia s. 77+78, Grieg, s. 38+40.
25.12 (ma - 1. juledag) Edvard Grieg (se 24.12.1865) noterer i dagboken etter «restefest» uten kvinner og barn: «Ibsen sprøitefuld». Figueiredo, «Mennesket», s. 304, Østvedt-Italia s. 77, Grieg, s. 42.
28.12 (to) HI låner «Bibelhistorie for Børn» i DSFs bibliotek. HISB12s242.
For innledning, se her, for forrige innlegg, se her. For neste innlegg, se her. (Entry updated 25.06.2018)
#Ibsen
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar