Ibsenkalender - 1867 - Roma

1867

Vilhelm Bissen (se 1866) og Walter Runeberg (se slutten juni 1864) lager hver sin byste av HI (iht brev fra HI til Frederik Hegel 25.02.1886, mens Figueiredo hevder først i 1868. Om fotografi av HI, se vinter 1864. Christian Malta Kragballe (1824-1897, dansk prest og salmedikter) utgir «Af livet : en slags Dagbog», bla inneholdende «Hvordan læser Du? : Kritik over Kritik af Henrik Ipsens [sic] 'Brand' i danske Blade». Paul Botten-Hansen (se 13.04.1850) skriver «La Norvège Littéraire» (eg: La Norvège littéraire : catalogue systématique et raisonné de tous les ouvrages de quelque valeur imprimés en Norvège ou composés par des auteurs norvégiens au 19e siècle : accompagné de renvois, notes et explications littéraires, ainsi que de notices biographiques sur les auteurs etc. : précédé d'une introduction historique) ifb verdensutstillingen i Paris (fra 01.04-31.10.1867), som bla inneholdt biografien om HI (se 19.07.1863). Boken ble utgitt («Christiania : La 

Commission») i 1868. HI skriver innførsel i DSFs protokoll i Roma, og fører regnskapsbok (for årene 1866-1867, NBO Ms.8° 2603, se også 16.05.1866). HISOT («Diverse» og «Regnskap»), NBI, Figueiredo, «Mennesket» (bilde før side 321).

Flg utgaver fra dette år fantes i HIs private bibliotek/boksamling: Vilhelm Bergsøe (se vår 1867): «Fra Piazza del Popolo». København, Gyldendalske Boghandel. Med dedikasjon fra forfatteren. Boken i biblioteket er oppskåret fra forlaget. Herman Frederik Ewald (se 1865): «Svenskerne paa Kronborg». Historisk Roman. København, Gyldendal. 2 bind. Johann 

Wolfgang von Goethe (se 1847): «Werke». Auswahl. Stuttgart, Cotta. 12 deler i 6 bind. Knud Knudsen (se april 1858): «Det norske Målstræv». Kristiania, Brøgger. August Neander (se 01.06.1866): «Ueber den Kayser Julianus und sein Zeitaler». Ein historisches Gemälde. 2 Aufl. Gotha, Perthes. Ibsen85-86, s. 12+19+40+69+84.

(Walter Runeberg)

05.01 (lø) Skriver brev til Frederik Hegel (se 25.10.1865) vedlagt forordet til revidert «Kjærlighedens Komedie» (se romhelgen 1866). Forordet «har voldt mig mere Hovedbrud end hele Digtet», og nevner også han er i gang med et nytt drama («Peer Gynt» av 14.11.1867). HI skriver selv i brev av 16.02.1869 at «I Løbet af Vinteren 1866-67 paabegyndte jeg et nyt dramatisk Digt». HI nevner også at han har «gjennemlæst» «Listovs Ordsamling» (sendt ham av Hegel). Andreas Lauritz Carl Listov (1817-1889, dansk prest og kirkehistoriker) ga i 1866 ut «Ordsamling fra den norske æsthetiske Literatur siden Aaret 

1842 : alfabetisk ordnet og forklaret». HIS, HISB12s322, Ferguson, s. 142. 

08.01 (ti) Skriver en innførsel i «ankeprotokollen for Den Skandinaviske Forening». 

14.01 (ma) Arbeidsmanuskript til første akt av «Peer Gynt» av 14.11.1867 datert. Skriver frem til 14.10.1867 ferdig «Peer Gynt». HIS, Ibsen.nb.no, BKS, s. 54. 

21.01 (ma) HI får (iht Østvedt) på det ordinære årsmøtet i DSF vedtatt flg forslag: «Ønsker noget foreningsmedlem at medtage bøger udenfor dette område (Kirkestaten), må bestyrelsens samtykke dertil erholdes.» Østvedt-Italia s. 73. 

27.01 (sø) Gjenvalgt som styremedlem i DSF (HIS, under informasjon for brev av 

20.01.1865). Biografisk artikkel (del 1 av 2) om HI publisert av Adolf Falkman (se 29.04.1866) i Illustreret Tidende (nr 383), København. HIS, NBI, Jæger, s. 223, Ibsen.nb.no (hvor hele biografien gjengitt), Koht (bind I), s. 298, BKS, s. 69. 

29.01 (ti) Skriver brev til Julie Lovise Kierulff (1814-1875, dansk), svar på innbydelse. Store deler av teksten er uleselig/skadet. 

03.02 (sø) Biografisk artikkel (del 2 av 2) om HI publisert av Adolf Falkman i Illustreret Tidende (nr 384), København. HIS, NBI, Jæger, s. 223, Ibsen.nb.no (hvor hele biografien gjengitt), BKS, s. 69. 

09.02 (lø) Skriver brev til Johan Carl Ernst Berling (1812-1871, dansk boktrykker og hoffembetsmann) på vegne av styret i DSF, en takk for «portofri tilsendt Exemplar» av danske aviser. 

25.02 (ma) HI ferdig med 1. akt av «Peer Gynt» av 14.11.1867. HIS, Ibsen.nb.no, Meyer, s. 268, Ferguson, s. 142, BKS, s. 54. 

Vår (antatt). Johan Georg Otto von Rosen (1843-1923, svensk greve og maler) besøker DSF sammen med «herr» Sverdrup, som senere viser seg å være en forkledd Emma Helfrid Charlotta Toll (1847-1917, svensk malerinne). Det var forbud mot kvinner i foreningen, unntatt ved spesielle anledninger. HI ble rasende og gikk inn for ekskludering av von Rosen. HI blir bla kjent med Martin Schneekloth (1844-1871, dansk student), Johan August Frederik Carl Lorange (1833-1875, dansk maler), Otto Bache (1839-1927, dansk maler), brødrene Peter Nicolai Heering (1838-1924, dansk likørfabrikant) og Christian Heering (1841-1922, dansk skolemann, kilde for begges identifisering Steen Neergaard, se innledning), Poul Sophus Vilhelm Heegaard (1835-1884, dansk filosof, i Roma fra 01.02.1867 til slutten av april 1867) og Jørgen Vilhelm Bergsøe (1835-1911, dansk forfatter, zoolog og numismatiker). HI traff også (i perioden 1866-1867) Ludvig Frederik Gabriel Sibbern (1824-1903, dansk filosof) i Italia. Figueiredo, «Mennesket», s. 320-322, 326+328, Meyer, s, 266+268, HISB12s410, HISB13s580, Ferguson, s. 125, Bergsøe, fra s. 121, Edvardsen, s. 108+109 (note 5), Østvedt-Italia s. 62-63. 

