Ibsenkalender - 1871 - Dresden (del 1)

1871 - del 1

Det finnes ett bilde av HI fra 1871, tatt av Wilhelm Höffert (1832-1901, tysk fotograf) i Dresden. Richard Kaufmann (se 22.09.1869) utgir (under psevdonymet Paul Prey) «Henrik Ibsen : biografisk Skizze», København. Magnus Gottfrid Schybergson (1851-1925, finsk historiker) publiserer et essay om «Brand» av 16.03.1866 i Åbo Underrättelser. Schøller Parelius Vilhelm Birkedal (1809-1892, dansk prest og salmedikter) skriver om bla HI i artikkelen «Noget om og i anledning af den ølenslægerske og nyere norske digtning» i Nordisk månedskrift for folkelig og kristelig oplysning, Odense. En biografi (med portrett) om HI publisert i När och fjerran, Stockholm. Om restopplag av «Catilina» av 12.04.1850, se 28.01.1875. HIs inntekt for 1871 beløp seg til 799 spesiedaler: 562 for «Digte» av 03.05.1871, 212 for 6. opplag «Brand» (se 21.09.1871) og 25 spesiedaler fra Morgenbladet (se 03.04.1871) for «Ballonbrevet» (se 08.01.1871), pluss kunstnerlønn 1600 kroner (400 spesiedaler). Ibsen.nb.no, HIS, HISB13s474-475, NBI, Meyer, s. 358, Ystad, s. 349, Peter Larsen, s. 49 (note 11) +50. 

(Ibsen av Höffert)

Johan Peter Selmer (1844-1910, norsk komponist) skriver musikk til «Agnes, min dejlige 

Sommerfugl» fra «Brand av 16.03.1866. NBI, UiO (Institutt for musikkvitenskap, digital versjon, derunder «Forskning», «Forskningsprosjekter», «Norges musikkhistorie», «Bulletin nr. 2» og «Del 3: Oversikt over oppførelselstidspunkter, komponister, verker og eksekutører» som anfører at første fremførelse var 14.09.1871, ved slagfeil skrevet som 14.09.1870, ref dato anført under «Del 1: Oversikt over antall registrerte fremførelser»). 

Flg utgaver fra dette år fantes i HIs private bibliotek/boksamling: Vilhelm Bergsøe (se vår 1867): «I Sabinerbjergene» (I og II). København, Gyldendal. Begge bøkene i biblioteket er oppskåret fra forlaget. C.L.**G [Sic.]: «Nordiska skymningssagor berättade af C.L.**G». Med fyra originalteckningar af C.G. Hellqvist. Sannsynligvis skrevet av Anna Sophia Concordia Löfving (1843-1927, svensk forfatter og pedagog). Stockholm, Bonnier. Med dedikasjon til Suzannah Ibsen fra forfatteren. Herman Frederik Ewald (se 1865): «Den skotske Kvinde paa Tjele». Livsbillede fra Reformationstiden. København, Gyldendal. 2 bind. Med dedikasjon fra forfatteren til Suzannah Ibsen. Andreas Munch (se 1847): «Moder og Søn». Drama. København, G.E.C. Gad. Med dedikasjon fra forfatteren: «Til Digteren Henrik Ibsen venligst Forf.» Boken i biblioteket er uoppskåret bortsett fra 9 første sider. Charles Dickens (se 1847): «David Copperfield den Yngre» fra Blunderstone Kaaeri, hans Levnet, Eventyr, Erfaringer og Iagttagelser (dem han aldrig havde troet skulde blive udgivne). Oversatt fra engelsk av L. Moltke. København, Gyldendal. Evripides (485-406 f.Kr., gresk dramatiker og poet): «Medea». Zum Schulgebrauch. Mit erklärenden Anmerkungen versehen von Wolfgang Bauer. München, K. Wilhelmsgymnasium. Formodentlig Sigurd Ibsens skolebok. Boken i biblioteket er oppskåret fra forlaget. «Fra Natur- og Folkeliv». Med 30 Ill. i Træsnit. København. Fredrik Reinholdt Friis (1836-1910, dansk litterat): «Tyge Brahe». En historisk Fremstilling efter trykte og utrykte Kilder. København, Gyldendal. Carl Theodor Sørensen (1824-1914, dansk offiser og krigshistorisk forfatter): «Kampen i Norge i Aarene 1813 og 1814». Et Bidrag til de nordiske Rigers Krigshistorie. København, Gyldendal. 2 bind. Ibsen85-86, s. 13+15+19+28+49+50+64+74, Faaland, s. 183. 

Tidlig januar. Mottar de siste diktavskriftene fra Jakob Løkke (evt desember 1870). I den første manuskriptfortegnelse var to nye dikt som ikke fantes i Løkkes samling (men laget etter mottak av samme); «Ballonbrev» og «Jeg og min skorpion». Det siste er ukjent, man vet ikke om det har eksistert (men se sommer 1865). HIS (innledning til Digte, «Tilblivelse»), Meyer, s. 341, Herleiv Dahl, s. 290.

06.01 (fr) Skriver brev til Johan Bravo (se 18.06.1864), bla en oppfølging av brev 20.12.1870 om August Tom Dieck (se 20.12.1870) og Morgenbladet.

08.01 (sø) Skriver brev til Frederik Hegel (se 25.10.1865), bla om diktet av 30.12.1870 samt om sine egne dikt: «Afskriften av mine digte har jeg modtaget; det er en tyk bog; men foreløbig kasserer jeg de tre fjerdeparter og den fjerde omarbejder jeg. Jeg er allerede begyndt.» Skriver også brev til Anton Klubien (se vinter 1864 og feks 12.09.1870), eg. nok en unnskyldning for at han har bedt Klubien om å assistere med å få Dannebrogsordenen. Diktet «Ballonbrev til en svensk dame» av 24.12.1870 publisert i Morgenbladet (nr 8), Christiania, og trykt i svenske Aftonbladet og (utdrag) i Tidskrift för hemmet (nr 1) på ukjent dato 1871. Lorentz Dietrichson (se mars 1859) gledet HI (sannsynligvis i februar 1871) med å underrette ham om diktets begeistrede mottakelse etter at det også ble trykt i Aftonbladet: «Jeg fremsender altsaa herved Hs. Exp. Hr. Utrikes-Ministeren Ludvig Rutges Manderströms kritik af Henrik Ibsens Rimbrev, idet jeg istemmer i de Lovtaler, den indeholder: (Læs nu Kritiken - siden det Følgende.)» Se også opphold Stockholm 1869 om diktet. Om Manderström, se vinter 1864. FU, bind 4, XV-XVI, NBI, Edvardsen, s. 150 (note 9), Herleiv Dahl, s. 218.

10.01 (ti) Se 18.02.1871 om brev til Gottlob Berner.

11.01 (on) «Kongs-Emnerne» av 17.01.1864 og revidert 10.11.1870 oppført på Det Kongelige Teater, København. Første av totalt 19 forest. frem til 09.03.1872. 15 forest. i sesongen 1870-1871 og 4 sesongen 1871-1872 (basert på dato for rolleskifter bla også 25.05.1871 og 07.02.1872). Jens Larsen Nyrop (1831-1914, dansk skuespiller) spilte i rollen som «Håkon Håkonssøn», Munck-Jensen (ukjent) som «Inga fra Varteig», Wilhelm Wiehe (se 13.12.1857) som «Skule jarl». Musikk av Peter A. Heise (se 27.03.1867 og 09.05.1870), regi ved Johanne Luise Heiberg (se 04.06.1852). Ibsen.nb.no, Koht (bind II), s. 24-25.

12.01 (to) Oppføring av «Kongs-Emnerne» København referert 11.01.1871 omtalt (del 1 av 2) i Berlingske Tidende, København. Om brev til Gottlob Berner referert 10.01.1871, se 18.02.1871. NBI.

13.01 (fr) Skriver kort økonomi-relatert brev til Johan Herman Thoresen (se 07.01.1856). Oppføring av «Kongs-Emnerne» København referert 11.01.1871 anmeldt i Dagbladet og Folkets Avis, København. NBI.

14.01 (lø) Skriver brev til Laura Petersen (gift Kieler, se 1869), bla om reisestipend. 

Oppføring av «Kongs-Emnerne» København referert 11.01.1871 anmeldt av Erhardt Frederik Winkel Horn (1845-1898, dansk historiker og oversetter) i Fædrelandet (nr 12), og av Carl Rosenberg (se 25.04.1858) i Hejmdal (nr 12). HIS, HISB12s574, NBI.

16.01 (ma) Oppføring av «Kongs-Emnerne» København referert 11.01.1871 anmeldt i Lolland-Falsters Stifts-Tidende, Maribo, Danmark. NBI.

19.01 (to) Skriver iht SIB brev til Frederik Hegel (se 25.10.1865), mens HIS hevder brevet er skrevet 19.01.1872 (selv om det ut fra faksimiler kan se ut som HI har skrevet 1871), og ut fra innholdet mht progresjon for «Kejser og Galilæer» virker HIS' datering mer sannsynlig. Se derfor 19.01.1872. Halvdan Koht begrunner feildateringen slik: «Alle veit kor lett ein kjem til å nytte årstalet frå det året som gikk, når ein skriv brev i fyrstninga på det neste året. Og det er det som Ibsen i dette tilfellet har gjort.» Ibsen55-56, s. 115.

20.01 (fr) Skriver brev til Erhardt Frederik Winkel Horn (se 14.01.1871), en takk for «så smigrende omtale af 'Kongs-emnerne'». Se 14.01.1871 om omtalen.

21.01 (lø) Skriver brev til Frederik Hegel (se 25.10.1865) med delmanuskript til diktsamlingen som HI foreslår «at kalde 'Spredte Digte'» eller «simpelt hen 'Digte'». Blant titlene er også to ukjente titler som ikke kan knyttest til noe dikt, begge er strøket over og vanskelige å lese, men iht HIS tydet som «Opgør» og «Italia unita». Det siste kan ha gått inn i diktet «Langt borte», se 02.06.1875. HISB11s253, Herleiv Dahl, s. 230+290+291, Faaland, s. 232.

22.01 (sø) Skriver brev til Karl Bomhoff (se 18.04.1869) som nå hadde reist tilbake til Trondheim og forlovet seg. HI har lyst på fisk: «Dresden er, som De ved, et fiskeløst sted og vi striler lider stærkt under savnet af denne nationalret. Trondhjem er derimod hjemstedet for en ganske delikat fisk, der kaldes rødfisk, uver, uer, eller lignende. Nu er det vor forenede bøn til Dem: skulde De ikke velvilligen vilde sende os en kvart tønde deraf over Hamburg så snart lejlighed gives?» Oppføring av «Kongs-Emnerne» København referert 11.01.1871 anmeldt av Wildenrath Christian Carl Boeck Thrane (1837-1916, dansk musikkhistoriker, justis-sekretær og teateranmelder) i Illustreret Tidende (nr 591). HIS, Ibsen.nb.no, NBI.

Tildelt Dannebrogsordenen

24.01 (ti) HI blir tildelt Dannebrogsordenen. Ridderordenen hadde da 5 klasser, og HI fikk laveste grad. Fædrelandet skriver mer (se 14.01.1871) om oppføring av «Kongs-Emnerne» København referert 11.01.1871 (dvs om andre oppførelse). HISB12s570+573, NBI, Ferguson, s. 172, Ibsen57-59, s. 178+179, Halvorsen, s. 25, Ibsen72, s. 89.

25.01 (on) Oppføring av «Kongs-Emnerne» København referert 11.01.1871 anmeldt i Dagbladet, København. NBI.

26.01 (to) Oppføring av «Kongs-Emnerne» København referert 11.01.1871 omtalt (del 2 av 2) i Berlingske Tidende, København. NBI.

29.01 (sø) Diktet «Ballonbrev til en svensk dame» av 08.01.1871 trykt i Dagbladet (nr 27), København. HIS, NBI.

30.01 (ma) Diktet «Lincolns Mord» av 15.05.1865 trykt i Dagens Nyheder (nr 29).

31.01 (ti) Skriver brev til Frederik Hegel (se 25.10.1865) med en ny manuskriptdel til «Digte» av 03.05.1871.

01.02 (on) Skriver kort brev til Anton Klubien (se vinter 1864).

07.02 (ti) Skriver brev til Peter A. Heise (se 27.03.1867). En unnskyldning for at han skriver så sent, samt takk for musikk til «Kongs-Emnerne» av november 1870 og 11.01.1871. Skriver også om operaen Sigurd Jorsalfare (se feks 02.12 og 06.11.1870); «Men når jeg kommer til å tage fat på dette arbejde, ved jeg endnu ikke.» Heise skrev senere (i tillegg til musikk av 16.06.1870) i 1871 musikk (med undertekst «Til hende stod mine Tanker») til diktet «Spillemænd» av 03.05.1871. HIS, HISB12s581.

08.02 (on) Skriver brev til Frederik Hegel (se 25.10.1865) med flere dikt «samt en foreløbig inholdsliste» til «Digte», og bla: «16 af de bedste digte i samlingen har aldrig før været trykte; de fleste andre vil være ukendte for publikum selv i Norge.» 

11.02 (lø) Georg Brandes (se 25.04.1866) skriver brev med diktet «Til Henrik Ibsen», diktet skrevet natten mellom 09 og 10.01.1871, men først postlagt nå. Meyer, s. 348.

13.02 (ma) Skriver brev til Anton Klubien (se vinter 1864) hvor han takker for samme dag å ha mottatt fra Kirke- og Undervisningsministeriet i Danmark «et overmåde skønt dokument»; «min udnævnelse til ridder af Dannebrog». 

15.02 (on) Skriver brev til Christian Frederik Schwartzkopf (1817-1893, dansk embetsmann), en takk for mottagelse av Dannebrogsordenen.

16.02 (to) Skriver brev til Frederik Hegel (se 25.10.1865) med ytterligere «to nye digte, der ikke står på inholdslisten». Diktene var «Ved Port Said» og «Brændte Skibe». HIS («Rettelser og tillegg»), HISB11s283, Meyer s. 341-342 (som delvis feilaktig har anført «Brændte Skibe» og «Tak»).

17.02 (fr) Skriver brev til Georg Brandes (se 25.04.1866), bla: «Jeg har jo nok tænkt mig at min lange taushed vilde bringe Dem i vrede; men jeg håber trygt på at det står således imellem os, at ingenting brister for den sags skyld. Ja, jeg har en bestemt følelse af at en livligt vedligeholdt brevveksling mellem os snarere kunde medføre en sådan fare. Når vi først engang personligt var stødt sammen, vilde meget stille sig anderledes; meget vilde da blive klaret på begge sider. Indtil da løber jeg virkelig fare for gennem mine løslige spredte ytringer at stille mig i et galt lys for Dem. I filosofer kan raisonnere fanden et øre af; og jeg sporer ingen lyst til pr: correspondence at lade mig reducere til en sten eller en hane, - selv med den mulighed for øjet, efter en mundtlig forklaring at blive ophøjet til menneske igen. I Deres forrige brev beundrer De ironisk min sindets ligevægt under de nuværende forholde. Der har vi stenen! Og nu, i Deres sidste venlige (?) linjer gør De mig til en hader af friheden. Hanen!» HI henspiller mot slutten mot Ludvig Holbergs (se 1847) komedie «Erasmus Montanus». Videre (Frankrikes ulykke refererer til at landet ble tvunget til inngå våpenhvile med Tyskland i januar 1871): «Sagen er at mit sind befinder sig så nogenlunde i ligevægt fordi jeg anser Frankrigs nuværende ulykke for den største lykke, der kunde times denne nation. Og hvad frihedsspørgsmålet betræffes så antager jeg det indskrænker sig til en tvist om ord. Jeg går aldrig ind på at gøre friheden ensbetydende med politisk frihed. Hvad De kalder frihed, kalder jeg friheder; og hvad jeg kalder kampen for friheden er jo ikke andet end den stadige, levende tilegnelse af frihedens idé. Den, der besidder friheden anderledes end som det efterstræbte, han besidder den dødt og åndløst, thi frihedsbegrebet har jo dog det ved sig at det stadigt udvides under tilegnelsen, og hvis derfor nogen under kampen bliver stående og siger: nu har jeg den, - så viser han derved at han netop har tabt den. Men netop denne døde sidden inde med et visst givet frihedsstandpunkt, er noget karakteristisk for statssamfundene; og det er dette jeg har sagt ikke er af det gode. Ja, visstnok kan det være et gode at besidde valgfrihed, beskatningsfrihed, o. s. v.; men for hvem er det et gode? For borgeren, ikke for individet. Men det er aldeles ingen fornuftnødvendighed for individet at være borger. Tvertimod. Staten er individets forbandelse. Hvormed er Preussens stats-styrke købt? Med individernes opgåen i det politiske og geografiske begreb. Kellneren er den bedste soldat. Og på den anden side Jødefolket, menneskeslægtens adel. Hvorved har det bevaret sig i isolation, i poesi, trods al råhed udenfra? Derved at det ikke har havt nogen stat at trækkes med. Var det forblevet i Palæstina, vilde det for længe siden være gået under i sin konstruktion, ligesom alle andre folk. Staten må væk! Den revolution skal jeg være med på. Undergrav statsbegrebet, opstil frivilligheden og det åndeligt beslægtede som det ene afgørende for en sammenslutning, - det er begyndelsen til en frihed, som er noget værd. Ombytning af regeringsformer er ikke andet end pusleri med grader, lidt mere eller lidt mindre, - dårlighed altsammen. Ja, kære ven, det gælder blot, ikke at lade sig skræmme af hævdens ærværdighed. Staten har sin rod i tiden; den vil få sin top i tiden. Der vil falde større ting end den; al religion vil falde. Hverken moralbegreberne eller kunstformerne har nogen evighed for sig. Hvor meget er vi igrunden forpligtet til at holde fast ved? Hvem borger mig for at ikke 2 og 2 er fem oppe på Jupiter?» HIS, Koht (bind II), s. 39, Faaland, s. 13.

18.02 (lø) Skriver brev til Johan Bravo (se 18.06.1864), bla med beskjed om at herr «Dieck nu endelig har indbetalt de siste 16 thaler 20 sgr» (se feks 06.01.1871 og 20.12.1870). Skriver også brev til Gottlob Berner (se 17.03.1870) om oppføring av «Kongs-Emnerne» København referert 11.01.1871. Iht SIB skrev HI også et brev (tapt) til Berner rundt 10.01.1871 (motatt 12.01.1871).

19.02 (sø) Skriver brev til Frederik G. Knudtzon (se desember 1866), først og fremst en takk «for den elskværdige forekommenhed, hvormed jeg af Dem og Deres ærede familje blev mødt under mit opphold i Danmark» (se 20.07.1870). Om tyskere: «Med Preussere har jeg det fornødne slægtskab til at kunne hade dem; men heri ligger ikke Frigørelse nok. 

Hovedlærdommen, jeg får ud af det moderne uvæsen, er at statsinstitutionen må falde. Ombytning af statsformer leder til intet. Den moderne stat henter sin styrke fra individets svaghed.  Preussens udmærkede hær skyldes Preussernes kellner-natur. Derfor tror jeg den næste store revolution vil komme til at gå ud på at omstyrte selve statsbegrebet. Det har jo heller ikke sin rod i nogen indre altid gældende nødvendighed. - Under alle omstændigheder må jeg sige at jeg anfægtes på en højst ubehagelig måde af det bestående. Jeg kan ikke øjne nogen Lov deri; kun vedtægter, traditioner og alt andet utøj. 

  Ak, carissimo, der er tider, da jeg med længsel tænker tilbage på min romerske sturm- und drang-periode! Det var så inderlig nemt at kunne rase al verdens dårlighed fra sig. Men hvem kan tage livet bacchantisk sublimt her, hvor man åndeligt og legemligt lever af Knackwurst og Bier! Årsagen ligger dog nok forøvrigt dybere, deri nemlig, at ens eget væsen wurstificeres. 

Men ogsaa dette er en overgang, som jeg vil håbe.» 

25.02 (lø) Skriver brev til Frederik Hegel (se 25.10.1865) om «Digte» av 03.05.1871 med «atter otte sider manuskript, og dermed er det hele færdigt og afleveret fra min hånd. Som De vil se, sender jeg også denne gang to ikke på indholdslisten opførte digte;». Han berømmer også korrekturlesningen av August G. Larsen (se 18.09.1867), «og beklager kun at jeg under opholdet i København så skammeligt forsømte at takke ham for al god hjælp.» De to nye diktene var «En kirke» og «Tak», «Tak» tilegnet Suzannah. HI gjorde Suzannah oppmerksom på at hun burde lese tittelen baklengs, «katt» var et av kjælenavnene hennes (se feks 26.06.1869). Først publisert i «Digte» 03.05.1871. HIS, HISB11s283, HISB12s594, Koht (bind II), s. 41, Gran (bind 1), s. 82-83.

26.02 (sø) Skriver brev til Kirke- og Undervisningsministeriet i Danmark, en takk for mottagelse av Dannebrogsordenen.

27.02 (ma) Skriver brev til Carl Christian Hall (1812-1888, dansk politiker og førsteminister, kultusminister 1870-1874), nok en takk for mottagelse av Dannebrogsordenen.

Mars/vår. Renskriver diktet «Judas», som var et tidlig forarbeide til «Kejser og Galilæer (se 17.10.1873). Diktet var tiltenkt «Digte» av 03.05.1871, men ble hverken med i det eller skuespillet. Ikke publisert i HIs levetid. Får (iht brev av 26.06.1871) besøk av Adolf Vollmann (1828-1910, tysk-norsk kjøpmann). Vollmann hadde satt i gang produksjoner av minnesbyster over berømte nordmenn, og HI var en av dem. Det er mulig besøket dreide seg om det. I utstillingsvinduet til hans «Udstyr og Gallanteriforetning» i Kongens gate 22 sto såkalte biskuitbyster av uglasert porselen på rekke og rad. Ny illustreret Tidende skrev senere (19.07.1874): «De fleste av disse Buster udmærke sig ved megen Portrætlighed og en uhyggelig Udførelse, og der er allerede nu blevet saa mange af dem, at man, i Forbindelse med en eller anden større Biskuitfigur, kan danne en hel Vægdekoration af dem». Stephan Abel Sinding (1846-1922, norsk-dansk billedhugger) skriver: «Af en Kjøbmand Volmann fik jeg Bestilling paa to Buster, ganske smaa, af Bjørnson og Ibsen. Jeg skulde gjøre dem efter Fotografier og efter Buster av Bissen, som tillod mig at kopiere dem. 

  Det har vist ikke været nogen stor Bestilling. 'Jeg vil have det billigt, for jeg vil have det meget billigt,' sa Volman. Busterne er senere blevet reproducerede i Massevis.» Om Vilhelm Bissen og hans byste av HI, se hhv 1866 og 1867, om Bjørnstjerne Bjørnson, se vår 1850 Christiania. HIS, Edvardsen, s. 163-164 (note 2), Gran (bind 1), s. 230, BKS, s. 81, Sinding, s. 4-5, Herleiv Dahl, s. 220.

01.03 (on) Skriver brev til Frederik Hegel (se 25.10.1865), først om økonomi, men også en bekymring over at «Ballonbrev til en svensk dame» av 24.12.1870 skal ha blitt oversatt til tysk og sendt til de «preussiske autoriteter».

02.03 (to) Skriver brev til Lorentz Dietrichson (se mars 1859), mest «mimring», men ber ham også hilse Richert Vogt von Koch (se 20.07.1869) og spørre om «han har modtaget mit brev». Brevet (i såfall skrevet før 02.03.1871) er iht SIB tapt.

05.03 (sø) Skriver brev til Den Gyldendalske Boghandel i forb. med korrektur av «Digte» av

03.05.1871.

23.03 (to) Skriver kort brev til Frederik Hegel (se 25.10.1865).

30.03 (to) Skriver brev til Johan Bravo (se 18.06.1864), først og fremst en purring på hvor han skal sende pengene inndrevet fra herr Dieck (se feks 18.02.1871), dernest at det «gjorde mig meget ondt at erfare Fladagers død». Ole Henriksen Fladager (se vinter 1864) døde av malaria i Roma 17.02.1871. April. Se mars 1872 om tidsskrift i Ibsens bibliotek.

03.04 (ma) HI bokfører mottatt honorar (25 spesiedaler), se innledningsvis 1871.

07.04 (langfredag) Skriver brev til Frederik Hegel (se 25.10.1865) med korrekturark til «Digte», og også en forespørsel om Hegel kan for HIs regning «indbetale 12 rdlr: dansk til kunsthandler Christian Hammer» (adresse Fredsgatan, Stockholm, rdlr=riksdaler). Christian Monsen Hammer, 1818-1905, norsk-svensk gullsmed, gårdeier og samler. En vedlagt «forlangte fuldmagt» er iht SIB tapt.

11.04 (ti) «De unges Forbund» (ukjent om utgivelse av 30.09.1869 eller oppføring) omtalt av Erik Bøgh (se 09.12.1861) i Folkets Avis, København. NBI.

13.04 (to) Skriver brev til Kong Karl XV (i Norge Karl IV, se 22.07.1856), en formell «søknad» om lov til å bære Dannebrogsordenen.

15.04 (lø) Skriver brev med diktet «Rimbrev til fru Heiberg» (282 verselinjer) til Johanne Luise Heiberg (se 04.06.1852). Hun får noe senere (før 23.04.1871) tilsendt en avskrift med grunnlag i korrekturtrykk. Skriver samme dag brev til Frederik Hegel og ber om at diktet blir tatt med i «Digte» av 03.05.1871 (noe som blir etterkommet), og tilføyer at det «mangler to sider, som jeg skal sende på mandag». Skrevet påsken 1871 i Dresden, og fru Heiberg takker for diktet i brev av 25.04.1871. HIS, Figueiredo, «Masken», s. 59+542, Meyer, s. 345, Herleiv Dahl, s. 222+291, Faaland, s. 164.

17.04 (ma) Skriver brev til Frederik Hegel (se 25.10.1865) med siste to sider av diktet «Rimbrev til fru Heiberg» vedlagt. Datering/innhold basert på brev av 15.04.1871 og HISB11s283.

20.04 (to) Se 03.05.1871 om «Digte» av 03.05.1871.

23.04 (sø) Skriver brev til Frederik Hegel (se 25.10.1865), en siste «finpuss» før utgivelsen av «Digte» (se 03.05.1871). Se 06.12.1861 for oppføringer av «Gildet paa Solhoug» København. Iht brev referert 28.04.1871 var Oscar Knorring (se opphold Stockholm 1869) til stede på forest. denne dag. Ibsen77, s. 40.

24.04 (ma) Oppføring av «Gildet paa Solhoug» København referert 06.12.1861 anmeldt i Fædrelandet, København. NBI.

25.04 (ti) Skriver kort beskjed til Frederik Hegel (se 25.10.1865) med vedlagt brev til 

Danmarks justisminister (fra 1870-1872) Andreas Frederik Krieger (se 04.05.1866) med «medfølgende exemplar af min digtsamling. Bogen indeholder digte fra de forskelligste tidspunkter i mit forfatterliv. Der vil findes meget modsigende deri, og meget, som jeg selv ikke længere kan godkende; men det hører altsammen med til en fortsat udvikling.» Om «Digte», se 03.05.1871. Skriver iht SIB nok et brev til Krieger «primo mai» (ukjent innhold). Johanne Luise Heiberg (se 04.06.1852) skriver takkebrev til HI for dikt referert 15.04.1871.

HIS, Ibsen54, s. 105-106.

26.04 (on) Skriver brev til Karl Bomhoff (se 18.04.1869) og takker for å ha mottatt fisken omtalt i brev av 22.01.1871: «Idet jeg på det hjerteligste takker for Deres to venlige, hidtil ubesvarede breve kan jeg nu melde Dem at vi i forgårs havde den glæde at modtage de længselfuldt ventede uer. Den 25de Marts er fustaget [tønnen] expederet på Hamburgs banestation, og De kan heraf danne Dem en forestilling om hvorledes militærforholdene endnu lægger vanskeligheder i vejen for handel og omsætning. Fisken var forøvrigt i en udmærket forfatning og smager, efter en idag i større målestok foretagen prøvespisning, fortræffeligt. Det er en sand og stor tjeneste, De har vist os, og vi kan ikke noksom takke Dem!» HISOT («Diverse») omtaler også et adressert visittkort til Bomhoff på ukjent dato i 1871.

28.04 (fr) Iht Ibsen77 skriver Oscar Knorring (se opphold Stockholm 1869) brev til HI, mest om sine reiser og reiseplaner, se også 23.04.1871. Ibsen77, s. 40-41.

01.05 (ma) Skriver brev til Frederik Hegel (se 25.10.1865) om en artikkel i Morgenbladet 25.04.1871, hvor HI har lagt merke til at Andreas H. Isachsen (se januar 1851) «agter at oplæse nogle digte af min 'nye ikke udkomne samling'».

Diktsamlingen «Digte» utgitt

03.05 (on) Diktsamlingen «Digte» utgis (men var ferdig trykt 20.04.1871 iht HIS under «Tekst-redegjørelse for Digte») av den Gyldendalske Boghandel (F. Hegel). Opplag 4000 pluss 200 anmeldereksemplarer. HIs honorar 1125 riksdaler (562 spesiedaler iht Meyer, se innledningsvis for 1871). Inneholder 55 dikt: «Spillemænd» (første gang publisert, omarbeidet og redusert fra 9 til 4 strofer fra «Skrædderens Sang» i «En Løverdagsaften i Hardanger», se 20.04.1851), «Kong Håkons Gildehal» (endret form av 28.02.1858, se også 12.09.1858), «Byggeplaner» (store forskjeller fra 14.03.1858), «Markblomster og potteplanter» (se mai 1853 og 14.03.1858), «En fuglevise» (store forskjeller fra 14.03.1858, se også sommer 1853. Edvard Grieg, se 24.12.1865, skrev ettervinteren og våren 1876 musikk til diktet iht Ibsen.nb.no og Johansen), «På Akershus» (ny rettskrivning men ellers få forskjeller fra versjon av 04.01.1863, som har store innholdsforskjeller fra 19.01.1851, bla utvidet fra 13 til 16 strofer iht HIS), «Ederfuglen» (store forskjeller, sterkt forkortet og omarbeidet fra 27.04.1851), «Med en Vandlilje» (omarbeidet versjon av 25.01.1863), «Fugl og Fuglefænger» (sterkt bearbeidet fra 16.02.1851), «Bergmanden» (revidert versjon fra 01.02.1863 og 01.06.1851, med store forskjeller mellom alle tre), «Min unge vin» (første gang publisert, en omarbeidelse av sonette 21 i «I Billedgalleriet» av 18.09.1859, iht FU, bind 4, IX skrevet Bergen rundt 1856. Om «I Billedgalleriet» se også innledningsvis for årene 1853 og 1855), «Lysræd» (grundig revidert versjon av 08.02.1863, som igjen revidert fra sonette 14 i «I Billedgalleriet» av 25.09.1859. FU, bind 4, IX hevder diktet er revidert fra sonette 18), «Digterens Vise» (ikke publisert separat før, men inngikk i dramautkast «Svanhild» av 1860 og «Kjærlighedens Komedie» av 31.12.1862), «Kløften» (første gang publisert, muligens skrevet 1864-1865 i Italia, basert på sonette 2 og 3 av «I Billedgalleriet» av 18.09.1859), «Høifjeldsliv» (se 09.12.1859 og 29.01.1860), «På sangertog» (lett omarbeidet og med ny tittel fra 28.06.1863), «En svane» (første gang publisert, omarbeidelse, sannsynligvis 1865 i Italia - fra sonette 3, ikke 7 som anført i HIS - av diktsyklusen «I billedgalleriet» av 18.09.1859. Edvard Grieg, se 24.12.1865, skrev ettervinteren og våren 1876 musikk til diktet. Ibsen.nb.no og Johansen), «Priset være Kvinden!» (lett omarbeidet og med ny tittel fra 13.06.1859), «4de Juli 1859» (omarbeidet og forkortet fra 04.07.1859), «Skolehuset» (lett omarbeidet og med ny tittel fra 05.11.1858), «Folkesorg» (omarbeidet fra 08.08.1859), «Til thingmændene» (lett omarbeidet fra «Til Storthinget» av 17.05.1860), «Hilsen til Svenskerne» (lett omarbeidet og med ny tittel fra 06.08.1860), «Til de genlevende» (sterkt omarbeidet og forkortet fra «Ved J.L. Holbergs Død» av 11.09.1860), «Til professor Schweigård» (undertittel «Studenternes sang ved hans jubilæum», tittel mm. lett omarbeidet fra 13.05.1860), «Vuggevise» (undertittel «Af 'Kongs-emnerne'», ikke publisert separat før, men inngikk i «Kongs-Emnerne» av slutten oktober 1863 under tittel «Margretes vuggevise». Diktet satt melodi til av bla Peter A. Heise og Edvard Grieg), «Borte!» (ikke publisert før, men skrevet Genzano, Italia juli-august 1864 til minne om Thea Bruun som var på besøk med moren Lina og broren Christopher. Edvard Grieg, se 24.12.1865, skrev ettervinteren og våren 1876 musikk til diktet. Ibsen.nb.no og Johansen), «Stormsvalen» (første gang publisert, men opprinnelig skrevet i 50-årene, se 1851), «Agnes» (undertittel «Af 'Brand'», ikke publisert separat før, men inngikk i episk Brand av 1864-1865, første akt), «Stambogsrim» (første gang publisert, men skrevet 1866, bygget på første sonette i «I Billedgalleriet» av 18.09.1859, HIS og FU, bind 4, XII), «Mindets magt» (første gang publisert, skrevet sommeren 1864 i Genzano, iht Figueiredo, «Mennesket», s. 282-283 og FU, bind 4, XII), «Åbent brev (Underittel «Til digteren H.Ø.Blom», noe revidert, bla tittel og to strofer fjernet fra 10.12.1859), «Til en bortdragende Kunstner» (undertittel «Ved afskedsfesten for skuespiller Jørgensen», lett omarbeidet, bla tittel av 02.06.1863), «Ørnulfs drapa (undertittel «af 'Hærmændene på Helgeland'», ikke publisert separat før, men inngikk i «Hærmændene på Helgeland» 4. akt, 1. Scene, av 25.04.1858), «Fredrik den syvendes minde (undertittel «Sang i studentersamfundet», lett omarbeidet, bla tittel av 13.01.1864), «En broder i nød (undertittel «December 1863», med noen mindre endringer av 13.12.1863), «Troens grund» (første gang publisert, skrevet kort tid etter ankomst Roma 1864, i arbeidsmanuskript var opprinnelig tittel «Fra Dybbøldagene»), «Storthings-gården» (i forkortet og sterkt omarbeidet form, bla tittel, av 10.10.1861), «Terje Vigen» (få forskjeller fra 23.02.1862), «Forviklinger» (lett omarbeidet av 14.09.1862), «Fra mit Husliv» (første gang publisert, sannsynligvis skrevet 1864), «En kirke» (første gang publisert, muligens omarbeidelse fra 1865 av et eldre dikt), «I galleriet» (første gang publisert, omarbeidet vinteren 1868-1869, FU, bind 4, XIV, eller senere, HIS, av deler, bla sonette 12 og 16, av «I billedgalleriet» av 18. og 25.09.1859), «De usynliges kor (af 'Brand')» (ikke publisert før, men inngikk i «Brand» 16.03.1866, femte akt), «På vidderne» (tittel endret språklig, ellers få forskjeller fra 1860), «Kvindernes bøn (af 'Kongs-emnerne')» (skrevet til revidert utgave av november 1870 og for oppføring 11.01.1871, se også 25.06.1870), «Tak» (publisert for første gang, skrevet til Suzannah. Tittelen baklengs, «Kat», var Suzannahs kjælenavn. Hun ble forøvrig også kalt «Ørnen»), «Abraham Lincolns mord» (enkelte innholdsforskjeller, også tittel, fra utgave av 30.04.1865 og 15.05.1865), «Til min ven revolutions-taleren!» (første gang publisert, se oktober 1869), «Uden navn» (første gang publisert, skrevet oktober 1869 til Kong Karl XV eller IV i Norge, hadde også før utgivelse tittel «Martyrdom» og «Kval i højhed», HISB11s254), «Ved Port Said» (første gang publisert, skrevet Egypt november 1869), «Ballonbrev til en svensk dame» (bare mindre forskjeller fra først publisert 08.01.1871), «Rimbrev til fru Heiberg» (første gang publisert, sendt i brev 15.04.1871), «I en komponists stambog» (med ny tittel og noen nye varianter fra 1870 som igjen har noen innholdsforskjeller fra 30.03.1866), «Brændte Skibe» (første gang publisert). Diktsamlingen anmeldt på ukjent dato (i 1871) i Hjemmet, Christiania. Etter utgivelsen (på ukjent dato i 1871) skrev Kristofer Janson (se vinter 1864) et dikt til/om HI i Berlingske Tidende. HIS, NBI, Jæger, s. 239, Ferguson, s. 184, Koht (bind II), s. 43-48+67, Herleiv Dahl, s. 97-114+229-241+289-294, Johansen, s. 204-205, Halvorsen, s. 20. 

03.05 (? - on) Iht SIB skrev HI et brev til Magdalene Thoresen (se 07.01.1856) på ukjent tidspunkt etter denne dato i 1871, en dedikasjon i eksemplar av «Digte» (av samme dato): «Til min kære svigermoder, fru Magdalene Thoresen! venskabeligst Henrik Ibsen.» HI skrev også (på ukjente datoer i 1871) dedikasjon til Andreas Fredrik Krieger (se 04.05.1866), samt flg dedikasjon i eksemplar til Johan Herman Thoresen (se 07.01.1856): «Til herr Johan Herm: Thoresen med hjertelig tak for al utræt-telig tjenstvillighed venskabeligst fra Henrik Ibsen.» (solgt på auksjon hos Antikvariat Bryggen 09.11.2025 for NOK 50,000.-). Og tilsvarende til Carl Hall (se 27.02.1871): «Til hs: excellence herr geheimeråd Hall ærbødigst og taknemmeligst fra Henrik Ibsen.» Se 06.12.1861 for oppføring av «Gildet paa Solhoug» København. HISOT. 04.05 (to) Danske Dagens Nyheder bringer en liten notis om «Digte» av 03.05.1871, og danske Dagbladet trykker en kort foreløpig anmeldelse. HIS (innledning til Digte, «Utgivelse»), NBI.

