1871 - del 1
Det finnes ett bilde av HI fra 1871, tatt av Wilhelm
Höffert (1832-1901, tysk fotograf) i Dresden. Richard Kaufmann (se 22.09.1869)
utgir (under psevdonymet Paul Prey) «Henrik Ibsen : biografisk Skizze»,
København. Magnus Gottfrid Schybergson (1851-1925, finsk historiker) publiserer
et essay om «Brand» av 16.03.1866 i Åbo Underrättelser. Schøller Parelius
Vilhelm Birkedal (1809-1892, dansk prest og salmedikter) skriver om bla HI i
artikkelen «Noget om og i anledning af den ølenslægerske og nyere norske
digtning» i Nordisk månedskrift for folkelig og kristelig oplysning, Odense. En
biografi (med portrett) om HI publisert i När och fjerran, Stockholm. Om
restopplag av «Catilina» av 12.04.1850, se 28.01.1875. HIs inntekt for 1871
beløp seg til 799 spesiedaler: 562 for «Digte» av
03.05.1871, 212 for 6. opplag «Brand» (se 21.09.1871) og 25
spesiedaler fra Morgenbladet (se 03.04.1871) for «Ballonbrevet» (se
08.01.1871), pluss kunstnerlønn 1600 kroner (400 spesiedaler). Ibsen.nb.no,
HIS, HISB13s474-475, NBI, Meyer, s. 358, Ystad, s. 349, Peter Larsen, s. 49
(note 11) +50.
(Ibsen av Höffert)
Johan Peter Selmer (1844-1910, norsk komponist) skriver
musikk til «Agnes, min dejlige
Sommerfugl» fra «Brand av 16.03.1866. NBI, UiO (Institutt
for musikkvitenskap, digital versjon, derunder «Forskning»,
«Forskningsprosjekter», «Norges musikkhistorie», «Bulletin nr. 2» og «Del 3:
Oversikt over oppførelselstidspunkter, komponister, verker og eksekutører» som
anfører at første fremførelse var 14.09.1871, ved slagfeil skrevet som
14.09.1870, ref dato anført under «Del 1: Oversikt over antall registrerte
fremførelser»).
Flg utgaver fra dette år fantes i HIs private
bibliotek/boksamling: Vilhelm Bergsøe (se vår 1867): «I Sabinerbjergene» (I og
II). København, Gyldendal. Begge bøkene i biblioteket er oppskåret fra
forlaget. C.L.**G [Sic.]: «Nordiska skymningssagor berättade af C.L.**G». Med
fyra originalteckningar af C.G. Hellqvist. Sannsynligvis skrevet av Anna Sophia
Concordia Löfving (1843-1927, svensk forfatter og pedagog). Stockholm, Bonnier.
Med dedikasjon til Suzannah Ibsen fra forfatteren. Herman Frederik Ewald (se
1865): «Den skotske Kvinde paa Tjele». Livsbillede fra Reformationstiden. København,
Gyldendal. 2 bind. Med dedikasjon fra forfatteren til Suzannah Ibsen. Andreas
Munch (se 1847): «Moder og Søn». Drama. København, G.E.C. Gad. Med dedikasjon fra
forfatteren: «Til Digteren Henrik Ibsen venligst Forf.» Boken i biblioteket er uoppskåret
bortsett fra 9 første sider. Charles Dickens (se 1847): «David Copperfield den
Yngre» fra Blunderstone Kaaeri, hans Levnet, Eventyr, Erfaringer og
Iagttagelser (dem han aldrig havde troet skulde blive udgivne). Oversatt fra
engelsk av L. Moltke. København, Gyldendal. Evripides (485-406 f.Kr., gresk
dramatiker og poet): «Medea». Zum Schulgebrauch. Mit erklärenden Anmerkungen
versehen von Wolfgang Bauer. München, K. Wilhelmsgymnasium. Formodentlig Sigurd
Ibsens skolebok. Boken i biblioteket er oppskåret fra forlaget. «Fra Natur- og
Folkeliv». Med 30 Ill. i Træsnit. København. Fredrik Reinholdt Friis
(1836-1910, dansk litterat): «Tyge Brahe». En historisk Fremstilling efter
trykte og utrykte Kilder. København, Gyldendal. Carl Theodor Sørensen (1824-1914,
dansk offiser og krigshistorisk forfatter): «Kampen i Norge i Aarene 1813 og
1814». Et Bidrag til de nordiske Rigers Krigshistorie. København, Gyldendal. 2
bind. Ibsen85-86, s. 13+15+19+28+49+50+64+74, Faaland, s. 183.
Tidlig januar. Mottar de siste diktavskriftene fra Jakob
Løkke (evt desember 1870). I den første manuskriptfortegnelse var to nye dikt
som ikke fantes i Løkkes samling (men laget etter mottak av samme);
«Ballonbrev» og «Jeg og min skorpion». Det siste er ukjent, man vet ikke om det
har eksistert (men se sommer 1865). HIS (innledning til Digte, «Tilblivelse»),
Meyer, s. 341, Herleiv Dahl, s. 290.
06.01 (fr) Skriver brev til Johan Bravo (se 18.06.1864),
bla en oppfølging av brev 20.12.1870 om August Tom Dieck (se 20.12.1870) og
Morgenbladet.