(Vilhelm Bergsøe)

03.03 (sø) HI begynner med 2. akt av «Peer Gynt» av 14.11.1867. HIS, Ibsen.nb.no, Meyer, s. 268, Ferguson, s. 142, BKS, s. 54. 

04.03 (ma) Skriver kort brev til Niels Ravnkilde (se vår 1865): «Kjære Ven! 

  Du sagde igaar at Du kunde afsee nogle Penge i disse Dage. Jeg huskede ikke da at jeg havde Huslejen at betale. - Kan Du uden at det generer Dig, saa vær saa god at levere det till Kustodekonen.» Kustodekonen var sannsynligvis her «oppvartningskonen» til HIs husvert (se bla 27.07.1864). HI skrev også senere et kort brev (egentlig en beskjed) til Ravnkilde om når han ankommer DSF, men det er uten datering, muligens skrevet slutten 1867/nyåret 1868. HIS. 

08.03 (fr) Skriver brev til Frederik Hegel (se 25.10.1865), bla at han har kommet til midten av 2. akt av «Peer Gynt» av 14.11.1867. Nevner også at Henrik Nicolai Clausen (1793-1877, dansk teolog og politiker) og Peter Anton Alfred Hage (1803-1872, dansk forretningsmann og politiker) har ankommet Roma, samt at Peter Martin Orla Lehmann (1810-1870, dansk jurist og politiker) «ventes». Innledningsvis ber han Hegel videresende to vedlagte brev, det ene sannsynligvis brev av 09.03.1867, det andre (tapt iht SIB) til Meír Aron Goldschmidt (se 25.04.1858), som HI også refererer til innledningsvis i brevet: «Goldschmidt har, uagtet jeg ikke kjender ham personlig, sendt mig et overordentlig smukt og hjerteligt Brev.» Et visittkortportrett av Goldschmidt fantes i familien Ibsens private fotoalbum, tatt på ukjent tidspunkt, kanskje fulgte portrettet med i brevet. Skriver også om Heinrich Heine (1797-1856, tysk dikter) og Søren Aabye Kirkegaard (se 1847): «Urigtig er det ogsaa at jeg har gjort et grundigt Studium af Hejne; - jeg har kun en Gang gjennemlæst et Bind af hans Rejsebillede og hans 'Buch der Lieder'. Det samme gjelder ogaa om Kierkegaard, af hvem jeg kun har læst lidet og forstaaet endnu mindre.» Flg er registrert i Ibsens private bibliotek/boksamling som utgitt 1861: Heinrich Heine: «Poetische Werke». Hamburg, Hoffman und Campe. Bind 1. Buch der Lieder. HIS, Ibsen85-86, s. 41, Noreng, s. 50+51. 

09.03 (lø) Skriver brev til Clemens Petersen (se 05.03.1859), en takk for hans anmeldelse året før (se 07.04.1866) av «Brand» av 16.03.1866. 

27.03 (on) Skriver brev til Frederik Hegel (se 25.10.1865), bla at han er ferdig med 2. akt av «Peer Gynt» (se 14.11.1867). Nevner også at Edvard Philip Hother Hage (1816-1873, dansk politiker, bror av Alfred Hage, se 08.03.1867) og Peter Arnold Heise (1830-1879, dansk komponist) med kone (Vilhelmine, født Hage, 1838-1912, datter av Alfred Hage) har kommet til Roma. 

(Peter Heise)

22.04 (ma) Et visittkortportrett av Kristofer Janson (se vinter 1864) datert Roma denne dato fantes i familien Ibsens private fotoalbum. Noreng, s. 34+35. 

23.04 (ti) Olaf Skavlan (se 1857) gir sitt visittkortportrett til HI under sitt besøk hos Ibsens i Roma. Noreng, s. 30+31, Peter Larsen, s. 95. 

02.05 (to) Skriver brev til Frederik Hegel (se 25.10.1865), noe bekymret over ikke ha hørt om revidert utgivelse av «Kjærlighedens Komedie (som ble utgitt dagen etter). 

03.05 (fr) Revidert utgave av «Kjærlighedens Komedie» («Komedie i tre akter af Henrik

Ibsen. Anden, gennemsete Udgave») av 31.12.1862 utgitt på Den Gyldenlandske Boghandel, København. Med forord av HI (se 31.12.1862). Opplag 1500 eksemplarer + 50 (sannsynligvis anmeldereks. + 24 «Skrp», som muligens betyr «særlig kraftig papir»), HIs honorar 322 riksdaler (161 spesiedaler iht HISB12s806). HIS, BKS, s. 25-26. 

10.05 (fr) Fest holdes i regi av DSF i osteriet Raffaels Vigne, med bla HI, Lars Hansen (se vinter 1864), Frederik G. Knudtzon (se desember 1866), Vilhelm Bissen (se 1866) og journalisten Jørgen Bech Meincke (1843-1902, dansk journalist, kilde for identifisering Steen Neergaard, se innledning) til stede. HI skjeller ut Carl Lorange (se vår 1867), men skåler for Ludvig A. Schou (se vinter 1864). Knudtzon beskrev det slik: «[Osteriet] kaldtes 'Rafaels Vigne' og laa med Indgang fra den brede Vej, som den gang førte fra Sta Maria Maggiore til Laterankirken. Vi kom fra Vejen ind i en Vinhave. Udenfor Huset fandtes paa et kolossalt Postament, Murværk fra Oldtiden, en Veranda af Vinløv, under hvis luftige Tag vi havde Plads. Vi var godt og vel et Dusin Skandinaver, og i de aldeles charmerende Omgivelser forløb Gildet paa den fornøjeligste Maade. Jeg erindrer denne Aften som en av de smukkeste jeg oplevde i Rom. Men tilsidst opstod en meget skærende Dissonans, og dens Ophavsmand var Ibsen. Han havde Plads med Ryggen mod Huset, og paa den modsatte Side af bordet sad gamle Hansen, der her som ved lignende Lejligheder var den, der tog sig af Regningen og fordelte Udgifterne paa Deltagerne. Han var netop ifærd med dette Arbejde, som han altid udførte med stor Grundighed, men uden stor Hurtighed - da Lorange, hans Sidemand, gav sig til at hjælpe ham med Regnestykket. Nu foer Ibsen pludselig op og begyndte en Tale, som hurtigt formede sig til et ganske brutalt Overfald paa Lorange. Dels var han irritert over at denne tog Del i Opgjøret, dels var han i allerhøjeste Grad misfornøjet med Lorange, og det baade som Kunstner og som Menneske: 'Han var - saaledes sluttede Ibsen sin Tale - ikke værdig til at gaa paa To, men burde gaa paa Fire'. Vi var Alle ganske maalløse over et saadant Overfald paa et sages- og forsvarsløst Menneske, en stakkels brystsyg Mand, der havde nok at kæmpe med - ogsaa uden at blive slaaet ned af Ibsen. Men saa tog Vilhelm Bissen Ordet og sagde til Ibsen, at der ikke var noget at sige til, at Lorange havde bistaaet Hansen med Opgjøret - Bissen havde selv hørt, at Hansen havde anmodet ham derom. Ibsen blev lidt roligere; men den Skylle han havde sendt du over Lorange, var jo afleveret og lod sig ikke tage tilbage. Og det alleruhyggeligste ved det Hele var, at det meste af hvad Ibsen havde anket paa Lorange som Kunstner og Menneske, var noget, som man egentlig maatte give ham Ret i - kun selvfølgelig ikke i at udtale det paa en saa brutal Maade og ligeoverfor en stakkels syg Mand. 

  Da Ibsen havde siddet lidt, rejste han sig atter, og nu kom, ovenpaa Stormen, Blindheten op i hans Sind. Han vilde udbringe en Skaal for en ung Mand, som var et Exempel paa en Kunstner af den rette Slags - for Ludvig Abelin Schou. I smukke og velvalgte Ord priste han nu Schous Evner, hans Sandhed og Stræben, og vi tømte vore Glas paa hans Velgaaende. Men beklageligt, at der ikke fandtes den Mand, som havde Kraft, Mod og Evne til paa en passende og overlegen Maade at reagere mod Overfaldet paa Lorange. 

  Men Hansen blev da færdig med Opgjøret, og vi brød op. To og To slentrede Fortroppen ned av Vignen og ned av Vejen. Jeg tænker de har sluttet sig om Lorange og givet Ibsen en passende Overhaling. De sidste var Ibsen, Meincke og jeg. Vi rejste os for at følge de Andre. Men ak! nu viste det sig, at Ibsen ikke kunde styre sin egen Skude. Saa tok Jørgen ham under den højre og jeg ham under min venstre Arm, og saa begav vi os paa Vej hjemefter. Og denne Aftentur med den store Digter var ikke af de korteste. Paa Vejen blev der nok talt, men ikke meget. Ved Ibsens Gadedør bad jeg ham om at give mig sin Nøgle, for at jeg kunde lukke op. Det skete; men da vi vilde følge ham op ad Trappen, modsatte han sig dette bestemt. Det var udenfor al Tvivl, at Ibsens Hjerne fungerte meget bedre end hans Ben. Han reflekterede jo og tog sine Bestemmelser og takkede os paa det forbindtligste.-» Om Ludvig Schou, se vinter 1864. Østvedt skriver om HIs gemytt: «I paradoksal blanding var han på den ene siden småborgerlig korrekt og nøyeregnende, og på den annen side en mann som også kunne la pendelen svinge helt rundt klokkeskiven. Hans vesen var i høy grad egnet til å forvirre dem som ikke kjente ham. Han kunne være taus og utilnærmelig, men stundom også uhyre snakksom, omgjengelig, blid og spøkefull, men også kolerisk og hensynsløs i sine angrep. Disse brå kastene i hans opptreden kom særlig til syne nede i foreningen, hvor han også kom med i styret.» Figueiredo, «Mennesket», s. 320, Meyer, s. 268-269, Edvardsen, s. 105 (som intimerer festen fant sted 10.05.1866) +106 (note 2), Østvedt-Italia s. 63+67. 

13.05 (ma) Oppføring av «Brand» Christiania referert 14.05.1867 forhåndsomtalt i Morgenbladet. HIS (under «Registrant» for Laura Gundersen). 

14.05 (ti) 4. akt av «Brand» («Fjerde Handling af Henr. Ibsens 'Brand'») av 16.03.1866 uroppført som «Laura Gundersens Aftenunderholdning i Studentersamfundets Theater» med skuespillere fra Christiania Theater. Laura Gundersen (født Svendsen, se 26.09.1850) spilte «Agnes». HI kjøper reisehåndboken «Baedeckers Haandbog over Syd-Italien». HIS, Ibsen.nb.no, IBS, Sæther, s. 142. 

16.05 (to) Skriver brev til Vilhelm Bergsøe (se våren 1867) med beskjed om når han skal dra til Ischia (se 21.05.1867). 

20.05 (ma) HI låner «Italiensk Sproglære» (se også 03.06.1865), Massimo d’Azeglios (1798-1866, italiensk forfatter, maler, patriot og politisk figur) «Ettore Fieramosca» og Gustav Christian Jacob Pierre Nestor Fistaines (1820-1886, dansk språkmann) «Saggi di prose e di poesi italiane» i DSFs bibliotek. HISB12s392.

Ischia

21.05 (ti) HI med familie reiser fra Roma til Napoli (og overnatter på Albergo di Genova), og 

«gaar den følgende Dag fra Neapel med Dampskibet over till Ischia» (iht brev fra HI 

16.05.1867). De bor på pensjonat Villa Pisani i den lille landsbyen Casamicciola (ødelagt av jordskjelv 1883) på nordsiden av øya. Fra balkongen i sitt værelse i annen etasje hadde HI utsyn over vinmarkene som strakte seg fra husveggen og helt ned til sjøen. Sommeren var varm med temperaturer mellom 30 og 40 varmegrader gjennom mesteparten av juni og juli.

Vilhelm Bergsøe (med søsken) og Martin Schneekloth (for begge se vår 1867) var også på Ischia. Bergsøe kalte HIs disiplin «kontormæssig», og la merke til at han hadde så regelmessige vaner at man kunne stille klokken etter ham. Han sto opp ved daggry, spaserte en tur, drakk kaffe ute på terrassen, og klokken ti satte han seg til å skrive, noe han fortsatte med uten avbrudd til klokken var to. Under denne økten forlot Suzannah og Sigurd bestandig huset og tilbragte tiden på stranden. Etter en siesta og dagens hovedmåltid leste HI alltid gjennom og reviderte det han hadde skrevet om formiddagen, og gjemte renskriften så intet ondt skulle vederfares den. Når han så følte behov for mannlig selskap, oppsøkte han Bergsøe som bodde i nabohuset, og ba ham med på en spasertur. HI og Bergsøe tar i løpet av oppholdet turer til Valle del Tamburro, Forio, Punto Imperatore og opp til Monte Epomeo (787 m.o.h. Diktene «Munken på Epomeo» og «Skorpionen», hvor bare titlene er kjent, skal av HI ha vært tiltenkt diktsamlingen «Digte» av 03.05.1871. Om skorpionen se også sommer 1865, 05.08.1865 og tidlig januar 1871). HI skal på et tidspunkt ha erklært at han ikke arbeidet for tiden, men for evigheten. Da Bergsøe innvendte at ingen kunne regne med å bli husket om tusen år, ble HI ergerlig: «Bli meg fra livet med din metafysikk. Røver du meg evigheten, røver du meg alt!» Bergsøe, s 159-179, Figueiredo, «Mennesket», s. 328, Ferguson, s. 142-146, Næss, s. 78-83, Edvardsen, s. 103 (note 8) +113-114 (note 1), Koht (bind I), s. 295, Østvedt-Italia s. 66+80-82, Sæther, s. 143. 

26.05 (sø) «Kjærlighedens Komedie» av 31.12.1862 (og revidert 03.05.1867) anmeldt (sannsynligvis av Georg Brandes, se 25.04.1866) i Illustreret Tidende (nr 400), København. 

NBI, I&B, s. 341.

11.06 (ti) «Kjærlighedens Komedie» av 31.12.1862 (og revidert 03.05.1867) anmeldt (muligens av Georg Brandes, se 25.04.1866) i danske Dagbladet. I&B, s. 341. 

15.06 (lø) Begynner med 3. akt av «Peer Gynt» av 14.11.1867. HIS, Ibsen.nb.no, BKS, s. 54. 26.06 (on) 4. akt av «Brand» av 16.03.1866 oppført på Christiania Theater. Første av fire forest., de andre 20.09.1867, 23.09.1867 og 01.06.1888. «Benefice-forestilling» for Sigvard Gundersen. Sigvard Gundersen (se 17.01.1864) spilte i rollen som «Brand», Laura Gundersen (se Svendsen 26.09.1850) som «Agnes». Tegner/skriver på blått papir følgende til Suzannah: «Imod denne Bankbillett betaler Ragazinos yderlig skjønne Papa. Till (hvorpå en katt er tegnet inn. Suzannahs kallenavn var 'Kat'). ti (10) Scudi. Villa Pisani. Ischia. 26de Juni 1867.» Ibsen.nb.no, HISOT («Kunst»), IBS, Anker («Christiania Theater»), s. 6. 

30.06 (sø) Se 16.05.1866 om regnskapsnotater. 

02.07 (ti) Ferdig med 3. akt av «Peer Gynt» av 14.11.1867. HIS, Ibsen.nb.no, Meyer, s. 270, BKS, s. 54. 

August. Begynner med 4. akt av «Peer Gynt» av 14.11.1867. HIS.

08.08 (to) Sender de tre første renskrevne aktene (1611 verselinjer) av «Peer Gynt» av

14.11.1867 til Frederik Hegel (se 25.10.1865) via generalkonsulen (D. Danchertsen, ukjent leveår, dansk generalkonsul) i Napoli. HI skriver bla «saa er Peer Gynt en virkelig Person, der har levet i Gudbrandsdalen, rimeligvis i Slutningen af forrige eller i Begyndelsen af dette Aarhundrede. Hans Navn er endnu godt kjendt blandt Almuen deroppe, men om hans 

Bedrifter ved man nok ikke synderlig mer, end hvad der findes i Asbjørnsens 'Norske Huldreeventyr' (i Stykket: 'Højfjeldsbilleder'.) Det er saaledes ikke meget, jeg har havt at bygge Digtet paa, men desto større Frihed har der da altsaa ogsaa været levnet mig.» Om Peter Christen Asbjørnsen, se sommer 1859. 

Sorrento

15.08 (to) HI, Suzannah og Sigurd drar (dagen etter et jordskjelv på Ischia) med båt til 

Sorrento, og bor i tredje etasje i kunstnerherberget Rosa Magra (i Umberto Is gate, senere

Corso Italia nr. 170) midt i byen. Pensjonatet var oppkalt etter pensjonatets vertinne, Rosina Petagna (ukjent leveår), som hadde fått tilnavnet «Magra» - «den tynne» - fordi hun i motsetning til mange andre eldre, italienske kvinner ikke var korpulent. Ved besøket ble Ibsen godt oppvartet av Domenica og Luisa Fiorentinos døtre Rachela og Carmela (ukjent leveår for alle). Vilhelm Bergsøe (se vår 1867) følger etter til Sorrento i slutten av august. Bergsøe, s. 228, Figueiredo, «Mennesket», s. 331, Meyer s. 272, Ferguson, s. 146, Næss, s. 86-87, Edvardsen, s. 119 (note 9), Koht (bind I), s. 307-308, Østvedt-Italia s. 92+96. 

16.08 (fr) Skriver iht SIB brev (ukjent eier) til Crescenzo Pisani (ukjent), iht HISOT («Hilsener») innførsel i gjestebok: «Villa Pisani tør jeg med Trygghed, efter et tre Maaneders Ophold med Familje, anbefale til enhver Nordboer som agter i nogen Tid at forblive på Ischia. Man vil her undgaa de Ubehageligheder, der følge med de egentlige Hoteller, og, hvad der er det væsentlige, Luften her er maaske den sundeste paa hele Øen. Sigr. Crescenzo Pisani, Villaens Styrer, er en dannet Mand og man vil næppe skilles fra ham og hans Familje uden at medtage en i alle Henseende behagelig Erindring af Oppholdet her. Villa Pisani, d. 16. Agosto 1867. Henrik Ibsen da Norvegia» Det er mulig (siden HI dro dagen før fra Ischia) at innførselen er feildatert (eller forhåndsdatert). 