Mottar den tyrkiske Medjïdjie-ordenen

09.05 (ti) Skriver brev til Frederik Hegel (se 25.10.1865), en takk for utgivelsen av «Digte» av 03.05.1871, samt for korrektur av August G. Larsen (se 18.09.1867) og vignett av Pietro Købke Krohn (1840-1905, dansk tegner, maler og illustratør). HI skriver også at han samme dag har mottatt den tyrkiske Medjïdjie-ordenen («kommandør-stjerne» iht brev av 

13.05.1871, se også 23.11.1870), eg. kommandørkorset av 3. klasse, ledsaget av et «stort, ulæseligt diplom fra stortyrken selv!!» HI refererer til sultanen Abdülaziz (1830-1876, osmansk sultan). HIS, Ibsen57-59, s. 178.

10.05 (on) Skriver brev til Oscar von Knorring (se 09.10.1869), en takk for mottatt Medjïdjieorden (se 09.05.1871). Iht Ibsen77 har HI skrevet øverst på brevet fra Knorring referert 28.04.1871: «Besvaret 10/5. 71. -» HIS, Ibsen77, s. 41.

12.05 (fr) «Digte» av 03.05.1871 anmeldt av danske Dagens Nyheder. HIS (innledning til Digte, «Utgivelse»).

13.05 (lø) Skriver brev til Johan Bravo (se 18.06.1864), en unnskyldning for at han «så længe har nølet med at sende Dem de hos herr tom Dieck indkasserede penge» (se feks 30.03.1871), samt om sin egen uoppgjorte gjeld til lånekassen (se feks 20.12.1870) i DSF; «men i årets løb skal den sag blive bragt i orden». Skriver også brev til Johan Herman Thoresen (se 07.01.1856), bla en takk for «kassen med myseostene», og om Marie Thoresens (som da bodde hos familien Ibsen i Dresden, se også 07.01.1856) planer om å bli «almueskolelærerinde». Iht SIB skriver HI nok et brev til Thoresen på ukjent dato i mai. «Digte» av 03.05.1871 anmeldt av Rudolph Schmidt (se 31.10.1868) i Fædrelandet (nr 110), København. NBI, Herleiv Dahl, s. 50+245.

17.05 (on - grunnlovsdag) Aftenposten gjengir anmeldelsen av 12.05.1871. «Digte» av 03.05.1871 anmeldt i Dagbladet, Christiania. HIS (innledning til Digte, «Utgivelse»), NBI.

18.05 (to) Skriver brev til Georg Brandes (se 25.04.1866), bla om sykdom: «Jeg har kun en eneste gang været rigtig syg; men just derfor har jeg måske aldrig været rigtig frisk.» Om HIs sykdom, se november/desember 1861. HI takker også for tilsendt portrett. Et visittkortportrett av Brandes fantes i familien Ibsens private fotoalbum, tatt i Firenze da Brandes var 29 år gammel (mao samme år). HIS, Noreng, s. 50+51-52.

21.05 (sø) «Digte» av 03.05.1871 anmeldt (datert 09.05.1871) av Otto Borchsenius (se 

17.02.1870) i Bergensposten (nr 119). Også anmeldt av Rudolph Schmidt (se 31.10.1868) i

Fædrelandet (nr 110) (som igjen blir gjengitt i norske Dagbladet og Aftenbladet), samt i Göteborgs-Posten og Aftonbladet, alle på ukjent dato. Meyer, s. 346 og 347, HIS (innledning til Digte, «Utgivelse»), NBI, HISB13s119, Herleiv Dahl, (Bibliografi, s. IX) + s. 244.

23.05 (ti) Skriver brev til Christiania Theater. Det er ikke kjent at brevet ble offentliggjort i pressen, og trolig ble det heller ikke sendt. HISB12s628.

25.05 (to) Se 11.01.1871 for oppføring av «Kongs-Emnerne» København.

For innledning, trykk her. For forrige innlegg, trykk her. For neste innlegg, trykk her. (Entry updated 18.05.2019 and 09.11.2025)

#Ibsen

Ibsenkalender - 1870 - Dresden

1870

Det finnes 6 fotografier (Nasjonalbiblioteket, «Ibsenportretter sortert etter årstall», nr 

1032+1007+ 1008+1009(1) +1009(2) +1033) av HI fra 1870, alle tatt av Budtz Müller & Co (den danske fotograf Bertel Christian Budtz Müller, 1837-1884), men det første et tresnitt av Hans Peter Hansen (se 19.07.1863), og det siste et stålstikk av August Weger (1823-1892, tysk gravør) etter fotografi. Ett av Budtz Müllers fotografier (med signatur «Henrik Ibsen» på verso) solgt på auksjon av IAA Europe 25.03.2026 for € 1600. Peter Larsen, s. 46-49. 

(Ibsen av Hansen, 1870)

Philip Weilbach (se 04.04.1866) skriver om «Brand» av 16.03.1866, «Peer Gynt» av 14.11.1867 og «De unges Forbund» av 30.09.1869 i «Konst og Æsthetik: historiske og kritiske Bidrag», København, G.E.C. Gad. «De unges Forbund» av 30.09.1869 anmeldt av Sophie Adlersparre (se opphold Stockholm 1869) i Tidskrift för hemmet, Stockholm. «Brand» av 16.03.1866 oversatt til svensk: «Brand: dramatiserad dikt i fem akter.» (Öfversättning efter femte originalupplagan af M. Elmblad), Stockholm, Norman, og 4. akt av «Brand» av 16.03.1866 oppført av Frederik Adolph Christensen Cettis (1838-1906, dansk skuespiller, instruktør og teaterdirektør) turnéer i Trondheim. Magnus Henrik Elmblad, 1848-1888, svensk avisredaktør og dikter. Sangtekstene/diktene «Kvindernes bøn», «Munkenes sang», «Domine coeli!» (Himlenes Herre) og «Gloria in excelsis deo!» (ære være Gud i det høyeste) skrevet til oppførelsen av «Kongs-emnerne» ved Det Kongelige Teater i København (11.01.1871). Kun «Kvindernes bøn» publisert i «Digte» av 03.05.1871. Diktet «I en ung komponists stambog» av 30.03.1866 publisert (med noen innholdsforskjeller) i «Nordisk tidsskrift för politik, ekonomi och litteratur 1870» (s. 96). Hans Peter Holst (1811-1893, dansk dikter), Gustaf Henrik Mellin (1803-1876, svensk forfatter og prest) og Andreas Munch (se 1847) utgir «Nordiske Digte : en Anthologi, samlet og udgiven af H.P. Holst, G.H. Mellin og A. Munch», København, Philipsens Forl. Antologien inneholder flg dikt av HI: «Agnes, min deilige Sommerfugl», «En Broder i Nød», «Lincolns Mord», «Kong Haakons Gildehal», «Langs Leden» og «Bergmanden». HI skriver kladd med «sykemelding» for Sigurd, av HISOT («Diverse», NBO Ms.4° 1110b) datert til «ca. 1870», skriver hilsen («All carissimo») til Anton Klubien (se vinter 1864) på fotografi («ca. 1866-70»), om diverse notater i Ms.4° 1111 (arbeidsmanuskript til «Kejser og Galilæer»), se 24.07.1871. HISOT («Fotografier») anfører også signatur («Henrik Ibsen») på fotografi og («Signaturer») i Bjørnstjerne Bjørnsons (se vår 1850 Christiania) «Digte og Sange» (1870, København, Gyldendal), begge datert til «ca. 1870». Bjørnsons bok fantes i HIs private bibliotek/boksamling, og er oppskåret fra forlaget. HIS, HIS («Oppførelse» av «Brand»), Ibsen85-86, s. 13, «Nordiske Digte» (Originalen, digital versjon). 

Fjodor Mikhailovitsj Dostojevskij (1821-1881, russisk forfatter) befant seg på dette tidspunkt (fra august 1869 til juli 1871) i Dresden, men det er ikke funnet belegg for at de to ble kjent, selv om begge gikk på kafé på Brühlsche Terrasse. Meyer gjør forøvrig et poeng av at Dostojevskij var lavere av vekst enn HI (1,68 mot 1,71m), noe som ikke stemmer; HI var 161 cm høy. Meyer, s. 321, Ferguson, s. 178, Sæther, s. 151 (note 1). 

Flg utgaver fra dette år fantes i HIs private bibliotek/boksamling: Peter Christen Asbjørnsen (se sommer 1859): «Norske Huldreeventyr og Folkesagn»- 3. utg. Christiania, Steensballe. Herman Frederik Ewald (se 1865): «Johannes Falk». Roman. København, Gyldendal. Del 1 og 2 i samme bind. Jonas Lie (se vår 1851): «Den Fremsynte». Boken i biblioteket er oppskåret fra forlaget. Egron Sellif Lundgren (1815-1875, svensk kunstner og forfatter): «En målares anteckningar». Utdrag ur dagböcker och bref. Italien och Spanien. Stockholm, P.A.

Norstedt & Söner. Nicola de Crescenzio (ukjent): «Sistema del diritto civile romano». Av samme forfatter og tittel, men: Volume secondo. Napoli, Presso Nicola Jovene. Begge bøkene i biblioteket er oppskåret. Ibsen85-86, s. 11+18+26+70+78. 

Begynnelsen 1870. Se første dager av oktober 1868 (Dresden) om Suzannahs søster Maries opphold.

01.01 (lø) Se 18.10.1869 for oppføring av «De unges Forbund» Christiania.

04.01 (ti) Skriver brev til Jonas Collin (se 21.10.1867). Svar på brev av 20.11.1869 hvor 

Collin spør om HI vil bidra med sine manuskripter (av skuespill) til farens samling. Faren Edvard (1808-1886, dansk embetsmann, direktør og litterær samler) bygget opp en 25000 bind boksamling, og en manuskript- og brevsamling. HI skriver at han ikke anser seg seg som eier av manuskriptene, men dersom Hegel (se 25.10.1865) vil avstå dem, så betrakter han det «som en Ære at faa dem indlemmede i Deres Herr Faders Samling.» HI skriver bla også om Vilhem Bergsøe (se vår 1867): «Det har været mig en stor Glæde at læse Vilhelm Bergsøes sidste Bog. Jeg beder Dem hilse ham og hans Søskende paa det hjerteligste fra mig. Det samme gjælder Georg Brandes, der i mange Henseender har været mere for mig, end jeg kan beskrive.» Bergsøes bok var «Fra den gamle Fabrik» (utgitt 1869, København, Gyldendal, del I og II). Begge bind fantes i HIs private bibliotek/boksamling, og var oppskårne fra forlaget. Bergsøes søsken var Clara Mathilde Henriette Bergsøe (1837-1905, dansk forfatterinne) og Johan Frederik Bergsøe (1841-1897, dansk forfatter og maler), som pga Vilhelms øyesykdom ledsaget ham i Italia 1867-1869. Om Brandes, se 25.04.1866. HIS, HISB12s465, Ibsen85-86, s. 12.

06.01 (to) Skriver brev til Albert Bonnier (se opphold Stockholm 1869). Først om et tilbud om å få tilsendt svenske anmeldelser av «De unges Forbund» av 30.09.1869. Nevner også at C. Edvard Stjernström (se opphold Stockholm 1869) og Johan August Söderman (1832-1876, svensk komponist og dirigent) er i Dresden, ber ham hilse sin kone Betty (1828-1888, født Rubenson, svensk bokhandlerhustru) og takker for «tillsendte Fotografier». Et visittkortportrett av Albert Bonnier (med påskrift «Till H Ibsen med tack för mången liflig qväll under sommaren 1869. Albert Bonnier») fantes i familien Ibsens private fotoalbum, han mottok senere et portrett av Bonnier som noe eldre mann. Samlingen inneholder også et portrett med påskrevet hilsen fra fru Bonnier. Söderman skal samme år ha skrevet musikk til «Peer Gynt» av 14.11.1867, men partituret er bortkommet (mens HIS har anført at klaverutdrag ble utgitt 1895). HIS, Noreng, s. 40+43.

10.01 (ma) Se 18.10.1869 for oppføring av «De unges Forbund» Christiania.