08.01 (sø) Skriver brev til Frederik Hegel (se 25.10.1865),
bla om diktet av 30.12.1870 samt om sine egne dikt: «Afskriften av mine digte
har jeg modtaget; det er en tyk bog; men foreløbig kasserer jeg de tre
fjerdeparter og den fjerde omarbejder jeg. Jeg er allerede begyndt.» Skriver
også brev til Anton Klubien (se vinter 1864 og feks 12.09.1870), eg. nok en
unnskyldning for at han har bedt Klubien om å assistere med å få
Dannebrogsordenen. Diktet «Ballonbrev til en svensk dame» av 24.12.1870
publisert i Morgenbladet (nr 8), Christiania, og trykt i svenske Aftonbladet og
(utdrag) i Tidskrift för hemmet (nr 1) på ukjent dato 1871. Lorentz Dietrichson
(se mars 1859) gledet HI (sannsynligvis i februar 1871) med å underrette ham om
diktets begeistrede mottakelse etter at det også ble trykt i Aftonbladet: «Jeg
fremsender altsaa herved Hs. Exp. Hr. Utrikes-Ministeren Ludvig Rutges
Manderströms kritik af Henrik Ibsens Rimbrev, idet jeg istemmer i de Lovtaler,
den indeholder: (Læs nu Kritiken - siden det Følgende.)» Se også opphold
Stockholm 1869 om diktet. Om Manderström, se vinter 1864. FU, bind 4, XV-XVI,
NBI, Edvardsen, s. 150 (note 9), Herleiv Dahl, s. 218.
10.01 (ti) Se 18.02.1871 om brev til Gottlob Berner.
11.01 (on) «Kongs-Emnerne» av 17.01.1864 og revidert
10.11.1870 oppført på Det Kongelige Teater, København. Første av totalt 19
forest. frem til 09.03.1872. 15 forest. i sesongen 1870-1871 og 4 sesongen 1871-1872 (basert på dato for
rolleskifter bla også 25.05.1871 og 07.02.1872). Jens Larsen Nyrop (1831-1914, dansk
skuespiller) spilte i rollen som «Håkon Håkonssøn», Munck-Jensen (ukjent) som
«Inga fra Varteig», Wilhelm Wiehe (se 13.12.1857) som «Skule jarl». Musikk av
Peter A. Heise (se 27.03.1867 og 09.05.1870), regi ved Johanne Luise Heiberg
(se 04.06.1852). Ibsen.nb.no, Koht (bind II), s. 24-25.
12.01 (to) Oppføring av «Kongs-Emnerne» København referert
11.01.1871 omtalt (del 1 av 2) i Berlingske Tidende, København. Om brev til
Gottlob Berner referert 10.01.1871, se 18.02.1871. NBI.
13.01 (fr) Skriver kort økonomi-relatert brev til Johan
Herman Thoresen (se 07.01.1856). Oppføring av «Kongs-Emnerne» København
referert 11.01.1871 anmeldt i Dagbladet og Folkets Avis, København. NBI.
14.01 (lø) Skriver brev til Laura Petersen (gift Kieler, se
1869), bla om reisestipend.
Oppføring av «Kongs-Emnerne» København referert 11.01.1871
anmeldt av Erhardt Frederik Winkel Horn (1845-1898, dansk historiker og
oversetter) i Fædrelandet (nr 12), og av Carl Rosenberg (se 25.04.1858) i
Hejmdal (nr 12). HIS, HISB12s574, NBI.
16.01 (ma) Oppføring av «Kongs-Emnerne» København referert
11.01.1871 anmeldt i Lolland-Falsters Stifts-Tidende, Maribo, Danmark. NBI.
19.01 (to) Skriver iht SIB brev til Frederik Hegel (se
25.10.1865), mens HIS hevder brevet er skrevet 19.01.1872 (selv om det ut fra faksimiler kan se ut som HI har skrevet
1871), og ut fra innholdet mht progresjon for «Kejser og Galilæer» virker HIS'
datering mer sannsynlig. Se derfor 19.01.1872. Halvdan Koht begrunner
feildateringen slik: «Alle veit kor lett ein kjem til å nytte årstalet frå det
året som gikk, når ein skriv brev i fyrstninga på det neste året. Og det er det
som Ibsen i dette tilfellet har gjort.» Ibsen55-56, s. 115.
20.01 (fr) Skriver brev til Erhardt Frederik Winkel Horn
(se 14.01.1871), en takk for «så smigrende omtale af 'Kongs-emnerne'». Se
14.01.1871 om omtalen.
21.01 (lø) Skriver brev til Frederik Hegel (se 25.10.1865)
med delmanuskript til diktsamlingen som HI foreslår «at kalde 'Spredte Digte'»
eller «simpelt hen 'Digte'». Blant titlene er også to ukjente titler som ikke
kan knyttest til noe dikt, begge er strøket over og vanskelige å lese, men iht
HIS tydet som «Opgør» og «Italia unita». Det siste kan ha gått inn i diktet
«Langt borte», se 02.06.1875. HISB11s253, Herleiv Dahl, s. 230+290+291,
Faaland, s. 232.
22.01 (sø) Skriver brev til Karl Bomhoff (se 18.04.1869)
som nå hadde reist tilbake til Trondheim og forlovet seg. HI har lyst på fisk:
«Dresden er, som De ved, et fiskeløst sted og vi striler lider stærkt under
savnet af denne nationalret. Trondhjem er derimod hjemstedet for en ganske
delikat fisk, der kaldes rødfisk, uver, uer, eller lignende. Nu er det vor
forenede bøn til Dem: skulde De ikke velvilligen vilde sende os en kvart tønde
deraf over Hamburg så snart lejlighed gives?» Oppføring av «Kongs-Emnerne»
København referert 11.01.1871 anmeldt av Wildenrath Christian Carl Boeck Thrane
(1837-1916, dansk musikkhistoriker, justis-sekretær og teateranmelder) i
Illustreret Tidende (nr 591). HIS, Ibsen.nb.no, NBI.