Høst. Endrer gradvis skriften fra høyrehellende til venstrehellende stil («steilskrift»). HIS. 

15.09 (sø) Ferdig med 4. akt (1527 verselinjer) av «Peer Gynt» av 14.11.1867). HIS, Ibsen.nb.no, Ferguson, s. 148, BKS, s. 54. 

18.09 (on) Skriver brev med renskrevet 4. akt av «Peer Gynt» av 14.11.1867 til Frederik

Hegel (se 25.10.1865). Nevner også at han stoler på Hegels korrekturleser, August Gottlieb Larsen (1843-1906, dansk bokhandler). Hegel benyttet tidvis også en norsk korrekturleser med nesten samme navn: Anton Laurentius Larsen (1827-1888). HISB12s332. 

19.09 (to) Begynner på 5. akt av «Peer Gynt» av 14.11.1867. HIS, Ibsen.nb.no, BKS, s. 54.

20.09 (fr) Se 26.06.1867 for oppføring av 4. akt av «Brand» Christiania. 

23.09 (ma) Se 26.06.1867 for oppføring av 4. akt av «Brand» Christiania. 

29.09 (sø) Se 11.04.1861 for oppføring av «Hærmændene paa Helgeland» Christiania. 

30.09 (ma) Se 11.04.1861 for oppføring av «Hærmændene paa Helgeland» Christiania. 

02.10 (on) Se 11.04.1861 for oppføring av «Hærmændene paa Helgeland» Christiania. 

04.10 (fr) Se 11.04.1861 for oppføring av «Hærmændene paa Helgeland» Christiania. 

14.10 (ma) Ferdig med siste (5.) akt (1259 verselinjer) av «Peer Gynt» av 14.11.1867. HIS, Ibsen.nb.no, Ferguson, s. 148, BKS, s. 54. 

15.10 (ti) Skriver brev til Magdalene Thoresen (se 07.01.1856), bla en gratulasjon ifb datteren Saras (se 07.01.1856) giftemål med Valdemar Ludvig Ludvigsen (1842-1919, dansk fabrikkeier, jernstøper, kilde for identifisering Steen Neergaard, se innledning). HI spør også hvordan det går med sønnene Thomas Kragh (se 07.01.1856) og Axel (se 07.01.1856) Thoresen. Og om Skandinavia: «Jeg begriber mangegange ikke hvorledes Du holder ud deroppe! Livet deroppe, saaledes som det nu staar for mig har noget ubeskrivelig kjedende ved sig; det kjeder Aanden ud af ens Væsen, kjeder Dygtigheden ud af ens Vilje; det er det forbandede ved de smaa Forholde, at de gjør Sjælene smaa.» 

16.10 (on) Skriver brev til Johan Bravo (se 18.06.1864), bla at han regner med å dra tilbake til Roma i løpet av et par uker. 

18.10 (fr) Skriver brev med renskrevet 5. akt av «Peer Gynt» av 14.11.1867 til Frederik Hegel (se 25.10.1865). 

21.10 (ma) Skriver brev til Jonas Sigismund Collin (1840-1905, dansk zoolog). HI møtte ham i Roma våren 1867. Kommenterer bla skrivingen av «Peer Gynt» av 14.11.1867 og Ludvig A. Schous (se vinter 1864) død (han døde av kolera i Firenze 30.09.1867). HI skriver også om opphold Ischia og Sorrento sammen med Vilhelm Bergsøe (se vår 1867) samme sommer, bla: «Med Bergsøe og Familje har vi fulgtes ad i Sommer. Vi kommer naturligvis temmelig ofte sammen; men nogen egentlig nærmere Tillslutning vil der neppe blive Tale om mellem ham og mig. Vi bærer begge Skylden herfor. Hvad der hos mig staar i Vejen skal jeg ikke videre indlade mig paa. Bergsøe har meget godt i sit Væsen; men jeg tror ikke det kunde skade ham om han besad lidt mere Holdning, Karakter, Overbevisning og Selvstændighed, og, fremfor alt, om han forstod at værge sig mod Indflydelser udenfra. - Han har forøvrigt tillbragt en noget urolig Sommer; - paa Ischia Frygt for Jordskjælv, - Cholera i Neapel, - Briganter i Sorrento, og nu Krig med derhenhørende Garibaldister og opprevne Jernbaner i Pavestaten! Tilltrods for alt dette sidste drager vi dog i næste Uge over Pompeji og Neapel till Rom for at tillbringe Vinteren der. Hvad de politiske Begivenheder vil føre till, er ikke godt at forudsige; men en Afgjørelse maa ganske visst komme inden kort Tid.» HIS, HISB12s343. 

22.10 (ti) Familien Ibsen drar til Pompeii (og ser på utgravningene), og blir der et par dager, reiser så til Napoli (hvor han bla besøker Museo Borbonico iht brev av 16.02.1869). Datering basert på Bergsøe, s. 260 (som muligens er feil, se 25.10.1867), HI skrev selv i brev referert 21.10.1867 at han skulle først dra «næste Uge». Figueiredo, «Mennesket», s. 332+433, Meyer, s. 273, Ferguson, s. 148, Faaland, s. 155-156. 

25.10 (fr) Skriver hilsen i gjestebok, La Rosa Magra (se 15.08.1867). Mulig feil - eller forhåndsdatert, siden avreisen fra Sorrento (La Rosa Magra) fant sted 22.10.1867, evt er avreisedatoen feil, se også 22.10.1867. HISOT («Hilsener»), Edvardsen, s. 121-122 (note 13) med rekonstruksjon av gjestehilsen (som er avbildet på s. 127). 

30.10 (on - datering basert på brev fra HI av 04.11.1867 til Johan Bravo) Familien Ibsen drar fra Napoli mot Roma, men blir sittende fast i San Germano pga Garibaldis (se 03.12.1865) troppefremrykning mot Vatikanstaten og brutte jernbanelinjer. Meyer, s. 273, Ferguson, s. 148, Næss, s. 90. 

(Giuseppe Garibaldi)

November. Georg Brandes (se 25.04.1866) skriver en lengre artikkel med tittel «Henrik 

Ibsen» (fra 1898 med tittel «Første Indtryk»), om HIs forfatterskap, bla «Brand» av 

16.03.1866 og «Catilina» av 12.04.1850 i Dansk Maanedsskrift. Ibsen.nb.no, Meyer, s. 294, NBI, HISB13s336, Koht (bind I), s. 298, I&B, s. 45+341, Haave, s. 198. 