12.01 (on) Skriver iht SIB brev til Oscar von Knorring (se opphold Stockholm 1869) i Paris, og til Gustaf A.K. Hamilton (se 14.03.1869). Begge brev tapt. Iht Ibsen77 er brevet til Knorring en hilsen ifb brevet fra Knorring referert 29.12.1869 (hvor HI skal ha noterst øverst på brevet «Besvaret 12/1. 70»). HI omtaler selv brevet til Knorring i sitt brev av 07.03.1870. 

SIB, Ibsen77, s. 27+30-31.

13.01 (to) Skriver brev til Robert Watt (se 09.10.1869). Takker for brev og opphold i Egypt, ber ham også hilse til Erik Bøgh (se 09.12.1861) og takke for anmeldelse av 20.10.1869. Skriver brev til Carl Rosenberg (se 25.04.1858) hvor han takker for anmeldelsen av «De unges Forbund» (se 30.09.1869). HI signerer også i en bok: «Aegypten. Reisehandbuch für Aegypten von Dr. Moritz Busch», utgitt Trieste samme år (2. opplag, første 1858). Boken fantes i HIs private bibliotek/boksamling. Julius Hermann Moritz Busch, 1821-1899, tysk publisist. HIS, SIB, HISOT («Signaturer», NBO Ms.8° 2821:4), Ibsen85-86, s. 78. 

14.01 (fr) Skriver brev til Peter Friedrich Siebold (se 06.01.1869) ifb biografien om HI (se feks 09.05.1869 og 19.03.1870).

15.01 (lø) Skriver brev til Oscar Wijkander (se opphold Stockholm 1869), bla en takk for mottatt anmeldelse av «De unges Forbund» av 30.09.1869. HIS, SIB (som daterer brevet til 18.01.1870).

18.01 (ti) Se 15.01.1870 om brev.

20.01 (to) Se 29.12.1869 og 17.02.1870 om bankett i Paris.

25.01 (ti) Skriver brev til Frederik Hegel (se 25.10.1865). Ber bla om å få tilsendt et eksemplar av «Kongs-Emnerne» (av slutten oktober 1863) for å utgi en revidert utgave. «En Udgave af mine Digte har jeg selv tænkt paa i den senere Tid» og at han får hjelp til å samle inn diktene av Jakob Løkke (se vår 1850 Christiania). Skriver også at han arbeider med «Rejseopptegnelser fra Egypten». De ble ikke publisert i HIs levetid (se også 08.11.1869).

26.01 (on) Skriver brev til Johan Bravo (se 18.06.1864). Bla om uteblivelse av Morgenbladet til DSF.

27.01 (to) Laura Petersen (gift Kieler, se 1869) skriver brev til HI, vedlagt sin bok «Brands Døtre», se også 11.06.1870.

02.02 (on) Se 18.10.1869 for oppføring av «De unges Forbund» Christiania.

03.02 (to) Skriver brev til Peter Friedrich Siebold (se 06.01.1869), mer om biografien (se 

14.01.1870), og om et forslag fra Harald Thaulow (se sommer 1865) om å trykke den i Christiania.

06.02 (sø) Se 18.10.1869 for oppføring av «De unges Forbund» Christiania.

10.02 (to) Skriver brev til formann i styret ved Christiania Theater, Jens Peter Andresen (se sommer 1865) om «De unges Forbund» av 18.10.1869 (oppføring), samt et tilbud om stilling ved Christiania Theater. 

12.02 (lø) Skriver brev til Frederik Hegel (se 25.10.1865), først og fremst om «Kongs-Emnerne» av slutten oktober 1863, mht Johan Dahls (se 17.1.1862 og 15.09.1863) ønske om å trykke et nytt opplag som viser at konflikten man trodde var løst (se 23.11.1869) «endnu ikke har faaet nogen endelig Afslutning». Se 11.04.1861 om oppføring av «Hærmændene på Helgeland» Christiania.

16.02 (on) «De unges Forbund» av 18.10.1869 oppført på Det Kongelige Teater, København. Første av 17 forest. frem til 29.11.1870. 13 forest. sesongen 1869/70 og 4 sesongen 1870/71, basert på rolleskifter bla spilt 07.04., 11.04., 24.05., 10.09., 22.09. og 28.10.1870. Wilhelm Wiehe (se 13.12.1857) spilte i rollen som «Sakfører Stensgård», Johan Henrik Wiehe (1830-1877, dansk skuespiller, bror av Wilhelm) som «Kammerherre Bratsberg» frem til og med 30.05.1875, Carl Nicolai Andreas Price (1839-1909, dansk balletdanser og skuespiller) som «Erik Bratsberg». Regi ved Johanne Luise Heiberg (se 04.06.1852). Første oppføring av HIs skuespill på den danske hovedscenen. Blant tilskuerne var Oscar Knorring (se opphold Stockholm 1869), som skrev om det til HI dagen etter, bla: «Att jag tog biljett og gick dit, kan Du nog förstå; och, jag säger det utan smicker, jag var glad och stolt öfver din framgång, ty detta stycke hadde en glimrende mottagelse. Det var det också värdt, och jag gratulerar Dig af hjertat. Jag igenkände din solide karakter och din energiske hållning, i förening med en smukk, poëtisk tråd, som genomgick hela dette stycke. Lycka till; och sannt jag kan försäkra, att detta ditt stycke 'gjort verklig lycka' här.» Ibsen.nb.no, Figueiredo, «Masken», s. 48, Koht (bind II), s. 20+24, IBS, Ibsen77, s. 28.

17.02 (to) Oppføring av «De unges Forbund» København referert 16.02.1870 anmeldt i 

Berlingske Tidende, Fædrelandet, og av Christian Molbech (se 07.11.1865) i danske 

Dagbladet. Også anmeldt (på ukjente datoer) av Otto Frederik Christian William Borchsenius (1844-1925, dansk redaktør og forfatter) i Bergensposten (nr 65), anonymt i Dags-Telegrafen, Flyveposten og Nyt Aftenblad. Oscar Knorring (se opphold Stockholm 1869) skriver i sitt brev (se også dagen før) til HI at han på «... den Egyptiska banketten i Paris ...» 20.01.1870 «... framförde jag din helsning ...» (se 12.01.1870). HIS, HISB12s493+494, NBI, Ibsen77, s. 28.

18.02 (fr) Oppføring av «De unges Forbund» København referert 16.02.1870 anmeldt i Dagens Nyheder, København, og (del 1 av 2) av Erik Bøgh (se 09.12.1861) i Folkets Avis (nr 41). HIS («Oppførelser»), HISB12s483, NBI, Ibsen77, s. 29.

19.02 (lø) «De unges Forbund» av 30.09.1869 anmeldt av Christian Molbech (se 07.11.1865) i det danske Dagbladet, og oppføring 16.02.1870 København anmeldt (del 2 av 2) av Erik Bøgh (se 09.12.1861) i Folkets Avis (nr 42). Figueiredo, «Masken», s. 538, HISB12s483, NBI, Ibsen77, s. 29.

20.02 (sø) Se 18.10.1869 for oppføring av «De unges Forbund» Christiania.

27.02 (sø) Oppføring av «De unges Forbund» København referert 16.02.1870 anmeldt av Georg Brandes (se 25.04.1866) i Illustreret Tidende (nr 544). Ibsen.nb.no, HIS, NBI, I&B, s. 

343.

28.02 (ma) Skriver brev til Peter Friedrich Siebold (se 06.01.1869) om biografien (se sist 

03.02.1870), og om «Brands Døtre» (se 1869 og 27.01.1870).

Vår. HI gjennomgår «Kongs-Emnerne» av slutten oktober 1863 for revidert utgave (se 10.11.1870). Meyer, s. 326.

01.03 (ti) Skriver brev til Edvard Stjernström (se opphold 1869 Stockholm og 06.01.1870), bla om været: «Her i Dresden har vi havt en fuldständig nordisk vinter med forfärdelig kulde. Elben er nästen bundfrossen; men nu begynder våren at komme med raske skridt.» HI ber ham hilse sin kone, Lovisa Elisabeth Stjernström (1812-1907, født Granberg, svensk forfatterinne). Iht Ibsen77 skriver Oscar Knorring (se opphold Stockholm 1869) brev til HI (hvor HI øverst på siden har notert «Besvaret 7/3. 70. -» HIS, Ibsen77, s. 29-30.

06.03 (sø) Skriver brev til Georg Brandes (se 25.04.1866) som er på trappene til en større utenlandsreise, bla: «Venner er en kostbar Luxus; og naar man setter sin Kapital paa en Kaldelse og en Mission her i Livet, saa har man ikke Raad til at holde Venner». Takker også for brev og anmeldelse av «De unges Forbund» av 30.09.1869 (se 27.02.1870 og 10.10.1869). HIS, Figueiredo, «Masken», s. 62, Koht (bind II), s. 32.

07.03 (ma) Skriver brev til Oscar von Knorring (se opphold Stockholm 1869), bla at idéen å skrive «en egyptisk komedie, interesserer mig levende og jeg har tænkt meget over den sag.». Prosjektet rant ut i sanden. HIS, Figueiredo, «Masken», s. 50, Edvardsen, s. 151.

08.03 (ti) Skriver brev til Johan Herman Thoresen (se 07.01.1856), som svar på 3 brev fra ham. Skriver bla: «Hvad mig angaar, saa er jeg fuldt opptagen af literære Arbejder, idet jeg bearbejder mine Rejseopptegnelser fra Egypten; en Digtsamling og en ny Udgave af 'KongsEmnerne' vil ogsaa udkomme.» Reiseopptegnelsene fra Egypt ble aldri publisert av HI, to ufullførte manuskripter «Abydos» (NBO Ms.8° 216 a og b, se også 08.11.1869) inneholder en del minner fra reisen. HIs diktsamling kom ut 03.05.1871, revidert utgave av «Kongs-Emnerne» 10.11.1870. Skriver iht SIB på et tidspunkt før denne dato brev (tapt) til Philarète Chasles (1798-1873, fransk litteraturhistoriker og bibliotekar). HIS, Edvardsen, s. 151 (note 14).

09.03 (on) Skriver brev til Robert Watt (se 09.10.1869), bla at «Jeg forbereder nu Udgivelsen af en Digtsamling till Efteraaret». Diktsamlingen kom ut 03.05.1871. SIB navngir også Frederik Steen (se 12.03.1870) som mottager.

11.03 (fr) Diktet «I en ung komponists stambog» av 30.03.1866 og 1870 trykt i danske Dagbladet. HISB11s225, NBI.

12.03 (lø) Skriver brev til Robert Watt (se 09.10.1869) om et tilbud fra Hans Christian Frederik Steen (1819-1871, dansk bokhandler) om å utgi «Digte» (se 03.05.1871), som «er i det omskrevne Anliggende umuligt, da jeg allerede har truffet Overenskomst med Herr Hegel, hos hvem et Bind af mine Digte vil udkomme till Efteraaret.»

16.03 (on) Skriver brev til Frederik Hegel (se 25.10.1865), bla om oppføringen av «De unges Forbund» 16.02.1870 i København, samt om tilbud fra Steen (se 12.03.1870) og andre om utgivelse av dikt, og skriver også at Jakob Løkke (se vår 1850 Christiania) «samler mine mange spredte Digte». Et portrettfotografi av Løkke fantes i familien Ibsens private fotoalbum, tatt på ukjent tidspunkt. HIS, Noreng, s. 29+30.

17.03 (to) Skriver brev til Freund Jakob Gottlob Berner (1823-1914, dansk justisråd, teaterembetsmann, reell leder ved Det Kongelige Teater i København 1866-1874), en takk for «Velvilje, Hurdighed og Omhu, hvormed Oppførelsen av 'De unges Forbund' er bleven iværksat» (se også 16.02.1870). 

18.03 (fr) Georg Brandes (se 25.04.1866) utgir (del 1 av 2, siste del 07.04.1870) «Kritiker og

Portraiter», København, Gyldendal. Inneholdt bla anmeldelse og omtale av «Peer Gynt» av 14.11.1867 referert 16.12.1867, og anmeldelse av «De unges Forbund» referert 10.10.1869, med enkelte endringer. Figueiredo, «Masken», s. 538, I&B, s. 343.

19.03 (lø) Peter Friedrich Siebold (se 10.02.1869) publiserer artikkelen/biografien «Henrik Ibsen» i Illustrierte Zeitung, Leipzig (nr 1394). HI skriver iht SIB et brev til ham på ukjent dato etter denne, antagelig en takk for publisering av biografien. Artikkelen var egentlig skrevet av Lorentz Dietrichson (se feks 21.08.1869), og bearbeidet av Siebold. Et portrettfotografi av Dietrichson fantes i familien Ibsens private fotoalbum, tatt i Stockholm omkring 1870. Det fantes også ett av hans kone Mathilde, se vinter 1864, tatt på ukjent tidspunkt. Ibsen.nb.no (hvor hele biografien gjengitt), NBI, HISB13s336, Noreng, s. 28+29, Jan W., s. 46 (note 39).