Tildelt Dannebrogsordenen
24.01 (ti) HI blir tildelt Dannebrogsordenen. Ridderordenen
hadde da 5 klasser, og HI fikk laveste grad. Fædrelandet skriver mer (se
14.01.1871) om oppføring av «Kongs-Emnerne» København referert 11.01.1871 (dvs
om andre oppførelse). HISB12s570+573, NBI, Ferguson, s. 172, Ibsen57-59, s.
178+179, Halvorsen, s. 25, Ibsen72, s. 89.
25.01 (on) Oppføring av «Kongs-Emnerne» København referert
11.01.1871 anmeldt i Dagbladet, København. NBI.
26.01 (to) Oppføring av «Kongs-Emnerne» København referert
11.01.1871 omtalt (del 2 av 2) i Berlingske Tidende, København. NBI.
29.01 (sø) Diktet «Ballonbrev til en svensk dame» av
08.01.1871 trykt i Dagbladet (nr 27), København. HIS, NBI.
30.01 (ma) Diktet «Lincolns Mord» av 15.05.1865 trykt i
Dagens Nyheder (nr 29).
31.01 (ti) Skriver brev til Frederik Hegel (se 25.10.1865)
med en ny manuskriptdel til «Digte» av 03.05.1871.
01.02 (on) Skriver kort brev til Anton Klubien (se vinter
1864).
07.02 (ti) Skriver brev til Peter A. Heise (se 27.03.1867).
En unnskyldning for at han skriver så sent, samt takk for musikk til
«Kongs-Emnerne» av november 1870 og 11.01.1871. Skriver også om operaen Sigurd
Jorsalfare (se feks 02.12 og 06.11.1870); «Men når jeg kommer til å tage fat på dette arbejde, ved jeg endnu
ikke.» Heise skrev senere (i tillegg til musikk av 16.06.1870) i 1871 musikk
(med undertekst «Til hende stod mine Tanker») til diktet «Spillemænd» av
03.05.1871. HIS, HISB12s581.
08.02 (on) Skriver brev til Frederik Hegel (se 25.10.1865)
med flere dikt «samt en foreløbig inholdsliste» til «Digte», og bla: «16 af de
bedste digte i samlingen har aldrig før været trykte; de fleste andre vil være
ukendte for publikum selv i Norge.»
11.02 (lø) Georg Brandes (se 25.04.1866) skriver brev med
diktet «Til Henrik Ibsen», diktet skrevet natten mellom 09 og 10.01.1871, men
først postlagt nå. Meyer, s. 348.
13.02 (ma) Skriver brev til Anton Klubien (se vinter 1864)
hvor han takker for samme dag å ha mottatt fra Kirke- og
Undervisningsministeriet i Danmark «et overmåde skønt dokument»; «min
udnævnelse til ridder af Dannebrog».
15.02 (on) Skriver brev til Christian Frederik Schwartzkopf
(1817-1893, dansk embetsmann), en takk for mottagelse av Dannebrogsordenen.
16.02 (to) Skriver brev til Frederik Hegel (se 25.10.1865)
med ytterligere «to nye digte, der ikke står på inholdslisten». Diktene var
«Ved Port Said» og «Brændte Skibe». HIS («Rettelser og tillegg»), HISB11s283,
Meyer s. 341-342 (som delvis feilaktig har anført «Brændte Skibe» og «Tak»).
17.02 (fr) Skriver brev til Georg Brandes (se 25.04.1866),
bla: «Jeg har jo nok tænkt mig at min lange taushed vilde bringe Dem i vrede;
men jeg håber trygt på at det står således imellem os, at ingenting brister for
den sags skyld. Ja, jeg har en bestemt følelse af at en livligt vedligeholdt
brevveksling mellem os snarere kunde medføre en sådan fare. Når vi først engang
personligt var stødt sammen, vilde meget stille sig anderledes; meget vilde da
blive klaret på begge sider. Indtil da løber jeg virkelig fare for gennem mine
løslige spredte ytringer at stille mig i et galt lys for Dem. I filosofer kan
raisonnere fanden et øre af; og jeg sporer ingen lyst til pr: correspondence at
lade mig reducere til en sten eller en hane, - selv med den mulighed for øjet,
efter en mundtlig forklaring at blive ophøjet til menneske igen. I Deres
forrige brev beundrer De ironisk min sindets ligevægt under de nuværende
forholde. Der har vi stenen! Og nu, i Deres sidste venlige (?) linjer gør De
mig til en hader af friheden. Hanen!» HI henspiller mot slutten mot Ludvig
Holbergs (se 1847) komedie «Erasmus Montanus». Videre (Frankrikes ulykke
refererer til at landet ble tvunget til inngå våpenhvile med Tyskland i januar
1871): «Sagen er at mit sind befinder sig så nogenlunde i ligevægt fordi jeg
anser Frankrigs nuværende ulykke for den største lykke, der kunde times denne
nation. Og hvad frihedsspørgsmålet betræffes så antager jeg det indskrænker sig
til en tvist om ord. Jeg går aldrig ind på at gøre friheden ensbetydende med
politisk frihed. Hvad De kalder frihed, kalder jeg friheder; og hvad jeg kalder
kampen for friheden er jo ikke andet end den stadige, levende tilegnelse af
frihedens idé. Den, der besidder friheden anderledes end som det efterstræbte,
han besidder den dødt og åndløst, thi frihedsbegrebet har jo dog det ved sig at
det stadigt udvides under tilegnelsen, og hvis derfor nogen under kampen bliver
stående og siger: nu har jeg den, - så viser han derved at han netop har tabt
den. Men netop denne døde sidden inde med et visst givet frihedsstandpunkt, er
noget karakteristisk for statssamfundene; og det er dette jeg har sagt ikke er
af det gode. Ja, visstnok kan det være et gode at besidde valgfrihed,
beskatningsfrihed, o. s. v.; men for hvem er det et gode? For borgeren, ikke
for individet. Men det er aldeles ingen fornuftnødvendighed for individet at være
borger. Tvertimod. Staten er individets forbandelse. Hvormed er Preussens
stats-styrke købt? Med individernes opgåen i det politiske og geografiske
begreb. Kellneren er den bedste soldat. Og på den anden side Jødefolket,
menneskeslægtens adel. Hvorved har det bevaret sig i isolation, i poesi, trods
al råhed udenfra? Derved at det ikke har havt nogen stat at trækkes med. Var
det forblevet i Palæstina, vilde det for længe siden være gået under i sin
konstruktion, ligesom alle andre folk. Staten må væk! Den revolution skal jeg
være med på. Undergrav statsbegrebet, opstil frivilligheden og det åndeligt
beslægtede som det ene afgørende for en sammenslutning, - det er begyndelsen
til en frihed, som er noget værd. Ombytning af regeringsformer er ikke andet
end pusleri med grader, lidt mere eller lidt mindre, - dårlighed altsammen. Ja,
kære ven, det gælder blot, ikke at lade sig skræmme af hævdens ærværdighed.