04.11 (ma) Skriver brev til Johan Bravo (se 18.06.1864), og innleder med: «Pokker tage al Krig!». Om forsinkelsen, se 30.10.1867. 

08.11 (fr) Skriver brev til Johan Bravo (se 18.06.1864), beskjed om at de drar «med Jernbanen førstkommende Mandag Middag Kl: 1¼ og saaledes ankommer till Rom samme Aften». 

11.11 (ma - dato basert på brev fra HI til Johan Bravo 08.11.1867) HI og familie reiser fra San Germano til Roma. 

«Peer Gynt» utgitt

14.11 (to) «Peer Gynt» («Et dramatisk Digt» i fem handlinger) utgitt hos Den Gyldendalske Boghandel, København. 1250 eksemplarer. HIs honorar 990 kroner (247,5 spesiedaler iht HISB12s807). Utgivelsesdatoen var samme dag som Adam Oehlenschlägers (se 1847) fødselsdag, og utgivelsesdagen for Johan Sebastian Welhavens (se 1847) «Norges Dæmring» (1834). De første tre handlinger omfatter 1611 vers, fjerde handling 1527 og femte 1259 vers. Totalt utgitt i 14 opplag i HIs levetid, som oftest på 2000 eksemplarer, to ganger 1250 og to ganger 1500. Ole B. Bull (se oktober 1851), Aasmund O. Vinje (se vår 1850 Christiania), Vilhelm Bergsøe (se vår 1867), Martin Schneekloth (se vår 1867), Thorvald Møller (se 12.06.1865), Frederik Georg Lerche (se 19.04.1851), Jo Gjende (1794-1884, eg. Jo Tjøstolvsson Kleppe, norsk skarpskytter og friluftsmann) noen av modellene for «Peer Gynt», se også 03.08.1862. HIs mor modell for «Mor Åse» (iht brev av 28.10.1870), faren Knud Ibsen (se 20.03.1828) for «Jon Gynt», HIs søster Hedvig (se 20.03.1828) modell for «Solvejg», morfaren Johan Andreas Altenburg (se 10.06.1828) for «Rasmus Gynt», grev

Ludvig Manderström (se vinter 1864) for «Hussein», foran nevnte Vinje og Kristofer Janson 

(se vinter 1864) modell for Huhu («en Maalstræver fra Malebarkysten»), og Nils Aars (se 03.07.1862) mulig modell for presten i «Prestens tale». Om Prestens tale, se også 23.06.1864. HI kan ha hentet motiver, impulser og inspirasjon til stykket bla fra «Det lærde Holland» (se sommer 1859), fra Bibelen, opplevelser og minner fra sitt barndomshjem og oppvekst på Venstøp, sagnet om bukkerittet til «Gudbrand Glesne» (bla nedskrevet i 1848 av Peter Christen Asbjørnsen, se sommer 1859) i «Høifjeldsbilleder» fra Asbjørnsens «Norske Huldre-Eventyr og Folkesagn» (utgitt i nytt opplag i 1866), Baron von Münchausen-historiene, Rasmus Villads Christian Ferdinand Winthers (1796-1876, dansk dikter) «Hjortens Flugt» (1855), Adam Oehlenschlägers (se 1847) «Aladdin» (1805), skrifter av Georg Wilhelm Friedrich Hegel (1770-1831, tysk filosof) og Søren Kierkegaard (se 1847), Esaias Tegnér (se 25.04.1858), Bjørnstjerne Bjørnson (se vår 1850 Christiania), Johan Sebastian Welhaven (se 1847), Dante (se 25.10.1865), Johan Ludvig Runeberg (1804-1877, finsk, svenskspråklig forfatter og dikter), Ludvig Holberg (se 1847), Johann Wolfgang von Goethe (se 1847), Wilhelm Shakespeare (se 1847), Lord Byron (1788-1824, eg. George Gordon Byron, engelsk poet), Johan Ludvig Heiberg (se 21.04.1852), Henrik Wergeland (se 1847), Paul Botten-Hansen (se 13.04.1850), Frederik Paludan-Müller (se 23.03.1851), Per Daniel Amadeus Atterbom (1790-1855, svensk forfatter og kritiker), H.C. Andersen (se opphold København 1852), Hans Egede Schack (1820-1859, dansk politiker, embetsmann og forfatter). For andre motiver/modeller se også fjellturen i Gudbrandsdalen fra 24.06. til 03.08.1862, samt His brev av 21.09.1882. Skuespillet anmeldt på ukjente datoer etter utgivelsen av: Kristofer Janson (se vinter 1864) i Aftenbladet (nr 301 og 302), Carl Rupert Nyblom (1832-1907, svensk litteratur- og kunsthistoriker og dikter) i Svensk Literatur-tidskrift, Emil von Qvanten (se 1866) i Posttidningen, Göteborgsposten, av Carl Emil Egeberg, 1842-1881, norsk redaktør) i Vikingen (nr 48, 49, 50). HIS, HIS («Utgivelse»), HISB12s361, Ibsen.nb.no, NBI, Figueiredo, «Mennesket», s. 335, Edvardsen, s. 113, Meyer, s. 11, Mosfjeld, s. 13 (note 9) +18+27+190-191+196+209+211+213-214+218+227, Ferguson, s. 16+142+148-149+154, Jæger, s. 205, Ibsen52, s. 65, Ibsen53, s. 76+77+79-80, Koht (bind I), s. 301-306+308-310, Koht (bind II), s. 10, Grønvold, s. 139, Ording («Henrik Ibsens vennekreds»), s. 224, BKS, s. 48-76, Østvedt-Italia s. 42+108, Nordhagen, s. 82, Duve, s. 147+149+169+173, Faaland, s. 153-155, Hamre, s. 170. 

23.11 (lø) Skriver brev til Frederik Hegel (se 25.10.1865), bla en takk for utgivelsen av «Peer Gynt» av 14.11.1867, samt beskjed om enkelte trykkfeil. «Peer Gynt» av 14.11.1867 anmeldt (del 1 av 2) av Bjørnstjerne Bjørnson (se vår 1850 Christiania) i Norsk Folkeblad (nr 47). Bjørnson skrev bla: «Peer Gynt er en Satire paa norsk Egenkjerlighed, Trangbrystighed, Selvgodhed, og saadan udført, at jeg ikke alene har Gang paa Gang maattet stormle, ja storhauke, men har i mit Sind (som nu her offentligen) maattet takke den, som har gjort dette.» HIS, Ibsen.nb.no, NBI, HISB12s351, Edvardsen, s. 128 (note 1), Koht (bind II), s. 2, Hamre, s. 170-171, Midbøe (1), s. 16-18. 