20.03 (sø) Sigurds fødselsdagsdikt til faren lyder: «Jeg dig ønsker sundhed og lykke;
Gid Hegel må mange verker trykke.
Gid dine gläder må blive mange
Og forsmå ej mine sange. 

Fra Sigurd». Om Frederik Hegel, se 25.10.1865. Sæther, s. 164 (note 54).

25.03 (fr) Se 06.12.1861 for oppføringer av «Gildet paa Solhoug» København.

26.03 (lø) Oppføring av «Gildet paa Solhoug» København referert 06.12.1861 anmeldt i Fædrelandet, København. NBI.

28.03 (ma) Oppføring av «Gildet paa Solhoug» København referert 06.12.1861 anmeldt i danske Dagbladet og Berlingske Tidende. NBI.

April. «De unges Forbund» av 30.09.1869 omtalt/anmeldt i Henrik Scharlings (se 16.03.1866) Dansk Tidsskrift for Kirke- og Folkeliv, Literatur og Kunst under tittelen «Brev fra Norge». HIS («Oppførelser»), HISB12s506, NBI.

07.04 (to) Georg Brandes (se 25.04.1866) utgir (del 2 av 2, se også 18.03.1870) «Kritiker og Portraiter», København, Gyldendal. Se 16.02.1870 for oppføringer av «De unges Forbund» København.

09.04 (lø) Se 11.04.1870 om forsendelse til Frederik Hegel.

11.04 (ma) Skriver brev til Frederik Hegel (se 25.10.1865), bla om at han har sendt revidert «Kongs-Emnerne» til Hegel «i Lørdags» (09.04.1870). Skriver også at det «Glæder mig meget at Sagen er ordnet» mht tvisten med Dahl (se 12.02.1870). Hegel tilbød 22.03.1870 Dahl en erstatning på 100 rigsdaler for å overlate forlagsretten av «Kongs-Emnerne», noe han aksepterte. Skriver videre at «Mit nye Skuespil er endnu ikke kommet længere end til Udkastet og med Ordningen af mine Rejseoptegnelser har det lange Udsigter». Det første mht «Samfundets Støtter» (hvorfra det finnes et manuskript titulert «Optegnelser til lystspillet», HIS, se også 11.10.1877), og det siste om reisebrevet fra Egypt (se 08.11.1869), som ikke ble publisert. Og om Bjørnson: «Det gjør mig forresten ondt at det er kommet til Brudd imellem oss; jeg haaber dog at det ikke skal blive af Varighed.» Se 16.02.1870 for oppføringer av «De unges Forbund» København. HIS, HIS (under «Utgivelse» av «Kongs-Emnerne» av slutten oktober 1863), Koht (bind II), s. 82.

13.04 (on) Skriver brev til Frederik Hegel (se 25.10.1865), mer om Bjørnstjerne Bjørnson (se vår 1850 Christiania og 11.04.1870): «En idag fra Christiania modtagen Skrivelse oplyser mig om Ting, som foranlediger mig til at tilbagekalde min i mit sidste Brev fremsatte Anmodning til Dem om at rette en Forespørgsel til Bjørnson.» Det er ikke kjent hvilken skrivelse HI sikter til. HIS.

21.04 (to) Skriver brev til Robert Watt (se 09.10.1869), en takk for «det tilsendte egyptiske

Værk med dertil hørende smigrende Dedikation!». Verket var «Fra Ægypternes Land» (Utgitt København, Steen), og tilegnet «min elskværdige Reisekammerat fra Ægyptens Land Digteren Henrik Ibsen med Tak for mangt et nyttigt Raad». Og: «Ligeledes takker jeg forbindtligst for en igaar modtagen Pakke indeholdende Grundtvigs m. Fls Digte.» Nikolai Frederik Severin Grundtvigs (1783-1872, dansk prest, forfatter, filosof, historiker, salmedikter, folkeopplyser og politiker) «Digte i utvalg» ble utgitt 1869 av Steens forlag, som fulgte opp i 1870 med «Udvalgte Digte» av Johan Herman Wessel (1742-1785, norsk-dansk dikter). HIS, HISB12s469, «Fra Ægypternes Land» (Originalen, digital versjon, hvor det i dedikasjonen står «for mangt et nyttigt Vink»).

27.04 (on) Se 17.01.1864 for oppføring av «Kongs-Emnerne» Christiania.

29.04 (fr) Se 04.05.1870 om brev.

30.04 (lø) Se 18.10.1869 for oppføring av «De unges Forbund» Christiania.

04.05 (on) Skriver iht SIB brev (tapt) til Oscar von Knorring (se opphold Stockholm 1869). Iht Ibsen77 skal HI ha skrevet øverst på et brev fra Knorring datert 29.04.1870: «Besvaret med Brev af 17’ april den 4/5. 70. -» SIB, Ibsen77, s. 35-36.

05.05 (to) Skriver brev til Frederik Hegel (se 25.10.1865), først om revidert utgave av «Kongs-Emnerne» av slutten oktober 1863 og om hans «fortræffelige forslag at søge en komponist til 'Kongs-Emnerne'».

06.05 (fr) Iht Ibsen77 blir «De unges Forbund» Christiania referert 18.10.1869 satt opp som ekstraforest. på oppfordring fra kong Karl IV (se 05.10.1859), som da oppholdt seg i Norge. Oscar Knorring (se opphold Stockholm 1869) skrev om det til HI i sitt brev referert 11.05.1870. Ibsen77, s. 38.

07.05 (lø) Iht Ibsen77 blir oppføring av «De unges Forbund» referert 18.10.1869 og

06.05.1870 anmeldt i Nya Dagligt Allehanda (nr 104), Stockholm, bla: «På konungens önskan lät teaterdirektionen i går uppføra Henrik Ibsens mycket omtvistade lustspel 'De Unges Forbund', hvilket gick utmärkt och så som ett spesifikt norskt stycke svårligen kan spelas fullkomligt af andra än norska skådespelare. Konungen lät uppkalla direktionens ordförande, advokaten Andresen, till sin loge och komplimenterade honom för det roliga utförandet, hvarunder hr Krohn som Lundestad nästan är att anse som styckets centrum». Om Jens Peter Andresen, se sommer 1865, om Georg Krohn, se januar 1851. Ibsen77, s. 36-37.

09.05 (ma) Skriver brev til Peter A. Heise (se 27.03.1867), en forespørsel om han vil komponere musikk til revidert (1870) utgave av «Kongs-Emnerne» av slutten oktober 1863. Ber ham også hilse til sin kone Vilhelmine (se 27.03.1867). Se også 05.05.1870 om komponering av musikk.

11.05 (on) Oscar Knorring (se opphold Stockholm 1869) skriver brev til HI om oppføring av «De unges Forbund» Christiania referert 18.10.1869 og 07.05.1870, vedlagt anmeldelse referert sistnevnte dato. Ibsen77, s. 36.

12.05 (to) Se 20.05.1870 om brev til Jens Peter Andresen.

15.05 (sø) Skriver iht SIB brev (tapt) til Oscar von Knorring (se opphold Stockholm 1869). Iht Ibsen77 har HI notert øverst på brevet referert 11.05.1870: «Besvaret 15/5. 70». Om Georg Krohns (se januar 1851) selvmord, se 20.05.1870.

20.05 (fr) Fullfører brev til Jens Peter Andresen (se sommer 1865), påbegynt 12.05.1870. Mer om stillingen nevnt i brev av 10.02.1870, samt om «Teateropprøret» våren 1870, hvori utbrytere (anført av Georg Krohn, se januar 1851) laget nytt teater i Møllergaten, ledet av Bjørnstjerne Bjørnson (se våren 1850 Christiania). Den siste delen av brevet omhandler omstendigheter som følge av at Georg Krohn begikk selvmord 15.05.1870. 24.05 (ti) Se 16.02.1870 for oppføringer av «De unges Forbund» København.

25.05 (on) Skriver brev til Frederik Hegel (se 25.10.1865). Først om Magdalene Thoresens (se 07.01.1856) skuespill «Et rigt Parti» (utgitt 1870), også om «Kongs-Emnerne» av slutten oktober 1863 (og revidert 1870) som er tatt opp til oppføring Det Kongelige Teater (se 11.01.1871).

29.05 (sø) Skriver brev til Magdalene Thoresen (se 07.01.1856). En gratulasjon til hennes bursdag (03.06) og med hennes nye skuespill (se 25.05.1870), samt om Bjørnstjerne Bjørnson (se vår 1850 Christiania). 

30.05 (ma) Se 16.02.1870 for oppføringer av «De unges Forbund» København.

04.06 (lø) Se 05.06.1870 om brev til Magdalene Thoresen.

05.06 (sø 1. pinsedag) Skriver brev til Magdalene Thoresen (se 07.01.1856), påbegynt dagen før. I første del foreslår han at Magdalene sender inn sitt skuespill (se 25.05.1870) til Kungliga Dramatiska Teatern i Stockholm. I andre del svarer han på brev nettopp mottatt fra Magdalene om «Teateropprøret» (se 20.05.1870).

09.06 (to) Skriver brev til Rikka (Ulrikke Cathrine) Schulerud (1838-1874), bla om savnet av Ole Schulerud (se sommer 1847), som døde oktober 1859: «Dog, igrunden vidste jeg det jo i forvejen; jeg har følt mig forvisset om at De i disse lange år har havt en god plads for os i Deres minde, ligesom De stadigt har været i vore tanker; thi skjønt vi ikke ret ofte stødte sammen, så er De dog en af dem, som vi synes vi ejer for livet. 

  Således måtte det jo også være; den kjære bortgangne står så stærkt og bindende mellem os, således, som kun en fælles sorg og et fælles tab kan binde. 

  Ja, han var mig i sandhed en ven, helt ud, fuldt og trofast. Når jeg ser tilbage, så er der ingen, der således er sammenvokset med min ungdomshistorie, som han. Og midt under de sejre, jeg siden har vundet, har det været mig et dybt skår i glæden, at ikke han fik være iblandt os og dele den med mig. Han var just en ven i de dage, da det gjaldt at forsage og forberede det, som skulde komme; og hvor få har man ikke gjerne med sig og for sig under slige tider? Der er nok af dem, der tager en til indtægt, når man er ovenpå; men der var ligeså mange muligheder imod som for, dengang han sluttede sig til mig med hele sit ærlige trofaste hjerte. - Siden skiltes vi ad i livet; breve vekslede vi kun sjelden; det var ligesom det ikke behøvedes imellem os; ja, når jeg mindes tilbage, så har vi egentlig aldrig talt et ord til hinanden om venskab eller lignende. Hvad der bestod imellem os, var kommet ganske af sig selv, var blevet til noget ganske naturligt, som det ikke faldt os ind at tænke kunde være anderledes. - Og da vi så mødtes igjen, blev vort samliv så sørgelig kort. 

  Men et tab har dog sin opløftelse i sig, ligesom det har sin bitterhed. Det er det forklarede billede, det inderste sande i personligheden, der bliver tilbage; hvad adskillelsen røver, er det uvæsentlige. Og dog, kjære fru Schulrud, ved jeg nok hvilken usigelig tung kamp det kræver at vinde frem til denne betragtning. Hvem vilde vel betænke sig, når han havde valget -?» Også: «Og De kan tro jeg længes efter at komme mod nord nu, - om end kun for en kort tid; thi jeg har store betænkeligheder ved at tage fast bolig deroppe. Jeg frygter, det vilde binde mig i min virksomhed. Vi mennesker er langsynte; vi ser bedst på frastand; alt det uvedkommende, alt det, som kun hører døgnet til, får en betydning, som det ikke tilkommer, når man står midt i stimlen; således har jeg i al fald følt det. 

  Jeg har flakket vidt omkring, siden vi skiltes. I Italien har vi levet og rejst omkring i fire år; derefter to år på forskjellige steder her i Tydskland. I Egypten har jeg, som De måske ved, også været; har været helt nede i Nubien; har siddet ved det røde hav og seet over mod Sinai. Men jeg føler mig mere norsk i sind, end nogensinde før; De må ikke tro, hvad så mange tror, at jeg er uvilligt stemt imod mit fædreland. Det er udvæksterne på vort samfundsliv, som jeg afskyr; men de hører ikke organismen til.»

11.06 (lø) Skriver brev til Laura Petersen (gift Kieler), svar på brev av 27.01.1870. Først om hennes bok «Brands Døtre» (se 1869) og om «Brand» (av 16.03.1866) som «er et æsthetisk Værk helt og holdent og ikke en Smule andet». Samt: «Man maa have noget at digte paa, et Livsindhold. Har man ikke det, saa digter man ikke, man skriver kun Bøger.» Og; 

«Hovedsagen er at blive sand og tro i Forhold til sig selv. Det kommer ikke an paa at ville Dit eller Dat, men paa at ville det, som man absolut maa, fordi man er sig selv og ikke kan andet. Hele Resten fører kun lige ind i Løgnen.» HIS, Figueiredo, «Masken», s. 579.