Staten har sin rod i tiden; den vil få sin top i tiden. Der vil falde større
ting end den; al religion vil falde. Hverken moralbegreberne eller
kunstformerne har nogen evighed for sig. Hvor meget er vi igrunden forpligtet
til at holde fast ved? Hvem borger mig for at ikke 2 og 2 er fem oppe på
Jupiter?» HIS, Koht (bind II), s. 39, Faaland, s. 13.
18.02 (lø) Skriver brev til Johan Bravo (se 18.06.1864),
bla med beskjed om at herr «Dieck nu endelig har indbetalt de siste 16 thaler
20 sgr» (se feks 06.01.1871 og 20.12.1870). Skriver også brev til Gottlob
Berner (se 17.03.1870) om oppføring av «Kongs-Emnerne» København referert
11.01.1871. Iht SIB skrev HI også et brev (tapt) til Berner rundt 10.01.1871
(motatt 12.01.1871).
19.02 (sø) Skriver brev til Frederik G. Knudtzon (se
desember 1866), først og fremst en takk «for den elskværdige forekommenhed,
hvormed jeg af Dem og Deres ærede familje blev mødt under mit opphold i
Danmark» (se 20.07.1870). Om tyskere: «Med Preussere har jeg det fornødne
slægtskab til at kunne hade dem; men heri ligger ikke Frigørelse nok.
Hovedlærdommen, jeg får ud af det moderne uvæsen, er at
statsinstitutionen må falde. Ombytning af statsformer leder til intet. Den
moderne stat henter sin styrke fra individets svaghed. Preussens udmærkede hær skyldes Preussernes
kellner-natur. Derfor tror jeg den næste store revolution vil komme til at gå
ud på at omstyrte selve statsbegrebet. Det har jo heller ikke sin rod i nogen
indre altid gældende nødvendighed. - Under alle omstændigheder må jeg sige at
jeg anfægtes på en højst ubehagelig måde af det bestående. Jeg kan ikke øjne
nogen Lov deri; kun vedtægter, traditioner og alt andet utøj.
Ak, carissimo, der er tider, da jeg med længsel tænker tilbage på min
romerske sturm- und drang-periode! Det var så inderlig nemt at kunne rase al
verdens dårlighed fra sig. Men hvem kan tage livet bacchantisk sublimt her,
hvor man åndeligt og legemligt lever af Knackwurst og Bier! Årsagen ligger dog
nok forøvrigt dybere, deri nemlig, at ens eget væsen wurstificeres.
Men ogsaa dette er en overgang, som jeg
vil håbe.»
25.02 (lø) Skriver brev til Frederik Hegel (se 25.10.1865)
om «Digte» av 03.05.1871 med «atter otte sider manuskript, og dermed er det
hele færdigt og afleveret fra min hånd. Som De vil se, sender jeg også denne
gang to ikke på indholdslisten opførte digte;». Han berømmer også
korrekturlesningen av August G. Larsen (se 18.09.1867), «og beklager kun at jeg
under opholdet i København så skammeligt forsømte at takke ham for al god
hjælp.» De to nye diktene var «En kirke» og «Tak», «Tak» tilegnet Suzannah. HI
gjorde Suzannah oppmerksom på at hun burde lese tittelen baklengs, «katt» var
et av kjælenavnene hennes (se feks 26.06.1869). Først publisert i «Digte»
03.05.1871. HIS, HISB11s283, HISB12s594, Koht (bind II), s. 41, Gran (bind 1),
s. 82-83.
26.02 (sø) Skriver brev til Kirke- og
Undervisningsministeriet i Danmark, en takk for mottagelse av
Dannebrogsordenen.
27.02 (ma) Skriver brev til Carl Christian Hall (1812-1888,
dansk politiker og førsteminister, kultusminister 1870-1874), nok en takk for
mottagelse av Dannebrogsordenen.