25.11 (ma) og frem til 11.12.1867: Ifb arbeidet med «Kejser og Galilæer» av 17.10.1873 låner HI Edward George Earle Bulwer Lyttons (se 1847) historiske roman om Pompeii i tysk oversettelse («Pompeji’s letzte Tage» 1835) i DSFs bibliotek (om boklån, se også 02.10.1864 og 25.06.1866). HIS (under Skuespill, «Tilblivelse»). 

28.11 (to) 2. opplag av «Peer Gynt» av 14.11.1867 utgitt, 2000 eksemplarer. HIs honorar 1584 kroner. HIS (under «Utgivelse», 396 spesiedaler iht HISB12s807), FU, bind 3, IX. 

29.11 (fr) «Peer Gynt» av 14.11.1867 anmeldt (del 1 av 2) anonymt i Morgenbladet (nr 330), Christiania. Ibsen.nb.no, Meyer, s. 275, NBI, Hamre, s. 172. 

30.11 (lø) «Peer Gynt» av 14.11.1867 anmeldt av Paul Botten-Hansen (se 13.04.1850) i Skilling-Magazin (nr 48), av Clemens Petersen (se 05.03.1859) i Fædrelandet (nr 279), som bla skriver at skuespillet «ikke er poesi» dels fordi «Idealet mangler», og dels fordi han «i Omsætningen fra Virkelighed til Konst halvt om halvt svigter baade Konstens og Virkelighedens Fordring», og (del 1 av 2) av Frederik Bætzmann (se vår 1865) i Aftenbladet (nr 280). Ibsen.nb.no, NBI, HIS, Ferguson, s. 155, Edvardsen, s. 128, Koht (bind II), s. 8-9, Gran (bind 1), s. 192, BKS, s. 70, Hamre, s. 171-175. 

01.12 (sø) «Peer Gynt» av 14.11.1867 anmeldt (del 2 av 2) anonymt i Morgenbladet (nr 332), Christiania. Ibsen.nb.no, NBI, Hamre, s. 172. 

04.12 (on) «Peer Gynt» av 14.11.1867 anmeldt (del 2 av 2) av Frederik Bætzmann (se vår 1865) i Aftenbladet (nr 283). HIS, Ibsen.nb.no, NBI, Hamre, s. 171-172. 

06.12 (fr) «Peer Gynt» av 14.11.1867 anmeldt i Göteborgs-Posten. NBI. 

09.12 (ma) Skriver brev til Bjørnstjerne Bjørnson (se vår 1850 Christiania) som svar på brev fra Bjørnson 18.11.1867 om «Peer Gynt» av 14.11.1867. Skriver bla om Clemens Petersens (se 05.03.1859) anmeldelse av 30.11.1867. HI satt (iht Østvedt) i DSF da han leste Petersens artikkel. Da (Vilhelm) Bergsøe (se vår 1867) kom inn, kastet han bladet fra seg og spurte: «Har du lest hva han har skrevet?» Så fortsatte han: «Det store orakel fra 'Fædrelandet' har uttalt sin dom også over meg, så du behøver ikke lenger beklage deg. Han har ikke forstått mer av Peer Gynt enn en eskimo fra Lappmarken, og så fyller den fyren bladet med en hop løst snakk og urimelig tale, slik at man får vondt bare ved å lese det!» I HIs brev til Bjørnson innleder han: «Hvad er det igrunden for Helvedesskab, som paa hvert eneste Punkt kommer og stiller sig imellem os? Det er som om den personlige Djævel kom og skyggede. Jeg havde faaet dit Brev. Naar man skriver, som Du der skrev, saa er der ikke Svig i ens Mund. Der gives Ting, som ikke lader sig eftergjøre. Jeg havde ogsaa skrevet et Svar fuldt ud af et Takknemmeligt Hjerte; thi det er ikke Ros man kan takke for; men at være forstaaet, det gjør usigelig takknemmelig. Og nu har jeg ingen Brug for mit Svar; jeg har revet det istykker. For en Time siden læste jeg Hr. Clemens Petersens Anmeldelse i 'Fædrelandet'. Skal jeg nu besvare Dit Brev maa jeg begynde paa en anden Maade: jeg maa erkjende Modtagelsen af din ærede Skrivelse af den og den Dato med dertillhørende Kritik i nævnte Blad.- 

  Hvis jeg var i Kjøbenhavn og der havde nogen, der stod mig saa nær, som Clemens Petersen staar Dig, saa havde jeg slaaet ham helseløs før jeg havde tilladt ham at begaa en slig tendentiøs Forbrydelse mod Sandhed og Ret. Der ligger en Løgn involveret i Clemens Petersens Artikel; ikke i hvad han siger, men i hvad han fortier. Og her er meget forsættlig fortiet.» Også: «Tro ikke, at jeg er nogen blind forfængelig Nar! Du kan tro at jeg i mine stille Timer roder og sonderer og anatomerer ganske artigt i mine egne Indvolde; - og det paa de Punkter, hvor det bider værst. - Min bog er Poesi; og er det den ikke, saa skal den blive det», samt «Skal det være Krig, saa lad det være! Er jeg ikke Digter, saa har jeg jo intet at tabe. Jeg skal forsøge det som Fotograf». Til slutt i første del av brevet (se også 10.12.1867): «Kjære Bjørnson, Du er en varm velsignet Sjæl, som har skjænket mig mere af stort og herligt, end jeg nogensinde kan gjengjælde Dig; men der er noget i din Natur, som lett kan volde at din Lykke, og netopp den, kan blive Dig en Forbandelse. Jeg har Rett till at sige Dig dette; thi jeg ved at jeg under Skorpen af Vrøvl og Svineri har været alvorlig i min Livsførelse. Ved Du at jeg har for hele Livet trukket mig bort fra mine egne Forældre, fra min hele Slægt, fordi jeg ikke kunde blive staaende i et halvt Forstaaelsesforhold? - Det er nok temmelig usammenhængende, hvad jeg her skriver sammen; men Summa Summarum er: jeg vil ikke være Antikvar eller Geograf, jeg vil ikke vidre [sic.] uddanne mine Anlægg for den Monradske Filosofi, kort sagt, jeg vil slett ikke følge gode Raad. Men en Ting vil jeg, selv om ydre og indre Magter driver mig till at rive Taget ned over Hovedet paa mig selv, - jeg vil altid, - saa sandt hjælpe mig Gud, være og blive  

Din trofast og opprigtigt hengivne Henrik Ibsen.» Om Marcus Monrad, se oktober 1850. HIS, Figueiredo, «Mennesket», s.337+434, Meyer, s. 274, Gran (bind 1), s. 193, Østvedt-Italia s.

108-109. 

10.12 (ti) Skriver nok et brev til Bjørnstjerne Bjørnson, vedlagt og eg. en fortsettelse av brev av 09.12.1867, mer om Clemens Petersen (se 05.03.1859), bla: «Jeg viger ikke godvillig og

Hr: Cl: Petersen kan ikke fordrive mig; det er forsent. Muligens kan han bevirke at jeg trækker mig bort fra Danmark; men i saa Fald agter jeg at skifte noget mere end Forlægger. Undervurder ikke mine Venner og mit Tillhæng i Norge. - Det Parti, hvis Blad har aabnet sig for Urettfærdighed mod mig, skal da faa føle at jeg ikke staar alene. Udover en viss Grænse kjender jeg ingen Hensyn og passer jeg blot paa, hvad jeg ogsaa formaar, at parre denne Stemningens Ubændighed med Koldblodighed i Valg af Midler, saa skal mine Fiender faa føle, at kan jeg ikke bygge opp, saa skal jeg være Mand for at rive ned omkring mig.» 

11.12 (on) Se 25.11.1867 om arbeidet med «Kejser og Galilæer» av 17.10.1873. 

14.12 (lø) «Peer Gynt» av 14.11.1867 anmeldt (del 2 av 2) av Bjørnstjerne Bjørnson (se vår 1850 Christiania) i Norsk Folkeblad (nr 50), eg. en spesiell omtale av gutten som hugg fingeren av for å slippe militærtjeneste. Edvardsen, s. 128 (note 1). 

15.12 (sø) «Peer Gynt» av 14.11.1867 anmeldt i Figaro (nr 90), Paris. NBI. 

16.12 (ma) «Peer Gynt» av 14.11.1867 anmeldt av Georg Brandes (se 25.04.1866) i danske Dagbladet (nr 292). Om brev fra Bjørnstjerne Bjørnson, se 28.12.1867. HIS, HISB12s363, NBI, Ibsen.nb.no, Koht (bind II), s. 9, I&B, s. 341. 

21.12 (lø) Skriver hilsen til Møller (ukjent) på fotografi: 

«Carissimo Signor<...> Møller  

Glem ikke Rom og  

Deres hengivne 

Henrik Ibsen». HISOT («Hilsener»). 

Jul. Vittighetsbladet Vikingens Julenummer serverer en tegning (tittel over «Til Henrik Ibsen») av et glass med en skorpion i (under teksten «(En skorpion paa Spiritus)») og et smededikt: «I 'Brand' og i 'Peer Gynt' Dit Land Du persiflerte. Mon her Du ei seer, hvad Dig oftest inspirerte?» Om skorpionen, se også sommer 1865 og 05.08.1865. Edvardsen, s. 103. 

28.12 (lø) Skriver brev til Bjørnstjerne Bjørnson (se vår 1850 Christiania), et svar på brev fra Bjørnson på nærmere 3500 ord, datert 16.12.1867. HI innleder: «En mere velsignet Hilsen, end den, der gjennem dit Brev kom till mig paa første Juledags Morgen, kunde jeg ikke i denne Verden have modtaget. - 

  Den Ladning Sludder, jeg i min Epistel sidstegang udskibede, voldte at jeg i Mellemtiden ikke havde en rolig eller selvtillfreds Time. Det værste et Menneske kan gjøre mod sig selv er at gjøre Urett mod andre. Takk, fordi Du med dit store Sind tog Sagen, som Du gjorde! Jeg øjnede ikke andet end Ufred og Bitterhed for lange Tider; men nu, bagefter, ser jeg det som noget saa ganske naturligt for Dig at Du tog Sagen netopp paa den Maade og ikke paa nogen anden. Jeg læser dit Brev atter og atter igjen hver Dag og læser mig fri for den pinende Tanke at jeg skulde have saaret Dig.» Og om teaterdrift: «Kjære Bjørnson! Vil Du virkelig give Dig ikast med Theatret igjen? Du har ganske visst en Gjerning at gjøre der; men Du har jo dog en nærmere Gjerning i din egen Digtning. Ja, dersom det blot var Tidsspilde, som flød deraf, saa fik det gaa; dersom alle Digtersyner, Stemninger, Billeder, blot blev skud[t] tillside for siden at melde sig! Men saa er det ikke; der kommer andre, men det mellemliggend[e] dør ufødt; Theaterstrævet er for en Digter en dagligt gjentagen Fosterfordrivelse; de borgerlige Love sætter Straffe for sligt; jeg ved ikke om Vorherre er mere frisindet. Tænk paa det, kjære Bjørnson! Begavelsen er ingen Rettighed, den er en Pligt.» HIS, Meyer, s. 277, Edvardsen, s. 87 (note 3) +138-140 (note 4), Koht (bind II), s. 8.

29.12 (sø) «Peer Gynt» av 14.11.1867 anmeldt av Georg Brandes (se 25.04.1866) i Illustreret Tidende (nr 431), og av Erik Bøgh (se 09.12.1861) i Folkets Avis (nr 279), København. Meyer, s. 276, NBI, Figueiredo, «Mennesket», s. 434 (som har datert Brandes’ anmeldelser til 1868, sannsynligvis de referert i Brandes «Æsthetiske Studier»), I&B, s. 34. 

30.12 (ma) En oppsummering av kritikkens reaksjoner mot «Peer Gynt» av 14.11.1867 trykt i Morgenbladet. Ibsen.nb.no, HISB12s361(som daterer oppsummeringen til 30.11.1867).

For innledning, se her. For forrige innlegg, se her. For neste innlegg, se her. (Entry updated 17.05.2019)

#Ibsen