16.06 (to) Skriver brev til Peter A. Heise (se 27.03.1867), en takk for at han vil komponere musikk til «Kongs-Emnerne» (se brev 09.05.1870), og at han også finner «Bergmanden» (se bla 01.02.1863) og «digtene i 'Peer Gynt' brugbare for musikalsk behandling». Heise skrev i tillegg musikk til bla «Solveigs sange» («Kanske vil der gaa baade Vinter og Vaar», «Nu er her stellet til Pinsekvæld» og «Sov du, dyreste Gutten min») samme år. HIS, HISB12s516+581.

18.06 (lø) Se 26.06.1870 om brev til Suzannah.

20.06 (ma) Skriver brev til Frederik Hegel (se 25.10.1865), vedlagt «teksten til korene i første akt» («Domine coeli!» og sannsynligvis også «Gloria in excelsis deo!» av 1870, begge tiltenkt første akt i oppsetning av 11.01.1871), HISB11s197.

25.06 (lø) Skriver brev til Peter A. Heise, vedlagt bla sangene «Kvindernes bøn» og «Munkenes sang» (se 1870) ifb musikk til revidert «Kongs-Emnerne» (se feks brev av 16.06.1870).

26.06 (sø) Skriver brev til Jens Peter Andresen (se sommer 1865 og feks 20.05.1870), igjen om stillingen nevnt i brev av bla 20.05.1870 og om Michael Wallem Brun (se 18.10.1869), samt brev til Suzannah Ibsen. Det siste sannsynligvis et bursdagskort (iht HISOT, «Kunst», NBO Ms.fol. 3220, en konvolutt med tegning og tekst: «Til den fromme Ørn»), iht SIB skrev han også et brev til henne 18.06.1870, samt ett hver i juli, august og september, og til sønnen Sigurd i juli. Alle tapt. Suzannah og Sigurd oppholdt seg sommeren 1870 på et kursted i Böhmen (Teplitz). Suzannah var plaget av gikt. HIS, Meyer, s. 327, Figueiredo, «Masken», s. 55, Bergliot, s. 44-45.

02.07 (lø) Skriver brev til Frederik Hegel (se 25.10.1865), en gratulasjon ifb 100årsjubileumet for Gyldendal. Ber ham også hilse til sin sønn, Jacob Deichmann Frederik Hegel (1851-1918), som tok over som forlegger/eier av Gyldendal etter farens død 28.12.1887.

12.07 (ti) Skriver kort brev til Frederik Hegel (se 25.10.1865).

Reiser til København

19.07 (ti) Reiser fra Dresden til København via Lübeck. Ankommer (og reiser fra) Lübeck. Samme dag begynner den fransk-tyske krig. HIS (under informasjon, brev av 20.07.1870), Koht (bind II), s. 30.

20.07 (on) HI ankommer København. Skriver samme dag et kort notat (sendt med bud) til

Anton Klubien (se vinter 1864): «Carissimo! En gammel amico romano ankom i morges. Du ventes her indtil Kl: 7. Vedkommende er elendig træt efter Rejsen, men højst begjærlig efter at se Dig.»  Under oppholdet i København treffer han også H.C. Peter Hansen (se opphold Stockholm 1869), Frederik Hegel (se 25.10.1865), Laura Petersen (gift Kieler, se 1869), som han inviterer til Dresden, Carl Steen Andersen Bille (1828-1898 dansk avismann og politiker) og konen Louise Mogensine (1841-1926, født Ipsen), Magdalene Thoresen (se 07.01.1856) samt Frederik Ludvig Høedt (se opphold København 1850), Frederik G. Knudtzon (se desember 1866) og Oscar von Knorring (se opphold Stockholm 1869). Iht Ibsen77 ankom Knorring København begynnelsen av august. Oscar Knorring skrev i slutten av sitt brev referert 19.11.1870: «Obs! Oberst Wilh. Kauffman (i Kpnhmn) har blifvit utnämnd till ämnd till Commandeur af St-Olof. Du minnes väl denne, min danske Vän? -» Det er mulig at HI ble introdusert til Wilhelm Frederik Ludwig Kauffmann (1821-1892, dansk offiser og krisgsminister) under oppholdet i København. Kauffmann ble kommandør av Sankt Olaf den 31.10.1870. Iht Østvedt besøkte HI også Carl Rosenberg (se 25.04.1858) i 1870, og skal ha fremdeles ha vært sterkt opptatt av stoffet om Magnus Heinessons (se 1863) liv. Figueiredo, «Masken», s. 56-57+184, Ibsen77, s. 32+37+39-40 og brev av 28.10.1870 og 02.11.1870, Østvedt9, s. 14. Iht brev av 27.11.1888 traff HI også Peter Emmanuel Hansen (alias Pjotr Gotfridovitsj Hansen, 1854-1930, dansk-russisk litterat og oversetter) og Betty Mathilde Schnell (1850-1939, gift Hennings 1877, dansk skuespillerinne). Suzannah skrev iht Meyer to brev fra Dresden til HI under hans opphold i København. HIS, Jæger, s. 84+224, Meyer, s. 330, Ferguson, s. 170.

10.08 (on) HI invitert til middag hos Johanne Luise Heiberg (se 04.06.1852) på Rosenvænget, et villakvarter på Østerbro i København. Figueiredo, «Masken», s. 59, Ibsen54, s. 98+101.

11.08 (to) HI invitert på middag hos Carl Bloch (se 12.10.1864). 

18.08 (to) HI og Hans C. Andersen (se opphold København 1852) samt Carl Bloch mfl invitert på middag til Moritz Gerson Melchior (1816-1884, dansk handelsmann, politiker og skipsreder). John Paulsen (se 05.08.1876) skrev senere (1906): «Om sit møde med etatsråd Melchiors hjem har Ibsen selv fortalt mig en aften, han var i sit gode lune. 

  Under Ibsens ophold i ˈNordens Athenˈ gav etatsråden en stor middag til ære for Ibsen i sin villa ˈRolighedˈ. En række af hovedstadens mest notable personer var indbudne. Alle gæsterne var samlede, man skulde netop gå til bords, - men der kom ingen Andersen. (Han boede som sagd hos etatsræden og havde sine værelser ovenpå). Der gik et kvartér, der gik en halv time; en nervøs uro greb efterhånden selskabet, og værtinden så ulykkelig ud. Bud på bud sendtes op til ˈconferentsrådenˈ, han udeblev dog fremdeles. Værtinden fjernede sig stille, men vendte tilbage med en mere bekymret mine end før - uden Andersen. Han vilde ikke komme ned. 

  Man sagde intet til hædersgæsten, men Ibsen anede, hvad der var i vejen. Andersen likte kun at være i selskab med mennesker, på hvis sympati han var sikker. Når man talte til ham om fremmede forfattere, kunne han hélt naivt spørge: ˈBeundrer han mig?ˈ - Og han havde måske sine grunde til at tvivle på, om den berømte norske dramatiker svor til hans fane … 

  Misstemningen i selskabet øgedes. Nu var der gået tre kvartér over den fastsatte spisetid. 

Værtsfolket var rådløs. Skulde man gå til bords uden ˈconferentsrådenˈ? 

  Så reddede Ibsen situationen. Han tog værten til side og bad om lov til at gå alene op på Andersens værelse og tale med ham. Etatsråden nikkede og viste ham selv veien. Et øieblik efter kom til selskabets glade overraskelse de to store digtere arm i arm ind i salen, Andersen synlig bevæget, smilende gennem tårer. Han lignede et stort barn, der har fået sin villie.   ˈMen hvad passerte mellom Dem og Andersen deroppe på hans værelse?ˈ spurgte jeg Ibsen nysgjerrig. 

  Ibsen smilte ved erindringen. 

  ˈJeg omfavnede ham og sagde ham en passende kompliment. Han blev rørt og sagde, idet han gengældte min omfavnelse: ˈSå De holder altså virkelig af mig? 

  ˈOg middagen hos etatsråd Melchior løb siden muntert af?ˈ 

  ˈDet blev en af de hyggeligste middage, som jeg har været med til. Andersen kunde jo være elskverdig og underholdende som få, når han vilde detˈ.» Figueiredo, «Masken», s. 57, Meyer, s. 328, John Paulsen («Nye erindringer og skitser»), s. 39-40. 

(H.C. Andersen)

09.09 (fr) Skriver brev til Anton Klubien (se vinter 1864 og 20.07.1870), om at HI vil bli med i teateret dagen etter, og ber Klubien om å være gjest til middag. Ber ham også om å assistere med å få tildelt Dannebrogsordenen: «Og jeg må sige Dig at jeg er ligefrem grådig efter enhver anerkjendelse, der tilfalder mig fra Danmark. Du gjør Dig ingen forestilling om hvad virkning sådant gjør i Norge. - Men fra din egen parisiske diplomatiske periode ved Du ligeså godt, som jeg, at man må lade et ord falde; og det gjør jeg her. Du kjender jo ministre, som jeg tror er mig velvillige. Tag Dig af sagen. En udmærkelse fra Danmark vilde være en mægtig støtte for min stilling i Norge.» HIS, Meyer, s. 329-330, Koht (bind II), s. 31.

10.09 (lø) «De unges Forbund» av 18.10.1869 og 16.02.1870 oppført i regi av Johanne Luise Heiberg (se 04.06.1852) som festforest. i Det Kongelige Teater, København, til ære for HI som var til stede. «Sakfører Stensgård» spilt av Wilhelm Wiehe (se 13.12.1857) og «doktor Fjeldbo» av Christian Emil Poulsen (1842-1911, dansk skuespiller og titulær professor). Figueiredo, «Masken», s. 57, Meyer, s. 329, Koht (bind II), s. 20, Ibsen54, s. 101. 

12.09 (ma) Skriver brev til Anton Klubien (se vinter 1864 og 09.09.1870) og ber ham nå om ikke å forhaste seg «med det bevidste anliggende» (Dannebrogsordenen). Men på slutten av brevet tilføyer han «Naturligvis har Du frie hænder hvis Du alligevel finder at burde handle strax». Skriver også kort brev til skuespiller Wilhelm Wiehe (se 13.12.1857) ifb forest. dagen før, bla: «Tillad mig at frembære min hjerteligste tak for din mesterlige udførelse af Stensgårds rolle. Alt var fortræffeligt, og jeg ved ikke noget punkt, som jeg skulde ønske anderledes. Du har fattet min mening lige til det allerinderste og gengiver din opfatning med genial sandhed. Gid jeg med en ny rolle kunde vise Dig min taknemmelighed!» Et visittkortportrett av Klubien med dedikasjon (All’ carissimo = Til den kjæreste [venn]) fantes i familien Ibsens private fotoalbum, datert september 1870. Klubien kan ha foræret sitt portrett til HI til minne om samvær i både Roma og København. HIS, Noreng, s. 36+37+45-46. 

15.09 (to) Fædrelandet (nr 214) kommenterer oppføringer (gjenopptakelser) av «De unges Forbund» i København referert 16.02.1870 (og 10.09.1870). NBI.

16.09 (fr) Fædrelandet (nr 215) kommenterer oppføringer (gjenopptakelser) av «De unges Forbund» i København referert 16.02.1870 (og 10.09.1870). NBI.

22.09 (to) Se 16.02.1870 for oppføringer av «De unges Forbund» København.

Slutten september. HI reiser tilbake til Dresden. Figueiredo, «Masken», s. 61, Meyer, s. 331, Koht (bind II), s. 30.

Oktober. Skriver et notat til «Samfundets støtter» av 11.10.1877 (på manuskript referert 02.12.1870). HIS («Sakprosa» 1870).

Begynnelsen oktober. Skriver (iht SIB og brev av 21.11.1870) brev til Jakob Løkke (se vår 1850 Christiania). Brevet tapt, men sannsynligvis om utgivelsen av «Digte» av 03.05.1871.

03.10 (ma) Skriver brev til Johan Herman Thoresen (se 07.01.1856) med beskjed om at han er tilbake i Dresden, samt om den tysk (preussisk)-franske krig: «De kan tro det er alt andet end behageligt at leve her for tiden. Byen er opfyldt af fanger og sårede, og stemningen både ophidset og trykket.» Frankrike erklærte Preussen krig 19.07.1870, tyskerne gikk over den franske grense 04.08.1870, Paris ble overgitt til tyskerne 28.01.1871. Fredsavtale ble undertegnet 01.03.1871, og Frankrike måtte avstå Alsace-Lorraine til Otto von Bismarck (1815-1898, statsminister i Preussen og Tysklands første kansler) 10.05.1871. HIS, 

Halvorsen, s. 19-20.

10.10 (ma) Skriver brev til Frederik Hegel (se 25.10.1865), mye om den tysk-franske krig (se 03.10.1870), men også om «Digte» av 03.05.1871. 