Mars/vår. Renskriver diktet «Judas», som var et tidlig
forarbeide til «Kejser og Galilæer (se 17.10.1873). Diktet var tiltenkt «Digte»
av 03.05.1871, men ble hverken med i det eller skuespillet. Ikke publisert i
HIs levetid. Får (iht brev av 26.06.1871) besøk av Adolf Vollmann (1828-1910,
tysk-norsk kjøpmann). Vollmann hadde satt i gang produksjoner av minnesbyster
over berømte nordmenn, og HI var en av dem. Det er mulig besøket dreide seg om
det. I utstillingsvinduet til hans «Udstyr og Gallanteriforetning» i Kongens
gate 22 sto såkalte biskuitbyster av uglasert porselen på rekke og rad. Ny
illustreret Tidende skrev senere (19.07.1874): «De fleste av disse Buster
udmærke sig ved megen Portrætlighed og en uhyggelig Udførelse, og der er
allerede nu blevet saa mange af dem, at man, i Forbindelse med en eller anden
større Biskuitfigur, kan danne en hel Vægdekoration af dem». Stephan Abel
Sinding (1846-1922, norsk-dansk billedhugger) skriver: «Af en Kjøbmand Volmann fik jeg Bestilling paa to Buster,
ganske smaa, af Bjørnson og Ibsen. Jeg skulde gjøre dem efter
Fotografier og efter Buster av Bissen, som tillod mig at kopiere dem.
Det har vist ikke
været nogen stor Bestilling. 'Jeg vil have det billigt, for jeg vil have det
meget billigt,' sa Volman. Busterne er senere blevet reproducerede i Massevis.»
Om Vilhelm Bissen og hans byste av HI, se hhv 1866 og 1867, om Bjørnstjerne
Bjørnson, se vår 1850 Christiania. HIS, Edvardsen, s. 163-164 (note 2), Gran
(bind 1), s. 230, BKS, s. 81, Sinding, s. 4-5, Herleiv Dahl, s. 220.
01.03 (on) Skriver brev til Frederik Hegel (se 25.10.1865),
først om økonomi, men også en bekymring over at «Ballonbrev til en svensk dame»
av 24.12.1870 skal ha blitt oversatt til tysk og sendt til de «preussiske
autoriteter».
02.03 (to) Skriver brev til Lorentz Dietrichson (se mars
1859), mest «mimring», men ber ham også hilse Richert Vogt von Koch (se
20.07.1869) og spørre om «han har modtaget mit brev». Brevet (i såfall skrevet før 02.03.1871) er iht SIB tapt.
05.03 (sø) Skriver brev til Den Gyldendalske Boghandel i
forb. med korrektur av «Digte» av
03.05.1871.
23.03 (to) Skriver kort brev til Frederik Hegel (se
25.10.1865).
30.03 (to) Skriver brev til Johan Bravo (se 18.06.1864),
først og fremst en purring på hvor han skal sende pengene inndrevet fra herr
Dieck (se feks 18.02.1871), dernest at det «gjorde mig meget ondt at erfare
Fladagers død». Ole Henriksen Fladager (se vinter 1864) døde av malaria i Roma
17.02.1871. April. Se mars 1872 om tidsskrift i Ibsens bibliotek.
03.04 (ma) HI bokfører mottatt honorar (25 spesiedaler), se
innledningsvis 1871.
07.04 (langfredag) Skriver brev til Frederik Hegel (se
25.10.1865) med korrekturark til «Digte», og også en forespørsel om Hegel kan
for HIs regning «indbetale 12 rdlr: dansk til kunsthandler Christian Hammer»
(adresse Fredsgatan, Stockholm, rdlr=riksdaler). Christian Monsen Hammer,
1818-1905, norsk-svensk gullsmed, gårdeier og samler. En vedlagt «forlangte
fuldmagt» er iht SIB tapt.
11.04 (ti) «De unges Forbund» (ukjent om utgivelse av
30.09.1869 eller oppføring) omtalt av Erik Bøgh (se 09.12.1861) i Folkets Avis,
København. NBI.
13.04 (to) Skriver brev til Kong Karl XV (i Norge Karl IV,
se 22.07.1856), en formell «søknad» om lov til å bære Dannebrogsordenen.
15.04 (lø) Skriver brev med diktet «Rimbrev til fru
Heiberg» (282 verselinjer) til Johanne Luise Heiberg (se 04.06.1852). Hun får
noe senere (før 23.04.1871) tilsendt en avskrift med grunnlag i korrekturtrykk.
Skriver samme dag brev til Frederik Hegel og ber om at diktet blir tatt med i
«Digte» av 03.05.1871 (noe som blir etterkommet), og tilføyer at det «mangler
to sider, som jeg skal sende på mandag». Skrevet påsken 1871 i Dresden, og fru
Heiberg takker for diktet i brev av 25.04.1871. HIS, Figueiredo, «Masken», s.
59+542, Meyer, s. 345, Herleiv Dahl, s. 222+291, Faaland, s. 164.
17.04 (ma) Skriver brev til Frederik Hegel (se 25.10.1865)
med siste to sider av diktet «Rimbrev til fru Heiberg» vedlagt.
Datering/innhold basert på brev av 15.04.1871 og HISB11s283.
20.04 (to) Se 03.05.1871 om «Digte» av 03.05.1871.
23.04 (sø) Skriver brev til Frederik Hegel (se 25.10.1865),
en siste «finpuss» før utgivelsen av «Digte» (se 03.05.1871). Se 06.12.1861 for
oppføringer av «Gildet paa Solhoug» København. Iht brev referert 28.04.1871 var
Oscar Knorring (se opphold Stockholm 1869) til stede på forest. denne dag.
Ibsen77, s. 40.
24.04 (ma) Oppføring av «Gildet paa Solhoug» København
referert 06.12.1861 anmeldt i Fædrelandet, København. NBI.
25.04 (ti) Skriver kort beskjed til Frederik Hegel (se
25.10.1865) med vedlagt brev til
Danmarks justisminister (fra 1870-1872) Andreas Frederik
Krieger (se 04.05.1866) med «medfølgende exemplar af min digtsamling. Bogen
indeholder digte fra de forskelligste tidspunkter i mit forfatterliv. Der vil
findes meget modsigende deri, og meget, som jeg selv ikke længere kan godkende;
men det hører altsammen med til en fortsat udvikling.» Om «Digte», se
03.05.1871. Skriver iht SIB nok et brev til Krieger «primo mai» (ukjent
innhold). Johanne Luise Heiberg (se 04.06.1852) skriver takkebrev til HI for
dikt referert 15.04.1871.
HIS, Ibsen54, s. 105-106.
26.04 (on) Skriver brev til Karl Bomhoff (se 18.04.1869) og
takker for å ha mottatt fisken omtalt i brev av 22.01.1871: «Idet jeg på det
hjerteligste takker for Deres to venlige, hidtil ubesvarede breve kan jeg nu
melde Dem at vi i forgårs havde den glæde at modtage de længselfuldt ventede
uer. Den 25de Marts er fustaget [tønnen] expederet på Hamburgs banestation, og
De kan heraf danne Dem en forestilling om hvorledes militærforholdene endnu
lægger vanskeligheder i vejen for handel og omsætning. Fisken var forøvrigt i
en udmærket forfatning og smager, efter en idag i større målestok foretagen
prøvespisning, fortræffeligt. Det er en sand og stor tjeneste, De har vist os,
og vi kan ikke noksom takke Dem!» HISOT («Diverse») omtaler også et adressert
visittkort til Bomhoff på ukjent dato i 1871.
28.04 (fr) Iht Ibsen77 skriver Oscar Knorring (se opphold
Stockholm 1869) brev til HI, mest om sine reiser og reiseplaner, se også
23.04.1871. Ibsen77, s. 40-41.
01.05 (ma) Skriver brev til Frederik Hegel (se 25.10.1865)
om en artikkel i Morgenbladet 25.04.1871, hvor HI har lagt merke til at Andreas
H. Isachsen (se januar 1851) «agter at oplæse nogle digte af min 'nye ikke
udkomne samling'».
Diktsamlingen «Digte» utgitt
03.05 (on) Diktsamlingen
«Digte» utgis (men var ferdig
trykt 20.04.1871 iht HIS under «Tekst-redegjørelse for Digte») av den
Gyldendalske Boghandel (F. Hegel). Opplag 4000 pluss 200 anmeldereksemplarer.
HIs honorar 1125 riksdaler (562 spesiedaler iht Meyer, se innledningsvis for
1871). Inneholder 55 dikt: «Spillemænd» (første gang publisert, omarbeidet og
redusert fra 9 til 4 strofer fra «Skrædderens Sang» i «En Løverdagsaften i
Hardanger», se 20.04.1851), «Kong Håkons Gildehal» (endret form av 28.02.1858,
se også 12.09.1858), «Byggeplaner» (store forskjeller fra 14.03.1858),
«Markblomster og potteplanter» (se mai 1853 og 14.03.1858), «En fuglevise»
(store forskjeller fra 14.03.1858, se også sommer 1853. Edvard Grieg, se
24.12.1865, skrev ettervinteren og våren 1876 musikk til diktet iht Ibsen.nb.no
og Johansen), «På Akershus» (ny rettskrivning men ellers få forskjeller fra
versjon av 04.01.1863, som har store innholdsforskjeller fra 19.01.1851, bla
utvidet fra 13 til 16 strofer iht HIS), «Ederfuglen» (store forskjeller, sterkt
forkortet og omarbeidet fra 27.04.1851), «Med en Vandlilje» (omarbeidet versjon
av 25.01.1863), «Fugl og Fuglefænger» (sterkt bearbeidet fra 16.02.1851),
«Bergmanden» (revidert versjon fra 01.02.1863 og 01.06.1851, med store
forskjeller mellom alle tre), «Min unge vin» (første gang publisert, en
omarbeidelse av sonette 21 i «I Billedgalleriet» av 18.09.1859, iht FU, bind 4, IX skrevet Bergen rundt 1856. Om «I Billedgalleriet» se
også innledningsvis for årene 1853 og 1855), «Lysræd» (grundig revidert versjon
av 08.02.1863, som igjen revidert fra sonette 14 i «I Billedgalleriet» av
25.09.1859. FU, bind 4, IX hevder diktet er revidert fra sonette 18),
«Digterens Vise» (ikke publisert separat før, men inngikk i dramautkast
«Svanhild» av 1860 og «Kjærlighedens Komedie» av 31.12.1862), «Kløften» (første
gang publisert, muligens skrevet 1864-1865 i Italia, basert på sonette 2 og 3
av «I Billedgalleriet» av 18.09.1859), «Høifjeldsliv» (se 09.12.1859 og
29.01.1860), «På sangertog» (lett omarbeidet og med ny tittel fra 28.06.1863),
«En svane» (første gang publisert, omarbeidelse, sannsynligvis 1865 i Italia -
fra sonette 3, ikke 7 som anført i HIS - av diktsyklusen «I billedgalleriet» av
18.09.1859. Edvard Grieg, se 24.12.1865, skrev ettervinteren og våren 1876
musikk til diktet. Ibsen.nb.no og Johansen), «Priset være Kvinden!» (lett