11.10 (ti) Ludvig Daae (se 22.11.1859) skriver i sin dagbok: «Der fortaltes, at Ibsen i Dresdens Gader sprader omkring i blaa Fløielsfrak med Vasa-Ordenen paa Brystet. Ellers blev der om samme Mand berettet at han har taget sig den Morgenbladiske Opfatning af hans Arbeide nær, og at han skal have sagt, at nu, da det nationale Parti betragtede ham som sin Fiende, kunde han ikke komme hjem til Norge igjen. Dette Sidste er der muligtvis Noget i; thi Ibsen har visseligen ikke ment Tingene saaledes som de ere blevne oppfattede og benyttede.» Om tildeling av Vasaordenen, se 28.09.1869. Daae (I), s. 438-439.

28.10 (fr) Skriver brev til H.C. Peter Hansen (se opphold Stockholm 1869), eg. en selvbiografi til en artikkel Hansen skrev for et verk om «Nordiske Digtere i vort 

Aarhundrede» (se også jul 1870): «Alt, hvad jeg digterisk har frembragt, har havt sit udspring fra en stemning og en livssituation; jeg har aldrig digtet noget fordi jeg, som man siger, havde 'fundet et godt sujet'; nu skal jeg skrifte kronologisk.» Nevner bla at «Fru Inger til Østeraad (se 02.01.1855) ble skrevet etter et «hurtigt knyttet og voldsomt afbrudt liebschafts-forhold», nemlig med Rikke Holst (se vår 1853). Og: «Brand er mig selv i mine bedste øjeblikke, - ligeså visst som jeg ved selvanatomi har bragt for dagen mange træk både i Peer Gynt og i Stensgård». Se også sommer 1865 om skorpionen og 1860 (om diktet «Paa Vidderne») som er omtalt i brevet. Takker også for «samværet i København». Se 16.02.1870 for oppføringer av «De unges Forbund» København. HIS, Meyer, s. 332, Figueiredo, «Masken», s. 78, Koht (bind II), s. 34.

02.11 (on) Skriver brev til Oscar von Knorring (se opphold Stockholm 1869), bla om den tysk-franske krig (se 03.10.1870): «Nu sidder jeg da i Dresden igen og har daglig alle krigens ulykkelige eftervirkninger for øje. Ingen kan forestille sig, hvad Tyskland lider i denne tid. Al fabrikdrift er så godt som standset; al virksomhed ligger nede; alle mennesker går i sørgeklæder. Det er uhyggeligt alt ihob. 

  Så er det da ganske naturligt at min tanke gerne vender sig bort fra alt dette, og til hvem skulde den da nærmere vende sig, end til Dig, med hvem jeg har levet så ublandet glade dage når og hvor vi mødtes, i nord og syd!» Og: «Hvad mig angår, så er jeg endnu ikke kommen rigtig i gang med mine mange påtænkte planer; tidsforholdene lægger alt for meget beslag på min opmærksomhed. Og hvem ved, om ikke det samme er tilfældet også med Dig? Du står jo rigtignok mere fjernt fra skuepladsen; men så er Du jo til gengæld militær, og har så mange slags berøringspunkter med Frankrig. 

  Her i Dresden ligger flere tusen fanger. Officererne går frit omkring. Jeg spejder altid efter om jeg blandt dem ikke skulde kunne opdage nogen af vore medrejsende fra Egypten; men endnu har jeg ikke truffet på nogen.» 

06.11 (sø) Skriver brev til Frederik Hegel (se 25.10.1865), bla om at han vil gjerne skrive en opera for Peter A. Heise (se 27.03.1867 og feks 16.06.1870) om Sigurd Magnusson Jorsalfare (1089-1130, norsk konge), og ber om hjelp til «de fornødne historiske kilder». Planene ble ikke realisert. 

Revidert «Kongs-Emnerne» utgitt

10.11 (to) Andre, revidert utgave av «Kongs-Emnerne» (av slutten oktober 1863) utgitt på

Gyldendalske Boghandel i København, med endringer i rettskrivning vedtatt på kongressen i 1869 (se opphold Stockholm 1869), og skriver fra da (med unntak) av feks «å» i stedet for «aa» og små bokstaver i fellesnavn osv. Opplag 1575 eksemplarer, HIs honorar 200 spesiedaler. HIS («Utgivelse»), HISB12s810, Figueiredo, «Masken», s. 27, Koht (bind II), s. 24, BKS, s. 25.

19.11 (lø) Oscar Knorring (se opphold Stockholm 1869) skriver brev til HI, bla om Medjïdjieordenen som Ibsen ennå ikke hadde mottatt (se også 23.11.1870). Ibsen77, s. 38-39.

21.11 (ma) Skriver brev til Johan Herman Thoresen (se 07.01.1856), bla mer om krigen (se

03.10.1870) og om utgivelsen av revidert «Kongs-Emnerne» (se 10.11.1870).

23.11 (on) Skriver brev til Ohan Demirgian (se opphold 1869 Stockholm), bla at «Opholdet i Egypten har väret den interessanteste og lærerigeste periode i mit liv». Etterlyser samtidig den tyrkiske (siden Egypt på denne tid var en del av det ottomanske riket) Medjïdjie-ordenen (som han var tildelt, men ikke hadde mottatt under oppholdet i Egypt 1869). Iht Ibsen77 har HI notert øverst på brev referert 19.11.1870 notert: «Besv. indirekte 23/11. 70», med det sikter han til foran nevnte brev til Demirgian. Figueiredo, «Masken», s. 85, Ferguson, s. 169-170, Ibsen77, s. 39.

28.11 (ma) Se 11.04.1861 for oppføring av «Hærmændene paa Helgeland» Christiania.

29.11 (ti) Se 11.04.1861 for oppføring av «Hærmændene paa Helgeland» Christiania, og 

16.02.1870 for oppføringer av «De unges Forbund» København.

Desember. Skriver iht SIB brev til Morgenbladet. Brevet tapt, antagelig (iht brev til Bravo av 20.12.1870) en forespørsel om kostnaden ved abonnement i avisen.

01.12 (to) I en notis i Aftenbladet står det: «Det næste større Stykke, som efter ‹Faust› kommer til Opførelse paa dette Theater, er ‹Peer Gynt›, hvori Hr. Isachsen har Hovedrollen». Bjørnstjerne Bjørnson (se vår 1850 Christiania) oppførte samme måned «Faust» på KNT (også kalt Møllergadens Theater), og må ha tenkt at også «Peer Gynt» kunne fremføres på scenen. HI svarte på en henvendelse om samme i brev referert 25.12.1870. Stykket ble først oppført 24.02.1876. Om Andreas Isachsen, se januar 1851. HIS («Oppførelse»), Midbøe (1), s. 26.

02.12 (fr) Skriver brev til Frederik Hegel (se 25.10.1865) og takker for mottagelse av «den tilsendte bogpakke» (se 06.11.1870), og påbegynner trolig samme måned manuskriptet (NBO Ms.8º 1936) titulert «Sigurd Jorsalafarer. Opera i fem akter». Skriver også om «Digte» av 03.05.1871: «Afskrivningen af mine digte foregår for tiden i Kristiania og man har lovet mig at sende det meste om ikke alt i denne måned. Da gælder det at rette, forbedre og gøre et skønsomt udvalg.», se også 25.01.1870. Se 11.04.1861 for oppføring av «Hærmændene paa Helgeland» Christiania. HIS (under «Sakprosa» 1870). HIS, HISB16s473-475.

03.12 (lø) Drammens Tidende skriver at Bjørnstjerne Bjørnson (se vår 1850 Christiania) planlegger å sette opp «Peer Gynt» av 14.11.1867 på Møllergadens Theater. Se også 01.12.1870. Midbøe (1), s. 14.

19.12 (ma) «Kongs-Emnerne» (sannsynligvis revidert av 10.11.1870) omtalt av Erik Bøgh i Folkets Avis, København. NBI.

20.12 (ti) Skriver brev til Georg Brandes (se 25.04.1866), som ligger på sykehus i Roma etter et tyfusanfall, også om Roma: «Så har man nu taget Rom fra oss mennesker og givet det til politikerne». 20.09.1870 gikk italienske soldater inn i Roma, og fullførte samlingen av Italia. Paven mistet sin verdslige makt, og 02.10.1870 ble Roma Italias hovedstad. Skriver også brev til Johan Bravo (se 18.06.1864) om August Christian Hermann Tom Dieck (1831-1893, tysk historiemaler), som HI har fått i oppdrag av å innfri en gjeldpost fra (Dieck var bosatt i Dresden fra 1861), men «alt forgjæves. Hjemme har han ikke været at træffe og på mit brev har han ikke svaret. Dersom han ikke direkte har afgjort sagen med Dem, så er det mit råd at De henvender Dem til vor herværende generalkonsul, baron Kaskel, som muligens kunde bringe den i orden.» Carl Freiherr von Kaskel, 1798-1874, tysk bankier, svensk-norsk konsul i Dresden. Iht SIB har HI skrevet et brev (tapt) til Dieck før denne dato. Om sin egen gjeld (se 17.06.1869) skriver han: «Hvad restbeløbet af min gjæld til lånekassen angår, så skal den uopholdelig blive berigtiget når jeg ved årets udgang har fået bestemt at vide fra Christiania hvor meget 'Morgenbladet' har kostet.-» Vedlegger også et brev som han ber Bravo «besørge», både mottaker og brev ukjent/tapt. 

Jul. H.C. Peter Hansen (se opphold Stockholm 1869) utgir antologien «Nordiske Digtere i vort Aarhundrede», København, Gyldendalske Boghandel, med biografi, xylografi (portrett) og følgende dikt av HI inkludert: «Byggeplaner» (se 14.03.1858), «Forviklinger» (se 

14.09.1862), «Paa Vidderne» (se 1860), «En Broder i Nød!» (se 13.12.1863), «Agnes» (samt mer fra «Brand» av 16.03.1866 og utdrag fra fjerde akt av «Kongs-Emnerne» av slutten oktober 1863) og «Lincolns Mord» (se 15.05.1865). I 2. utgave (1880) er HI representert med noen flere dikt. HIS, HISB12s531+535, Figueiredo, «Masken», s. 62, Meyer, s. 334, Edvardsen, s. 132 (som anfører xylografi fra 2. utgave).

24.12 (lø) Skriver brev med diktet (444 rimede linjer) «Ballonbrev til en svensk dame» til Fredrika Limnell (se opphold Stockholm 1869), Rödbergtorget 1, Stockholm. Skrevet desember i Dresden som reaksjon på den fransk-tyske krig, se feks 03.10.1870. Brevet ble lest høyt for en rekke prominente gjester i hennes hjem allerede den samme kvelden som hun mottok det. HIS, Meyer, s. 338, Jæger, s. 248, Edvardsen, s. 150, Dietrichson (bind I), s. 356, Koht (bind II), s. 35-36, Gran (bind 2), s. 11-12, Herleiv Dahl, s. 289, Faaland, s. 148+158-164.

25.12 (sø) Skriver brev til Johan Herman Thoresen (se 07.01.1856), og ber ham betale 50 spesiedaler av gjelden til Hans Jacob Nandrup (se 04.07.1860 og feks 17.12.1869). Skriver også bla om evt oppføring av «Peer Gynt» (se også 01.12.1870): «ˈPeer Gyntˈ er for tiden under bearbejdelse af en dansk æsthetiker, der har erholdt min tilladelse til at indrette stykket til brug for skuepladsen. - Hvis imidlertid det norske theater ønsker at opføre det efter et originalt og selvstændigt scenearrangement, så har jeg intet herimod at indvende.» Dansken er ukjent, men kan (iht HIS) ha vært Kristian Mantzius (se 13.07.1863).

28.12 (on) Sender diktet «Ballonbrev» av 24.12.1870 vedlagt til Morgenbladet. Om honorar og publisering, se innledningsvis for 1871 og 08.01.1871. HISB11s259. 

30.12 (fr) Diktet «Til Frederik Hegel (I anledning af Gyldendalske Boghandels 100-årige jubilæum den 30te December 1870)» datert. Sannsynligvis skrevet tidlig desember 1870 (og sendt før selve jubileet). Først publisert i «Digte», Folkeutgaven 1899. HI begynte i 1870 å føre regnskapsbok, inntekter for 1870 1101 spesiedaler (301 i honorar for «De unges Forbund» på Christiania Theater, 600 på Det Kongelige Teater og 200 i honorar for revidert utgave av «Kongs-Emnerne») pluss 400 spesiedaler i kunstnerlønn. HIS, Meyer, s. 336, Herleiv Dahl, s. 293. 

For innledning, trykk her. For forrige innlegg, trykk her, for neste innlegg, trykk her. (Entry updated 23.05.2017 & 26.03.2026)

#Ibsen