omarbeidet og med ny tittel fra 13.06.1859), «4de Juli 1859» (omarbeidet og
forkortet fra 04.07.1859), «Skolehuset» (lett omarbeidet og med ny tittel fra
05.11.1858), «Folkesorg» (omarbeidet fra 08.08.1859), «Til thingmændene» (lett omarbeidet fra «Til
Storthinget» av 17.05.1860), «Hilsen til Svenskerne» (lett omarbeidet og med ny
tittel fra 06.08.1860), «Til de genlevende» (sterkt omarbeidet og forkortet fra
«Ved J.L. Holbergs Død» av 11.09.1860), «Til professor Schweigård» (undertittel
«Studenternes sang ved hans jubilæum», tittel mm. lett omarbeidet fra
13.05.1860), «Vuggevise» (undertittel «Af 'Kongs-emnerne'», ikke publisert
separat før, men inngikk i «Kongs-Emnerne» av slutten oktober 1863 under tittel
«Margretes vuggevise». Diktet satt melodi til av bla Peter A. Heise og Edvard
Grieg), «Borte!» (ikke publisert før, men skrevet Genzano, Italia
juli-august 1864 til minne om Thea Bruun som var på besøk med moren Lina og broren
Christopher. Edvard Grieg, se 24.12.1865, skrev ettervinteren og våren 1876 musikk til
diktet. Ibsen.nb.no og Johansen), «Stormsvalen» (første gang publisert, men opprinnelig
skrevet i 50-årene, se 1851), «Agnes» (undertittel «Af 'Brand'», ikke publisert
separat før, men inngikk i episk Brand av 1864-1865, første akt), «Stambogsrim»
(første gang publisert, men skrevet 1866, bygget på første sonette i «I
Billedgalleriet» av 18.09.1859, HIS og FU, bind 4, XII), «Mindets magt» (første
gang publisert, skrevet sommeren 1864 i Genzano, iht Figueiredo, «Mennesket»,
s. 282-283 og FU, bind 4, XII), «Åbent brev (Underittel «Til digteren
H.Ø.Blom», noe revidert, bla tittel og to strofer fjernet fra 10.12.1859), «Til
en bortdragende Kunstner» (undertittel «Ved afskedsfesten for skuespiller
Jørgensen», lett omarbeidet, bla tittel av 02.06.1863), «Ørnulfs drapa
(undertittel «af 'Hærmændene på Helgeland'», ikke publisert separat før, men
inngikk i «Hærmændene på Helgeland» 4. akt, 1. Scene, av 25.04.1858),
«Fredrik den syvendes minde (undertittel «Sang i studentersamfundet», lett
omarbeidet, bla tittel av 13.01.1864), «En broder i nød (undertittel «December
1863», med noen mindre endringer av 13.12.1863), «Troens grund» (første gang
publisert, skrevet kort tid etter ankomst Roma 1864, i arbeidsmanuskript var
opprinnelig tittel «Fra Dybbøldagene»), «Storthings-gården» (i forkortet og
sterkt omarbeidet form, bla tittel, av 10.10.1861), «Terje Vigen» (få
forskjeller fra 23.02.1862), «Forviklinger» (lett omarbeidet av 14.09.1862),
«Fra mit Husliv» (første gang publisert, sannsynligvis skrevet 1864), «En
kirke» (første gang publisert, muligens omarbeidelse fra 1865 av et eldre
dikt), «I galleriet» (første gang publisert, omarbeidet vinteren 1868-1869, FU,
bind 4, XIV, eller senere, HIS, av deler, bla sonette 12 og 16, av «I
billedgalleriet» av 18. og 25.09.1859), «De usynliges kor (af 'Brand')» (ikke
publisert før, men inngikk i «Brand» 16.03.1866, femte akt), «På vidderne»
(tittel endret språklig, ellers få forskjeller fra 1860), «Kvindernes bøn (af
'Kongs-emnerne')» (skrevet til revidert utgave av november 1870 og for
oppføring 11.01.1871, se også 25.06.1870), «Tak» (publisert for første gang,
skrevet til Suzannah. Tittelen baklengs, «Kat», var Suzannahs kjælenavn. Hun
ble forøvrig også kalt «Ørnen»), «Abraham Lincolns mord» (enkelte
innholdsforskjeller, også tittel, fra utgave av 30.04.1865 og 15.05.1865), «Til
min ven revolutions-taleren!» (første gang publisert, se oktober 1869), «Uden
navn» (første gang publisert, skrevet oktober 1869 til Kong Karl XV eller IV i
Norge, hadde også før utgivelse tittel «Martyrdom» og «Kval i højhed»,
HISB11s254), «Ved Port Said» (første gang publisert, skrevet Egypt november 1869), «Ballonbrev til en svensk dame» (bare mindre
forskjeller fra først publisert 08.01.1871), «Rimbrev til fru Heiberg» (første gang
publisert, sendt i brev 15.04.1871), «I en komponists stambog» (med ny tittel
og noen nye varianter fra 1870 som igjen har noen innholdsforskjeller fra
30.03.1866), «Brændte Skibe» (første gang publisert). Diktsamlingen anmeldt på
ukjent dato (i 1871) i Hjemmet, Christiania. Etter utgivelsen (på ukjent dato i
1871) skrev Kristofer Janson (se vinter 1864) et dikt til/om HI i Berlingske
Tidende. HIS, NBI, Jæger, s. 239, Ferguson, s. 184, Koht (bind II), s. 43-48+67,
Herleiv Dahl, s. 97-114+229-241+289-294, Johansen, s. 204-205, Halvorsen, s.
20.
03.05 (? - on) Iht SIB skrev HI et brev til Magdalene
Thoresen (se 07.01.1856) på ukjent tidspunkt etter denne dato i 1871, en dedikasjon i eksemplar av «Digte» (av
samme dato): «Til min kære svigermoder, fru Magdalene Thoresen! venskabeligst
Henrik Ibsen.» HI skrev også (på ukjente datoer i 1871) dedikasjon til Andreas
Fredrik Krieger (se 04.05.1866), samt flg dedikasjon i eksemplar til Johan
Herman Thoresen (se 07.01.1856): «Til herr Johan Herm: Thoresen med hjertelig
tak for al utræt-telig tjenstvillighed venskabeligst fra Henrik Ibsen.» Og tilsvarende til Carl Hall (se 27.02.1871): «Til hs:
excellence herr geheimeråd Hall ærbødigst og taknemmeligst fra Henrik Ibsen.» Se 06.12.1861 for oppføring av «Gildet paa
Solhoug» København. HISOT. 04.05 (to) Danske Dagens Nyheder bringer en liten
notis om «Digte» av 03.05.1871, og danske Dagbladet trykker en kort foreløpig
anmeldelse. HIS (innledning til Digte, «Utgivelse»), NBI.
Mottar den tyrkiske Medjïdjie-ordenen
09.05 (ti) Skriver brev til Frederik Hegel (se 25.10.1865),
en takk for utgivelsen av «Digte» av 03.05.1871, samt for korrektur av August
G. Larsen (se 18.09.1867) og vignett av Pietro Købke Krohn (1840-1905, dansk
tegner, maler og illustratør). HI skriver også at han samme dag har mottatt den
tyrkiske Medjïdjie-ordenen («kommandør-stjerne» iht brev av
13.05.1871, se
også 23.11.1870), eg. kommandørkorset av 3. klasse, ledsaget av et «stort,
ulæseligt diplom fra stortyrken selv!!» HI refererer til sultanen Abdülaziz
(1830-1876, osmansk sultan). HIS, Ibsen57-59, s. 178.
10.05 (on) Skriver brev til Oscar von Knorring (se
09.10.1869), en takk for mottatt Medjïdjieorden (se 09.05.1871). Iht Ibsen77
har HI skrevet øverst på brevet fra Knorring referert 28.04.1871: «Besvaret
10/5. 71. -» HIS, Ibsen77, s. 41.
12.05 (fr) «Digte» av 03.05.1871 anmeldt av danske Dagens
Nyheder. HIS (innledning til Digte, «Utgivelse»).
13.05 (lø) Skriver brev til Johan Bravo (se 18.06.1864), en
unnskyldning for at han «så længe har nølet med at sende Dem de hos herr tom
Dieck indkasserede penge» (se feks 30.03.1871), samt om sin egen uoppgjorte
gjeld til lånekassen (se feks 20.12.1870) i DSF; «men i årets løb skal den sag
blive bragt i orden». Skriver også brev til Johan Herman Thoresen (se
07.01.1856), bla en takk for «kassen med myseostene», og om Marie Thoresens
(som da bodde hos familien Ibsen i Dresden, se også 07.01.1856) planer om å bli
«almueskolelærerinde». Iht SIB skriver HI nok et brev til Thoresen på ukjent
dato i mai. «Digte» av 03.05.1871 anmeldt av Rudolph Schmidt (se 31.10.1868) i
Fædrelandet (nr 110), København. NBI, Herleiv Dahl, s. 50+245.
17.05 (on - grunnlovsdag) Aftenposten gjengir anmeldelsen
av 12.05.1871. «Digte» av 03.05.1871 anmeldt i Dagbladet, Christiania. HIS
(innledning til Digte, «Utgivelse»), NBI.
18.05 (to) Skriver brev til Georg Brandes (se 25.04.1866),
bla om sykdom: «Jeg har kun en eneste gang været rigtig syg; men just derfor
har jeg måske aldrig været rigtig frisk.» Om HIs sykdom, se november/desember
1861. HI takker også for tilsendt portrett. Et visittkortportrett av Brandes
fantes i familien Ibsens private fotoalbum, tatt i Firenze da Brandes var 29 år
gammel (mao samme år). HIS, Noreng, s. 50+51-52.
21.05 (sø) «Digte» av 03.05.1871 anmeldt (datert
09.05.1871) av Otto Borchsenius (se
17.02.1870) i Bergensposten (nr 119). Også anmeldt av
Rudolph Schmidt (se 31.10.1868) i
Fædrelandet (nr 110) (som igjen blir gjengitt i norske
Dagbladet og Aftenbladet), samt i Göteborgs-Posten og Aftonbladet, alle på
ukjent dato. Meyer, s. 346 og 347, HIS (innledning til Digte, «Utgivelse»),
NBI, HISB13s119, Herleiv Dahl, (Bibliografi, s. IX) + s. 244.
23.05 (ti) Skriver brev til Christiania Theater. Det er
ikke kjent at brevet ble offentliggjort i pressen, og trolig ble det heller
ikke sendt. HISB12s628.
25.05 (to) Se 11.01.1871 for oppføring av «Kongs-Emnerne»
København.
For innledning, trykk her. For forrige innlegg, trykk her. For neste innlegg, trykk her. (Entry updated 18.05.2019)
#Ibsen
#Ibsen
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar