Ibsenkalender - 1863 - Christiania

1863 

Diktene/sangene «I Lund. Ved det nordiske Studentermøde 1862» av 11.06.1862 og «Sang ved Studenternes Hjemkomst den 22de Juni 1862» av 22.06.1862 trykt i «Belysning af förslaget om Upsala universitets flyttning till Stockholm» av Sven Adolf Hedin (1834-1905, svensk politiker, riksdagsmedlem og litterat). Diktet/sangen «Hil Sangen!» av 14-18.06.1863 publisert (i juni måned iht Dahl, se også 14.-18.06.1863) i Behrens 1863, s. 122-23. HIS, Herleiv Dahl, s. 290.

Flg utgaver fra dette år fantes i HIs private bibliotek/boksamling: Magdalene Thoresen (se 07.01.1856): «Fortællinger». København, Gyldendal. Med dedikasjon fra forfatteren til Suzannah Ibsen. Boken i biblioteket er oppskåret fra forlaget. Francesco Schupfer da Chioggia (eg. Francesco Schüpfer, 1833-1925, født i Chioggia, italiensk advokat og politiker): «Delle istituzioni politiche longobardiche». Firenze, Le Monnier. Boken i biblioteket er oppskåret. Ibsen85-86, s. 35+78.

Vinter. HI får idéen til et historisk drama om den norsk-færøyske opprøreren Magnus Heinesson (eg. Magnus Heinason, 1545-1589), som på et tidspunkt måtte rømme landet pga en anklage om incest, en forbrytelse som øvet en eiendommelig og livsvarig tiltrekning på HI. Skriver iht HISOT («Diverse», datert til 1863) et eget manuskript om Heinesson. Se også 03.04.1864. Figueiredo, «Mennesket», s. 282, Ferguson, s. 129, Ording, s. 226, BKS, s. 19.

(Magnus Heinason)

Januar. HI omtales i Correspondenten (nr 5), Skien, som Hr. Henrik Ibsen, ifb at han inntil videre er «engageret til at assistere Christiania Theaters Direction med Udførelse af Theatrets artistiske Functioner». Mosfjeld, s. 163 (note 27).

01.01 (to) Ansatt ved Christiania Theater som «æstethisk konsulent», månedslønn ca 25 spesiedaler. Figueiredo, «Mennesket», s. 251+417, Meyer, s. 204, Dahl, s. 39.

04.01 (sø) Diktet «Paa Akershus» (store innholdsforskjeller fra utgaven av 19.01.1851) og anmeldelsene titulert «Fortællinger af Magdalene Thoresen» (se 07.01.1856) og «Huuslæreren» publisert i Illustreret Nyhedsblad (nr 1). «Kjærlighedens Komedie» av 31.12.1862 gitt som vedlegg til utenbys abonnenter av Illustreret Nyhedsblad. HIS, Ibsen.nb.no, HISB16s413-415.

08.01 (to) Skriver brev til «Throndhjems Theater» vedlagt «Kjærlighedens Komedie» av 31.12.1862 med tilbud om oppføring mot honorar på 60 spesiedaler. Ikke oppført i Trondheim før 07.12.1895.

10.01 (lø) HI karikert i vittighetsbladet «Vikingen» (nr 14). Tegningen sannsynligvis tegnet av Gerhard August Schneider (1842-1873, norsk maler, folkeminnesamler og illustratør) ifb HIs skifte fra KnT til Christiania Theater (se 01.01.1863). Tekst over/midten/under: «Før», «Nu» og «'Det er en overgang', sagde Ræven». Ibsen.nb.no, Edvardsen, s. 96.

13.01 (ti) Diktet/sangen «Sang ved Studentersamfundets Fest den 13de Januar 1863» trykt som småtrykk hos Det Steenske Bogtrykkeri. Under tittel står det «Mel. 'For Norge, Kjæmpers Fødeland». Olav Skavlan (se 1857) fremsa (iht Nielsen) 22.01.1863 en parodi på diktet. HIS, Koht (bind I), s. 197-198+225, Nielsen, s. 264, Herleiv Dahl, s. 292.

15.01 (to) Diktet/sangen «Sang ved Studentersamfundets Fest den 13de Januar 1863» av 13.01.1863 publisert i Morgenbladet (nr 15). HIS.22.01 (to) Olav Skavlan (se 1857) fremsier en parodi på sang/dikt referert 13.01.1863, ved en studentersammenkomst i Det Norske Studentersamfund, med tittel: «Sang til Fædrenes Minde». Diktet trykt som småtrykk, Tønsberg og Strøms Bogtrykkeri. Nielsen, s. 264-266, HIS («Dikt», Tekstredegjørelse).

25.01 (sø) Diktet «Med en Vandlilje» (muligens skrevet til Suzannah Ibsens søster, Marie Thoresen, se 07.01.1856) og artikkelen «Den forstærkede Kommittee» (om Christiania Theater) publisert i Illustreret Nyhedsblad (nr 4). Edvard Grieg (se 24.12.1865) skrev senere (ettervinteren og våren 1876) musikk til diktet. Ibsen.nb.no, HIS, NBI, Ferguson, s. 209, Koht (bind I), s. 196, Duve, s. 263, Herleiv Dahl, s. 195-196+291, HISB16s416-417.

01.02 (sø) Diktet «Bergmanden» (revidert versjon med store forskjeller fra 01.06.1851) trykt i Illustreret Nyhedsblad (nr 5). HIS, Koht (bind I), s. 195, Herleiv Dahl, s. 66.02.02 (ma) HIs gasje ved Christiania Theater er spesifisert (men bare for de første fem månedene av 1863) i teaterets kassabøker. For januar måned ble denne dag utbetalt 17 spesiedaler og 88 skilling. Dahl, s. 39.

03.02 (ti) Politikeren Ludvig Daae (se 22.11.1859) skriver i sin dagbok: «Paa hjemveien fra B[irch] R[eichenwald] traff jeg Ibsen. Han seer temmelig forsoffen ud; laset Frak, laset Hat og et nesten kobberrødt Ansigt. Det er maaske tilfældigt, at han saa saaledes du i Dag, men det gjorde et uhyggeligt Indtryk paa mig. Han fortalte mig en Historie, som jeg har hørt før, om en hemmelig Sammenkomst af Schweigaard, Sverdrup, Richter og mig nede i Logen, for hvilken vort Collegiums Møde der (hos Richter) før Jul, ligger til Grund. Det er et saa morsomt qvid pro qvo, at jeg ikke næmnede ganske at berøve ham Troen derpaa. Han fortalte mig ogsaa den ligesaa sandfærdige Historie, at Stang tænker paa at rekruttere sit Ministerium med Oppositionsmænd. Denne skulde saaledes være særdeles heldigt stillet. B.R. paa den ene Side, Stang paa den Anden, begge begjærlige. Her er da en skrækkelig Mængde af politisk Sladder og Sludder. Efter at have forladt Ibsen fik jeg mig en prosaisk Markedsgang og en prosaisk Samtale med Jaabæk. I hans Selskab resikerer man ikke Poesie.» Christian Birch-Reichenwald, 1814-1891, norsk politiker. Edvardsen, s. 92-93 (note 13).

05.02 (to) Se 26.12.1862 om forfatterhonorar for «Kjærlighedens Komedie».

08.02 (sø) Diktet «Lysrædd» publisert i Illustreret Nyhedsblad (nr 6), antagelig skrevet rundt 1855, omskrevet/avvikende fra sonette 14 «I Billedgalleriet» av 25.09.1859. HIS, Koht (bind I), s. 196, Herleiv Dahl, s. 102-103+290 (hvor feilaktig antydet publisert 09.08.1863).

13.02 (fr) Diktet/sangen «Sang ved Studentersamfundets Bal den 13de Februar 1863» trykt som småtrykk hos Tønsberg & Strøms Bogtrykkeri. Under tittel står det «Mel.: I Rosenlund». Se 13.12.1863 om diktet «En broder i nød!». HIS.14.02 (lø) «Kjærlighedens Komedie» av 31.12.1862 anmeldt (del 1 av 2) av Dietmar Meidell (se 22.11.1859) i Aftenbladet (nr 38). HIS, NBI, Ibsen.nb.no, Jæger, s. 166, Koht (bind I), s. 188-189.

15.02 (sø) Diktet/sangen «Sang ved Studentersamfundets Bal den 13de Februar 1863» publisert i Morgenbladet (nr 46), Christiania. HIS.16.02 (ma) «Kjærlighedens Komedie» av 31.12.1862 anmeldt (del 2 av 2) av Dietmar Meidell (se 22.11.1859) i Aftenbladet (nr 39). HIS, NBI, Ibsen.nb.no, Koht (bind I), s. 188-189.

20.02 (fr) Betaler utestående skatterestans for 1861 (se 17.11.1862). Figueiredo, «Mennesket», s. 252, Dahl, s. 44.

28.02 (lø) HIs gasje ved Christiania Theater for februar måned utbetalt (se også 02.02.1863): 20 spesiedaler og 97 skilling. Dahl, s. 39.

05.03 (to) Se slutten 1862 om teaterhonorar for «Kjærlighedens Komedie».

06.03 (fr) Skriver brev til «Det akademiske Collegium» (Universitetet i Christiania) med en redegjørelse etter stipend av 14.03.1862 og påfølgende reise påbegynt 24.06.1862. Skriver også en søknad samme dag til «Det akademiske Collegium» om et nytt reisestipend (på 120 spesiedaler) for påtenkt reise til Trondheims-området og Nordland. HI ble innvilget 100 spesiedaler (23.05.1863), men reisen ble det aldri noe av. HISB12s801, Figueiredo, «Mennesket», s. 252, Ferguson, s. 111, Koht (bind I), s. 177+200, Østvedt2, s. 70.

07.03 (lø) HI karikert i vittighetsbladet «Vikingen» (nr 22). Tegningen sannsynligvis tegnet av Gerhard August Schneider (se 10.01.1863), ifb «Kjærlighedens Komedie» av 31.12.1862. Tekst over: «Venskabets Komedie». Ibsen.nb.no, Edvardsen, s. 83.

10.03 (ti) Skriver brev til regjeringen (ved kong Karl XV, kong Karl IV i Norge, se 22.07.1856) med søknad om diktergasje på 400 spesiedaler årlig, bla: «At leve udelukkende eller blot væsentligt af literær Virksomhed hertillands, er en Umulighed.» HI får avslag 28.03.1863. HIS, Figueiredo, «Mennesket», s. 253, Ferguson, s. 113, Koht (bind I), s. 194+199.

12.03 (to) Marcus Jacob Monrad (se oktober 1850) skriver om HI og Bjørnstjerne Bjørnson (se vår 1850 Christiania) i Morgenbladet (nr 71), Christiania. NBI.

15.03 (sø) «Kjærlighedens Komedie» av 31.12.1862 anmeldt (del 1 av 2) av Marcus Jacob Monrad (se oktober 1850) i Morgenbladet (nr 74), Christiania. HIS, NBI, Ibsen.nb.no, Jæger, s. 166, Koht (bind I), s. 189, Gran (bind 1), s. 153.

22.03 (sø) «Kjærlighedens Komedie» av 31.12.1862 anmeldt (del 2 av 2) av Monrad i Morgenbladet (nr 81), Christiania. Paul Botten-Hansen (se 13.04.1850) anmeldte også stykket iht Figueiredo (på ukjent dato og ikke i biografien av 19.07.1863). HIS, NBI, Ibsen.nb.no, Figueiredo, «Mennesket», s. 254, Koht (bind I), s. 189, Gran (bind 1), s. 153.

28.03 (lø) Se 10.03.1863 om søknad om diktergasje.

01.04 (on) HIs gasje ved Christiania Theater for mars måned utbetalt (se også 02.02.1863): 20 spesiedaler og 22 skilling. Dahl, s. 39.

02.05 (lø) HIs gasje ved Christiania Theater for april måned utbetalt (se også 02.02.1863): 12 spesiedaler og 42 skilling. Dahl, s. 39.

09.05 (lø) Diktet/sangen «Sang ved Modtagelsen af Wergelands og Welhavens Buster den 9de Mai 1863» trykt som småtrykk hos Tønsberg & Strøms Bogtrykkeri. Under tittel står det «Mel. Norafjeld med Jøkel blaa». Bystene var en gave fra norske kvinner til Det Norske Studentersamfund ved en fest samme dag. HIS, NBI, Koht (bind I), s. 201, Herleiv Dahl, s. 292, Østvedt3, s. 71.

11.05 (ma) Diktet/sangen av 09.05.1863 publisert i Aftenbladet (nr 107) under tittel «Ved afsløringen af Wergelands og Welhavens Buster».

23.05 (lø) Se 06.03.1863 om reisestipend.

27.05 (on) Skriver brev til regjeringen (ved kong Karl XV, kong Karl IV i Norge, se 22.07.1856) med søknad om reisestipend på 600 spesiedaler for opphold i «Rom og Paris at studere Kunst, Kunsthistorie og Skjønliteratur». Får innvilget 400 spesiedaler den 12.09.1863. HIS, Figueiredo, «Mennesket», s.253, Ferguson, s. 113, Koht (bind I), s. 200+219.

30.05 (lø) Diktet/sangen «Sang ved Kunstnerforeningens Fest for Skuespiller Chr. Jørgensen den 30te Mai 1863» (eg. «Til en bortdragende kunstner») trykt som småtrykk hos Det Steenske Bogtrykkeri. Om Christian Jørgensen, se 26.09.1850. HIS, NBI, HISB11s185+712, Herleiv Dahl, s. 293.

Juni. Se innledningsvis 1863 om diktet «Hil Sangen!».

02.06 (ti) Diktet/sangen «Sang ved Kunstnerforeningens Fest for Skuespiller Chr. Jørgensen den 30te Mai 1863» av 30.05 publisert i Aftenbladet (nr 124). HIs gasje ved Christiania Theater for mai måned utbetalt (se også 02.02.1863): 14 spesiedaler og 60 skilling. HIS, Dahl, s. 39.

05.06 (fr) Skriver kvittering for mottatt stipend (se 06.03.1863) til vitenskapelig reise. HISOT.

12.06 (fr) Reiser med dampskipet «Lindesnæs» til Bergen. Ombord skriver HI diktet «Fra Sangertoget» (tittel endret til «På Sangertoget» i «Digte av 03.05.1871). Figueiredo, «Mennesket, s. 256, FU, bind 4, X, HIS (som hevder diktet er trolig skrevet etter «sangerfesten» 14.-18.06.1863), Koht (bind I), s. 201, BKS, s. 21, Østvedt3, s. 110-111.

14.06-18.06 (sø-to) HI deltar på «Den femte store sangerfest» i Bergen med diktet/sangen «Hil Sangen!» (Undertittel «Længst taug de norske Tunger»), trykt som småtrykk hos Det Steenske Bogtrykkeri, Christiania. HI bor hos Randolph Nilsen (1826-1909, seilmakermester og skipsreder). Blant diktere og komponister til stede var bla (nevnt av HI i brev av 24.06.1863): Andreas Munch (se 1847), Bjørnstjerne Bjørnson (se vår 1850 Christiania), Ole Bull (se oktober 1851), Friedrich August Reissiger (1809-1883, tysk-norsk komponist, organist, kapellmester, sangpedagog og kordirigent), Amadeus Maczewski (1828-1879, komponist) og Martin Andreas Udbye (se 18.07.1861). Under sangfesten spurte Udbye HI om resten av teksten til operaen «Fjeldfuglen» (se brev av 18.07.1861), men HI svarte at emnet allikevel ikke egnet seg for opera. Under banketten den 16.06.1863 holdt Bjørnstjerne Bjørnson (se vår 1850 Christiania) tale og forsvarte HI som dikter, hvoretter «Hil Sangen!» ble sunget (og publisert som småtrykk). HI traff sannsynligvis også lederen av festivalen; Johan Behrens (se 30.05.1859). Figueiredo, «Mennesket», s. 200+257, Meyer, s. 208, HIS, HISB12s196-197, NBI, Dietrichson (bind I), s. 241, Koht (bind I), s. 201-203, BKS, s. 20, Ibsen54, s. 172, Høst, s. 84, Østvedt3, s. 110.

18.06 (to) Reiser til Christiania via Stavanger 19.06.1863 (nevnt i brev av 24.06.1863) og Kristiansand (se 20.06.1863). HISB12s197.

20.06 (lø) Under opphold Kristiansand taler borgermester Jacob Krefting Bonnevie (1814-1881, byråsjef i Kirkedepartementet, borgermester, stiftamtmann, stortingspolitiker) for HI.

21.06 (sø) HI tilbake i Christiania. Koht (bind I), s. 203, BKS, s. 21, Østvedt3, s. 110.

24.06 (on) Skriver brev til Randolph Nilsen (se 14-18.06.1863), og takker ham og konen (Wenche Elisabeth Nilsen, født Mowinckel, 1830-1905) for mottagelse under opphold i Bergen, bla: «Netop i denne Time er det ​8 Dage siden Afskeden gik for sig, og Gud ske Lov jeg bærer endnu Feststemningen i mig og haaber at jeg endnu længe skal beholde den. Hjertelig Tak til Dig og din velsignede Hustru for al den usigelige Venlighed og Godhed, I har vist mig. Festen deroppe og de mange kjære uforglemmelige Mennesker, jeg traf sammen med, virker paa mig som en velgjørende Kirkegang og jeg haaber fuldt og vist at den Stemning ikke skal udslettes; alle vare saa gode mod mig i Bergen; det er ikke saa her, hvor der gives mange, som søger at smærte og saare mig ved hver Anledning. Dette stærke løftende Indtryk, dette at man ligesom føler sig forædlet og forbedret i alle sine Tanker, tror jeg er fælles for alle Gjæster ved Sangerfesten, og der maatte isandhed ogsaa findes meget Haardt og Ondt i den Sjæl, som skulde kunne holde et saadant Indtryk borte fra sig. Heri ligger maaske den dybest velgjørende Virkning af Festen. -» HI refererer også til følgende han traff i samvær med familien Nilsen: Broren Andreas Nilsen (1822-1898, norsk skipsmegler), Christen Knagenhjelm Gran (1822-1899, norsk kjøpmann, skipsreder og fiskevareeksportør), Wilhelm Mohr (1820-1880, norsk kjøpmann), Peter Michael Blytt (se høst 1854), samt Jakob von der Lippe (1828-1900, norsk bankkasserer).

28.06 (sø) Diktet «Fra Sangertoget» (under tittel «Langs Leden») publisert i Illustreret Nyhedsblad (nr 26). Se også 12.06.1863. HIS, HISB12s197, Herleiv Dahl, s. 291.

Slutten juni-begynnelsen september. Skriver «Kongs-Emnerne». Idéen kom sannsynligvis i 1858, etter inspirasjon fra Peter Andreas Munchs (se 26.09.1850) «Det norske Folks Historie» (3de bind) og Håkon Håkonssons (se 28.02.1858) saga (skrevet 1265 av Sturla Tordarson, 1214-1284, islandsk høvding, lovsigemann, historiker og skald). Figueiredo, «Mennesket», s. 258, Meyer, s. 211-212, Ibsen.nb.no, Jæger, s. 149, Ferguson, s. 111.

18.07 (lø) «Kjærlighetens komedie» av 31.12.1862 anmeldt av Clemens Petersen (se 05.03.1859) i Fædrelandet, København. Figueiredo, «Mennesket», s. 404, Meyer, s. 209, HIS, NBI, Ibsen.nb.no, Koht (bind I), s. 191+212.

19.07 (sø) Første Ibsen-biografi skrevet av Paul Botten-Hansen (se 13.04.1860) publisert i Illustreret Nyhedsblad (nr 29 og 30 iht HIS, iht SIB, Koht og Ibsen.nb.no kun i nr 29). Her omtaler Botten-Hansen også HIs sist publiserte skuespill, «Kjærlighedens Komedie» av 31.12.1862. Botten-Hansen skal også ha anmeldt stykket (på ukjent dato, se også 22.03.1863). Biografien er illustrert med det første trykte portrett av HI i xylografi. Portrettet xylografert av Hans Peter Hansen (1829-1899, dansk xylograf) og hans svoger Philip A. Kanne (ukjent leveår), basert på Peter Petersens (1835-1894, dansk-norsk fotograf) fotografi fra høsten 1862. Nasjonalbiblioteket («Ibsenportretter sortert etter årstall»), HIS, NBI, Meyer, s. 210, Ibsen.nb.no (hvor hele biografien gjengitt), Edvardsen, s. 129, Koht (bind I), s. 191+211+212, Koht (bind II), s. 300, Herleiv Dahl, s. 31.

(Ibsen av Hans P. Hansen)

02.08 (sø) Publiserer anmeldelse titulert «Nordisk Universitetstidskrift» i Illustreret Nyhedsblad (nr 31). HIS, HISB16s417-420.

09.08 (sø) Se 08.02.1863 om diktet «Lysrædd».

10.08 (ma) Skriver brev til Clemens Petersen (se 05.03.1859) og takker for anmeldelse av 18.07.1863: «Jeg kan aldrig ​komme af med Brevskrivning, navnlig fordi jeg har en Mistanke om at man paa mit Forfatterskab i denne Retning med adskillig Grund kan anvende ​den Charakteristik, hvormed De, som det forekommer mig temmelig haardt, betegner min Prosa ialmindelighed; alligevel maa jeg dog tilskrive Dem etpar Linjer for oprigtigt og hjerteligt at takke for ​Deres Anmeldelse af min Bog. Jeg takker Dem baade for hvad jeg kan være enig med Dem i (hvilket ikke blot og bart er de for mig smigrende Partier af Kritiken) og for hvad jeg, naar jeg engang bliver saa heldig personlig at træffe Dem, ialfald vil forsøge at disputere om. Navnlig takker jeg Dem fordi jeg seer at De dog igrunden ikke har saameget imod mig, som jeg hidindtil instinktmæssig har indbildt mig; dette har for mig en Vægt, som maaske ikke vil være let at gjøre Dem indlysende, der ikke kjender til i hvilken forfærdelig Grad jeg gaar sjæleligt allene heroppe. Mine 'Venners' Opfatning af mig gjør mig forresten ingen Skade; jeg seer, angaaende mig selv, i ethvert Punkt klarere end alle mine Venner - og dette sandelig ikke til min Fordel. - ​Jeg skriver nu paa et historisk Skuespil i 5 Akter, - men i Prosa, jeg kan ikke skrive det i Vers. - De gjør mig lidt Uret naar De antyder at jeg har forsøgt paa at ville ligne Bjørnson; ​'Fru Inger til Østeraad' og 'Hærmændene paa Helgeland' er skrevne ​forinden B: endnu havde digtet en Linje. (NB: det er muligt at 'Mellem Slagene' var til paa den Tid jeg skrev 'Hærmændene' men kom ikke og kunde ikke komme mig for Øje). - Hvad  ​'Kjærlighedens Komedie' angaar, saa kan jeg forsikkre Dem, at har det nogensinde været en Nødvendighed for en Forfatter at skille sig af med en Stemning og et Stof, saa var det Tilfældet ​da jeg gik ivej med dette Arbejde. - ​Deres venlige Raad at indsende 'Fru Inger' til det kgl: Theater skal jeg følge; gid jeg blot maatte gribe Tingen paa den rette Maade og at den maatte lykkes. Disse Linjer til Tak har det været mig en Trang at sende Dem idet jeg varmt og levende føler at De har gjort en god Gjerning mod mig ved ikke at lægge min Bog tilside i Taushed.» Skuespillet HI nevner han skrev på, var «Kongs-Emnerne» av slutten oktober 1863. HI sendte «Fru Inger til Østeraad» av 31.05.-23.08.1857 til Det Kongelige Teater i København, men det ble ikke antatt.

13.08 Se 16.08.1863 om HI i teater.

16.08 (sø) Publiserer anmeldelse titulert «'Eystein Meyla'» (Eystein Meyla, 1157-1177, var birkebeinernes leder fra 1174) publisert i Illustreret Nyhedsblad (nr 33). Stykket skrevet av Kristian Elster (se 21.01.1860), og HI så stykket oppført 13.08.1863. HIS, Koht (bind I), s. 212.

Første dager av september. HI ferdig med renskriften av «Kongs-Emnerne» av slutten oktober 1863. BKS, s. 23.

12.09 (lø) Se 27.05.1863 om innvilgelse av reisestipend.

15.09 (ti) Inngår kontrakt med bokhandler Johan Dahl (se 17.11.1862) om utgivelse av «Kongs-Emnerne» (se slutten oktober 1863) mot honorar på 150 spesiedaler. Figueiredo, «Mennesket», s. 258, HISOT, Ferguson, s. 112, Koht (bind I), s. 213, Ording, s. 216, BKS, s. 23.

18.09 (fr) «Gildet paa Solhoug» (Skuespil med Sange og Kor i 3 Akter af Henr. Ibsen) av 02.01.1856 oppført på Throndhjems Theater. Første av 3 forest., de andre 20.09. og 04.11.1863. Mathias Juell (1835-1894, norsk skuespiller) spilte i rollen som «Bengt Gautesøn», Karen Marie Prom (1840-1907, født Fougner) som «Margit». Musikk ved Ferdinand Schediwy (se 1851 Bergen). Ibsen.nb.no, IBS.

20.09 (sø) Se 18.09.1863 for oppføring av «Gildet paa Solhoug» Trondheim.

29.09 (ti) «Michaeli flyttetid». HI sa muligens opp sin leieavtale i Oslo Strandgate (se vår 1862) denne dag. Dahl, s. 31.

Oktober. Skriver iht SIB brev til Bernhard Dunker (se november 1862), iht HISOT flg dedikasjon i skuespillet «Kongs-Emnerne» (se slutten oktober 1863 og 31.10.1863): «Til Hr. Regjeringsasvokat Dunker ærbødigst fra Forfatteren.»

02.10 (fr) Diktet/sangen «Studentersamfundets Halvhundredeaarsfest 2den Oktober 1863» trykt som småtrykk hos Det Steenske Bogtrykkeri. Under tittel står det «Mel. Hur länge skal i Norden» HIS, Koht (bind I), s. 217, Herleiv Dahl, s. 292.

08.10 (to) Skriver brev til regjeringen ved Kirke- og Undervisningsdepartementet og ber om forskudd på 100 spesiedaler på reisestipend innvilget 12.09.1863 da hans famile «maa afgaa med første Dampskib til Kjøbenhavn».

09.10 (fr) Skriver kvittering på utbetalingsordre (se også 08.10.1863) fra Finans- og Tolldepartementet til Zahlkammeret i Christiania. HISOT.

11.10 (sø) Diktet/sangen av 02.10.1863 publisert i Illustreret Nyhedsblad, nr 41.

17.10 (lø) Suzannah og Sigurd Ibsen reiser med dampskipet «Krondprinsesse Louise» til København. Dahl, s. 31 (note 34).

Høst (etter 17.10.1863). Flytter til Hotel de Copenhague i Øvre Vognmandsgate 2 (senere Biskop Gunnerus' gate 2). Figueiredo, «Mennesket», s. 261, Ibsen.nb.no, Dahl, s. 31, Ibsen85-86, s. 199 (de to siste har anført flyttedatoen til senest 02.12.1863).

26.10 (lø) Skriver brev til Frits (Frederik Ferdinand) Tillisch (1801-1889, sjef for Det Kongelige Teater 1859-1864, amtmann, politiker, minister for Slesvig, før krigen 1864 del av Danmark) ved «Det Kongelige Danske Theater» og vedlegger kopi av skuespillet «Kongs-Emnerne» av 31.12.1862, og ber dem anta stykket til oppførelse. Skuespillet ble først oppført der 15.10.1899. HI sendte også «Gildet paa Solhoug» av 02.01.1856 til Det Kongelige Teater noe tidligere på høsten (ukjent dato). HIS, Figueiredo, «Mennesket», s. 262.

27.10 (sø) Skriver brev til regjeringen ved Kirke- og Undervisningsdepartementet og ber om utbetaling av utestående 300 spesiedaler av reisestipend (se 08.10.1863) da han planlegger «i Løbet af de første Uger at afgaa med Dampskibet til Hamburg».

30.10 (on) Skriver kvittering på utbetalingsordre (se også 27.10.1863) fra Finans- og Tolldepartementet til Zahlkammeret i Christiania. HISOT.

31.10 (lø) Christiania Theater skriver brev til HI med beskjed om at «Kongs-Emnerne» av 31.12.1862 antas for oppførelse.

Slutten oktober (ukjent dato, men muligens 01.11.1863 iht HIS, «Utgivelse»). «Kongs-Emnerne» («Historisk Skuespil i fem Akter») utgitt (med årstallet 1864 på tittelsiden) på Johan Dahls (se 17.11.1862) forlag i Christiania. Opplag 1250 eksemplarer, HI fikk 20 frieksemplarer. Salget gikk dårlig, 6 år senere hadde Dahl fremdeles 200 eksemplarer igjen. HI modell for «Skule Jarl» og «Jatgejr skald», Bjørnstjerne Bjørnson (se våren 1850 Christiania) for «Håkon Håkonssøn», HIs mor (se 20.03.1828) modell for «Inga fra Vartejg» (iht brev av 28.10.1870). HI kan også ha hentet inspirasjon (se også slutten juni-begynnelsen september 1863) i første bind av Jakob Rudolf Keysers (1803-1864, norsk historiker) «Den norske Kirkes Historie under Katholicismen» (utgitt 1856), Gerhard Munthes (1795-1876, norsk historiker og kartograf) «Bidrag til de osloiske Biskopers Historie indtil Reformationen» (skrevet 1833), Sverres Saga (skrevet i to deler 1185-1186 og etter 1202), Snorre Sturlasons (se 25.04.1858) kongesagaer (Heimskringla), verk av William Shakespeare (se 1847), Peter Andreas Munch (se 26.09.1850), Eugène Scribe (se opphold København 1852), «Ivanhoe» (utgitt 1819) av Walter Scott (se 1847), «Aladdin eller den forunderlige Lampe» (1805) av Adam Oehlenschläger (se 1847), den historiske roman «Bergens Sommer : romantisk Skildring fra Slutningen af det tolvte Aarhundrede» (utgitt 1849 under psevdonymet Aslak Elg) av Jacob Henning Vetlesen (se 12-14.06.1859), «Kong Sverre» (utgitt 1861) og «Sigurd Slembe» (utgitt 1862) av Bjørnstjerne Bjørnson, samt møtet med Bjørnstjerne Bjørnson under sangerfestivalen (se 14.-18.06.1863). Johan Dahls kone Emma tonesetter «Margretes vuggesang» (senere også tonsatt av Grieg, se 1868). Emma Charlotte Amalie Dahl (født Freyse), 1819-1896, tysk-norsk sopransangerinne, lieder-komponist og sangpedagog. HIS, Ibsen.nb.no, Meyer, s. 212 (note 1)+215, Mosfjeld, s. 30+209+210, Ferguson, s. 111-112, Koht (bind I), s. 203-209+213, Gran (bind 1), s. 155, BKS, s. 19-24, Beyer, s. 28, Duve, s. 94.

November. Correspondenten, Skien (nr 91), skriver at «Kongs-Emnerne» (av slutten oktober 1863) «anmeldes høist fordelagtig i Dagbladet». Noen dager etter berettes det også i Correspondenten (nr 94), at «Aftenbladet» i en lengre anmeldelse yter «Kongs-Emners» forfatter «den Erkjendelse at han er en fremragende Theaterdigter». Mosfjeld, s. 163-164 (note 28+29), Ibsen67, s. 175-203.

01.11 (sø) Illustreret Nyhedsblad annonserer i en notis at «Kongs-Emnerne» (av slutten oktober 1863) er «i dag udkommet». Datoen skal ikke oppfattes bokstavelig. HIS («Utgivelse»).

04.11 (on) Se 18.09.1863 for oppføring av «Gildet paa Solhoug» Trondheim.

15.11 (sø) Publiserer artikkelen «Fanaraaken» i Illustreret Nyhedsblad (nr 46). Se også 05.07.1862. HIS, HISB16s422.

18.11 (on) «Kongs-Emnerne» (av slutten oktober 1863) anmeldt av Ditmar Meidell (se 22.11.1859) i Aftenbladet. HIS, Koht (bind I), s. 213.

19.11 (to) Skriver iht HISOT («Diverse») skriv til Byfogden i Christiania (rettssak Hovedjernbanen, uttalelse). Brevet er (iht «Arkivkilder til Henrik Ibsen», digital versjon) bilag i sak som Peder Olsen (se april 1862), eieren av Oslo Strandgate 33 (HIs bosted på dette tidspunkt), reiste mot direksjonen for Hovedbanen. Det var blitt anlagt ny jernbanelinje, og det var de uheldige følgene i form av røyk og damp fra lokomotivene for leietagerne som HI her sa seg enig i. Se også april 1862. HISOT, Dahl, s. 30-31.

21.11 (lø) Se april 1862 om Ibsens bosted.

28.11 (lø) Utlodning av KNTs bo holdt, hvorav HI mottok en godtgjørelse på 22 spesiedaler og 110 skilling av utestående restanse referert 18.03.1862. Dahl, s. 36.

02.12 (on) Se høst 1863 om flytting.

13.12 (sø) Diktet «En Broder i Nød!» publisert i Illustreret Nyhedsblad (nr 50). I manusform var tittelen «Til Norge!». Senere også trykt som udatert småtrykk. Diktet skrevet ifb kong Frederik VIIs (se 29.04.1852) død 13.11.1863, og den dansk-tyske konflikt/krig. Se også 20.04.1864 og 28.10.1870. HIS, HISB11s186, Figueiredo, «Mennesket», s. 421, Koht (bind I), s. 226-227, BKS, s. 38, Herleiv Dahl, s. 289 (hvor feil anført som publisert 13.02.1863).

14.12 (ma) Diktet/sangen av 23.11.1859 lett omarbeidet og trykt under tittel «Fanesang» som småtrykk hos Det Steenske Bogtrykkeri. Under tittel står det «Mel. af F.A. Reissiger». Fremført ifb fest i «Frimurerlogens Sal». Om Reissiger, se 14.-18.06.1863. HIS, NBI.

16.12 (on) Diktet/sangen «Fanesang» av 14.12.1863 publisert i Morgenbladet (nr 347), Christiania. HIS.

17.12 (to) En av sakene (for gjeldskrav på 29 spesiedaler og 99 skilling) referert 18.02.1861 pådømt Christiania Byrett. Dahl, s. 22, Ibsen85-86, s. 197.

22.12 (ti) Diktet «En Broder i Nød!» av 13.12.1863 trykt i Fædrelandet (nr 298), København, med undertittel «En Røst fra Norge». HIS, NBI, HISB11s187.

For innledning, se her. For forrige innlegg, se her. For neste innlegg, se her. (Entry revised 22.06.2018)

#Ibsen

Ibsenkalender - 1865 - Roma

1865

Diktet «Rejsesang» av sommer 1853 trykt i J.D. Behrens (se 30.05.1859) 1860-65. Tegner blyanttegningene «Mann i profil» og «Uniformslue», ukjent datering, men av Ibsen.nb.no ført inn under perioden Roma 1864-1868. Skriver «Italiensk Ordfortegnelse» (ordbok), NBO Ms.8° 2740. Et portrettfotografi av Ole Johan Bucher (se 05.08.1853) fantes i familien Ibsens private fotoalbum, tidligst tatt i 1865. HISOT («Diverse»), Noreng, s. 28+29.

Flg utgave fra dette år fantes i HIs private bibliotek/boksamling: Herman Frederik Ewald (1821-1908, dansk forfatter): «Valdemar Krones Ungdomshistorie». Roman. København, Gyldendal. Del 1 og 2 i samme bind. Ibsen85-86, s. 19.

12.01 (to) Se 20.01.1865 for protokollinnførsel. Iht Østvedt ble det holdt årsmøte i DSF denne dag, og «Bladkomitéens» innberetning ble fremlagt, signert av HI, advokat Anton Klubien (se vinter 1864) og Hans Valdemar Sthyr (se vinter 1864). På det samme årsmøtet fremsatte han muntlig et forslag om at «udgifter ved bøgerne overgår til bibliothekregnskabet», som ble vedtatt med stor majoritet. Østvedt-Italia s. 69-70.

18.01 (on) Se innledningsvis for 1864 om utbetaling til HI av innsamlede midler.

19.01 (to) Skriver en innførsel i «ankeprotokollen for Den Skandinaviske Forening»: «Justitskommiteens Lovforslag forlanges udlagt i Foreningen». Samme dag skriver Bjørnstjerne Bjørnson (se vår 1850 Christiania) brev til HI med en anbefaling om Gyldendal som forlegger (se 25.10.1865). Se også 14.03.1865. HIS, HISOT («Diverse»).

20.01 (fr) Skriver brev til DSF: To forslag til endringer i vedtekter, først at «danske Slesvigere» skal få adgang til foreningen, dernest at «Tydskere kunne ikke» få adgang. Forslaget undertegnet også av Carl H. Bloch (se 12.10.1864), Vilhelm Petersen (se vinter 1864), Lauritz Prior (se vinter 1864), Severin Gabriel Falkman (1831-1889, svensk-finsk maler), Albert Rubenson (1826-1901, svensk komponist), Hans Valdemar Styhr (se vinter 1864) og Lorentz Dietrichson (se 18.06.1864). Forslaget ble behandlet 06. og 07.02.1865. Iht SIB og HISOT («Diverse») skriver HI også innførsel i DSFs protokoll 12.01.1865, HIS, Ferguson, s. 123 (som feilaktig daterer brevet til 01.01.1865), Østvedt-Italia s. 70.

Lorentz Dietrichson

28.01 (lø) Skriver brev til Bjørnstjerne Bjørnson (se våren 1850 Christiania). Først at han allerede har takket for mottatt veksel av 05.10.1864. Videre bla (også om det omtalte brev av midten desember 1864): «Paa mit sidste Brev har jeg intet Svar modtaget, og uagtet jeg nok kan tænke mig mange forklarende Grunde hertil, saasom at Du har været fraværende fra Byen eller at Pengene ikke har været saa lette at faa inddrevne, foruden meget Andet, saa er jeg dog tilbøjelig til at tro at mit Brev ikke er fremkommet. Trods al den Spænding jeg har gaaet i, er det mig igrunden kjært at saa er Tilfældet; thi jeg maa tilstaa Dig, (hvis Du forresten ikke selv har seet det), at Brevet var skrevet i en ukjærlig, bitter og maaske overdrevent haabløs Tone idet jeg omtalte vort Lands Anliggender og Fremtidsudsigter. Jeg har angret at jeg satte mig til at udøse al denne Bitterhed for Dig, istedetfor at give Dig lyse Skildringer af al den Herlighed, som Du har sat mig istand til at løftes og forædles ved hernede. Men de sørgelige Tanker paa ​Forholdene hjemme kan jeg ikke løsrive mig fra og har ikke kunnet det under hele min Rejse. Var jeg bleven længere ​i Berlin, hvor jeg saa Indtoget i April og saa Pøbelen brølende vælte sig mellem ​Trofæerne fra Dybbøl, saa dem ride paa ​Lavetterne og spytte i Kanonerne - i de samme Kanoner, der ingen Hjælp havde faaet og som dog havde skudt fra sig saalænge til de vare sprungne - da ved jeg ikke hvor meget jeg havde beholdt igjen af min Forstand. - Naar Du skriver, saa sig mig din Mening om vore Forholde; hvad Vej skal man gaa hjemme? Og hvad tror Du ​Lederne kan udrette med den nærværende Slægt? Det vil berolige mig at høre; jeg ved jo nok at Du har Haab og Fortrøstning, men jeg vilde gjerne vide, paa hvilket Fundament? Ofte forekommer det dog ogsaa mig utænkeligt, at vi skulde kunne gaa under. Et ​Statssamfund kan tilintetgjøres, men en Nation ikke. Polen er egentlig ingen Nation, det er et Statssamfund; Aristokratiet har sine Interesser, Borgerne sine, og Bønderne igjen sine, allesammen uafhængige af eller vel endog stridende mod hverandre. Polen har heller ingen Literatur eller Kunst eller Videnskabelighed med særlig Mission for Verdensudviklingen. Gjøres Polen russisk, saa vil den polske Befolkning ophøre at være til; men selv om vor tilsyneladende formelle Frihed berøves os, om vore Lande tages, om vore Statssamfund opløses, saa vil vi dog bestaa som Nationer. Jøderne vare paa engang et Statssamfund og en Nation; den jødiske Stat er tilintetgjort; men Nationen lever dog som saadan. Det Bedste i os tror jeg nok saaledes vil leve - forudsat at vor ​Folkeaand har ​Løftelse nok til at kunne trives i og ved Ulykken; men dette er det store og afgjørende Spørgsmaal. Den, som blot havde Tro og Fortrøstning; men nu ikke mere Politik for dennegang. --». Om HIs omtale av Dybbøl, se også 20.04-18.06.1864. Skriver også om statuen «Den tragiske Muse» i Vatikanet, Michelangelos (se 16.09.1864) statue «Moses» mm.

06.02 (ma) Ekstraordinær generalforsamling (også avholdt 07.02.1865) i DSF avviser forslag av 20.01.1865 (iht Meyer, mens iht Figueiredo og HIS gikk foreningen inn «for en mer moderat formulering» uten «eksplisitt å utelukke tyskere», og Ferguson anfører at det første forslaget ble vedtatt, det andre falt). HIS har anført (under informasjon til brev av 20.01.1865): «Derimot ser det ut til at et mer moderat forslag har seiret. I et rettet eksemplar av lovene står det nemlig: «Finner have Adgang til Foreningen som Scandinaver.» 6. og 7. februar ble følgende føyd til: «og danske Slesvigere». HIS, Meyer, s. 234, Figueiredo, «Mennesket», s. 293, Ferguson, s. 123, Østvedt-Italia s. 70-71.

07.02 (ti) Se 06.02.1865 om ekstraordinær generalforsamling.

13.02 (? - ma) Får overoppsyn med bibliotekets regnskaper (16.02.1865 iht HIS). Meyer, s. 234.

16.02 (to) Se 13.02.1865 om regnskap.

Vår. Arbeider med «Den episke Brand» (se juli 1864), «Kejser og Galilæer» av 17.10.1873 og et utkast til «De unges Forbund» av 30.09.1869. Spisesteder HI og venner oppsøker er bla «Tritone-kneipen», «Cusina Tedesca» (eller «Deutsche Küche»), Mangani, Lepre, Il Genio og Café Greco. HI refererte under samtaler på kneipene ofte til den engelske dikter Thomas Chatterton (1752-1780). HI mente at Chatterton døde fordi han hadde svelget portnøkkelen i et forsøk på å stagge sulten for å kunne fortsette å skrive dikt i stedet for å få seg en vanlig jobb, og diskusjonen dreide seg om hvorvidt dette var riktig av ham eller ei. Lorentz Dietrichson (se mars 1859) minnes også: «Naar nu Ibsen i en saadan Diskussion om Portnøglerne altfor ivrigt studerede Model baade paa sig og andre, kunde det jo stundom hænde ham, at han slap Traaden i Diskussionen, og blev rendt tilvægs af en eller anden stærk Argumentator. Da stod han aldrig fast; thi naar Modtsanderen havde bevist, at man ikke skulde sluge Portnøgler eller med andre Ord, at man i Livet mange Gange maatte bøie sig for en høiere Livsmagt eller ydre Forholds Vægt netop for at opnaa et desto bedre Resultat for det, som var ens Livs Maal, og mente at have bevist dette 'saa klart som at to og to er fire' - saa havde Ibsen altid Svar paa rede Hand: 'Men ved du nu ogsaa bestemt, Høistærede, at to og to er fire - f. Ex. paa Planeten Jupiter?» (se også 17.02.1871 om «Jupiter»). HI låner penger av DSFs hjelpekasse, av Anton Klubien (se vinter 1864) og Johan Bravo (se 18.06.1864). Gjelden til Bravo innfrir han ved å låne penger av Niels Christian Theobald Ravnkilde (1823-1890, dansk komponist og musiker), som igjen lånte av Samuel Frederik Bætzmann (18411913, norsk journalist og forfatter). Figueiredo, «Mennesket», s. 297, Meyer, s. 235-237+240, Ferguson, s. 126, Dietrichson (bind I), s. 343-346, Koht (bind I), s. 241, Østvedt-Italia s. 27+40, Faaland, s. 13.

14.03 (ti) Skriver en innførsel i «ankeprotokollen for Den Skandinaviske Forening»: «En Pakke Klister, der siden Nytaarstid har henligget paa Dandserindens Piedestal i Salen, foreslaaes kasseret og borttaget.» Figueiredo, «Mennesket», s. 425 (som feilaktig har datert innførselen til 14.04.1865), HIS, HISOT («Diverse»), Ferguson, s. 124, Østvedt-Italia s. 74 (som har anført at denne innførselen ble skrevet 19.01.1865).

18.03 (lø) Skriver saksdokument til DSF. HISOT («Diverse»).

23.03 (to) HI låner August Emil Brauns (1809-1856, tysk arkeolog) «Ruinen und Museen Roms» i DSFs bibliotek. HISB12s394.

25.03 (lø) Skriver søknad om reisestipend på 500 spesiedaler til Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab i Trondheim, vedlagt et anbefalingsbrev fra Bjørnstjerne Bjørnson (se vår 1850 Christiania). HI skriver bla om «Kejser og Galilæer» av 17.10.1873: «Dels ved dette Stipendium, og dels og fornemmelig støttet til privat Bistand fra Kristiania, har jeg nu i et Aar opholdt mig i Udlandet og den største Del af Tiden i Rom. Men det er umuligt at gjennemleve Rom paa saa kort en Tid. Jeg, for mit Vedkommende, behøver endnu et Aars Ophold her, hvis ikke Rejsen skal mere end halvvejs forfejles. Hertil kommer at jeg har under Forberedelse et større dramatisk Arbejde, hvis Stof er taget fra den romerske Historie; dette Arbejde, som jeg har paabegyndt her, maa jeg ogsaa fuldføre her; midt under en saadan Produktion at skifte Opholdssted er det samme som at skifte Stemning og aandeligt Synspunkt tillige, noget, hvorved et Arbejdes Enhed ialfald lider om ikke helt og holdent forstyrres.» Ansøkningen kom for sent, Videnskabsselskabet hadde alt foretatt utdelingene for neste halvår. Meyer, s. 240, Koht (bind I), s. 234.

07.04 (fr) Signerer for første gang i styreprotokollen i DSF. HISOT («Diverse»), Østvedt-Italia s. 71.

14.04 (langfredag) Se 14.03.1865 om innførsel i ankeprotokoll.

30.04 (sø) Manuskript for diktet «Lincolns mord» (se 15.05.1865) datert, opprinnelig med tittel «Kvindernes bøn» og «Lincolns mord» som undertittel. Kilde: «Henrik Ibsen. Dikt i utvalg ved og med etterord av Vigdis Ystad», Den norske Bokklubben, 1991, s. 183, Herleiv Dahl, s. 205+289-290.

Sen vår (se også over). Det er sannsynlig at HI og Anton Klubien (se vinter 1864) foretok en lengre fottur i Sabinerfjellene (før utgangen av mai da HI reiste til Ariccia). HI skriver bla om det (i brev av 16.03.1866) til Klubien: «Erindringen om Dagene i Genazzano, Olevano, Subiaco, Cerrano og Tivoli. Det var gyldne Dage; jeg bliver underligt stemt saaofte jeg tænker paa dem.» HI har tydeligvis skrevet feil mht Cerrano, og i stedet ment den lille landsbyen Gerano. HIS, Næss, s. 42 (som anfører vandringen til sommeren 1864). 15.05 (ma) Diktet «Lincolns Mord» publisert i Fædrelandet (nr 111), Danmark). Abraham Lincoln (1809-1865, USAs 16. president) ble drept 15.04.1865. Diktet skrevet i Roma, og er sannsynligvis inspirert av Carl Snoilskys (se vinter 1864) dikt «Neros gyllene hus» som var tilegnet HI (først publisert 1869). HIS, NBI, Koht (bind I), s. 220-221, Gran (bind 1), s. 167-168, BKS, s. 41, Herleiv Dahl, s. 205, Ystad, s. 298 (note 1).

20.05 (lø) Diktet «Lincolns Mord» av 15.05.1865 trykt i Aftenbladet (nr 116).

Slutten mai. HI med familie drar til Ariccia i Albanerfjellene, et par mil sørøst for Roma. HIS, Figueiredo, «Mennesket», s. 299. Iht Meyer (s. 241) og HISB12s804 drar de først «sent i juni», iht Ferguson, (s. 129) i juli, iht Østvedt-Italia (s. 45) «Utpå våren», og iht Koht (bind I, s. 251) om «somaren». Det er vel uansett sannsynlig at HI forlot Roma først etter boklån referert 03.06.1865.

03.06 (lø) HI låner Gotthold E. Lessings (se 1847) «Laokoon oder über die Grenzen der Mahlerey und Poesie» (om greske skulpturer) og E.G.A. Dalgas (ukjent leveår) og Laurits Regner Tuxens (1810-1875, dansk prest og filolog) «Italiensk Sproglære» i DSFs bibliotek. HISB12s277+278+ 392.

Sommer. Bjørnstjerne Bjørnson (se vår 1850 Christiania), Bernhard Dunker (se november 1862), Jens Peter Andresen (1818-1871, norsk høyesterettsadvokat, formann i styret for Christiania Theater 1866-1871), Emil Theodor Schreiner (1831-1910, norsk klassiskfilolog og skolemann) og Johan Sverdrup (se 22.11.1859) mfl (iht Edvardsen bla Andreas Munch, se 1847) organiserer nok en innsamlingsaksjon for HI (se også begynnelsen 1864). Iht Østvedt sendte Bjørnson «et tiggerbrev til amtmann Breder i Drammen, hvor det heter: 'Digteren Henrik Ibsen lider nød i Rom... Jeg henvender mig til Den om hurtig hjælp! De har en stor vennekreds og De har sands for literatur og hjerte for en begavet mand, som er i trang... Gud give De hjalp mig, thi jeg er fortvilet over, hvordan det står til.' Dette hjalp.»: Paul Peter Vilhelm Breder (1816-1890, amtmann, embedsmann, tollkasserer i Drammen) samlet inn 110 spesiedaler fra «nitten av byens beste menn». Thomas Heftye (se 22.06.1864) bidro med 50 spesiedaler, og også bla Harald Conrad Thaulow (1815-1881, norsk apoteker), Henrik Ludvig Volrath Vogt (1817-1889, norsk teolog, overlærer og lærebokforfatter), Christian Holst (se 04.06.1858) og Martin Kirkgaard Holfeldt (se sommer 1859) bidro, fra Bergen bidro Daniel C. Danielssen (se 1851 Bergen), Jens Andreas Holmboe (1827-1876, norsk overlege), Herman B. Baars (se høsten 1854), Christen Knagenhjelm Gran (se 24.06.1863) og andre 84 spesiedaler. Fra Trondheim ble det samlet inn 53 spesiedaler (bla fra Olaus Krabbe Lysholm, se 18.04.1860, og Erich Christian Dahl, 1814-1882, norsk bryggerieier). Fra Christiania er listen udatert (og kan således være fra aksjonen året før), men består av 37 bidragsytere og beløp på 422 spesiedaler.

Under oppholdet i Ariccia begynte HIs dager ofte allerede i firetiden om morgenen med en spasertur under trærne i Chigi-parken rett i nærheten. Det rolige og enkle familielivet dreide seg rundt HIs skriving. Om ettermiddagene inntok de et lett måltid med brød og cacetto-ost med en halv karaffel vin til. Suzannah laget aftensmåltidet på en kjøkken «med bageovn i 30 graders varme, saa jeg frøs ikke». Vis à vis Chigi-parken lå en gammel kirke med stenbenker på forsiden, der HI pleide å sitte om kveldene etter endt dagsverk, gjerne sammen med maleren Lars Hansen (se vinter 1864), som bodde på stedet. Hansen hadde mange snurrige innfall. Ett av de merkeligste var hans oppfatning av at verden var befolket av to slags mennesker, de beregnende bukkene og de stakkars fårene. Bukkene holdt sammen i et hemmelig forbund, påsto han, og selv tilhørte han fårenes flokk - de som alltid måtte unngjelde for bukkenes fremferd: «Ibsen selv var en af de store Bukke, og han betroede i al Stilhed nogle Aar senere Fru Ibsen, at Bukkene havde sine egne Lærebøger i Bukkevidenskab, og at hun ikke burde være uvidende om, at en af de nyeste Lærebøger i denne Bukkevidenskab var: 'Peer Gynt'.» Bergliot Ibsen hevder at HI satt sammen med Andreas Munch (se over) på stenbenken. HI reiste også til Roma (midt i juli) og får i Peterskirken «åpenbaringen» nevnt i brev av 12.09.1865 til Bjørnstjerne Bjørnson (se vår 1850 Christiania). Skriver deretter det lyriske drama «Brand» ferdig innen midten av oktober 1865. Under skrivingen hadde HI «stående på mit bord en skorpion i et tomt ølglas. Fra og til blev dyret sygt; da brugte jeg at kaste et stykke blød frugt ned til den, som den med raseri kastede sig over og udgød sin gift i; så blev den frisk igen. Er det ikke noget lignende med oss poeter? Naturlovene gælder også på det åndelige område.» (iht brev til Peter Hansen av 28.10.1870). HIS, Figueiredo, «Mennesket», s. 298+300-301, Ferguson, s. 129-130, Næss, s. 52, Edvardsen, s. 100+102 (note 5), Dietrichson (bind I), s. 349-350, Koht (bind I), s. 235, Østvedt-Italia s. 41+45-46, Bergliot, s. 28-30.

10.06 (lø) Adolph Frederik von der Recke (1820-1867, dansk embetsmann, forfatter, oversetter og dramatiker) daterer sitt visittkortportrett til HI, sammen med en kort hilsen: «Til Henrik Ibsen venskabeligst fra A. Recke». Noreng, s. 35-37, Peter Larsen, s. 93+94 (siste anfører imidlertid feilaktig datoen til 10.07.1865).

12.06 (ma) HI holder tale ved avdukningen av minnestøtte på Peter Andreas Munchs (se sommer 1859) grav (se også 19.06.1865). Til stede skal bla Munchs fire barn ha vært, hvorav Johanne Nathalie (1836-1905) ble kjent (og gift 14.05.1868) med Thorvald Frederik Owen Møller (1821-1879, norsk infanterikaptein og sendemann til Roma). Møller skal ha vært et av forbildene til «Peer Gynt» av 14.11.1867 (HI skal ha antydet at Møller var en «viss nordisk type»), det fortelles at han kunne komme inn i et værelse og fortelle de villeste løgner med dypt alvorlig mine, før han slo om i latter så alle skjønte at de var blitt lurt. Figueiredo, «Masken», s. 69, Næss, s. 64-65, Halvorsen, s. 17.

18.06 (sø) Drammens Blad bringer en notis om at HIs skuespill «Kejser og Galilæer» (se 17.10.1873) skulle snart foreligge, sannsynligvis basert på HIs uttalelse i brev referert 25.03.1865. BKS, s. 78.

19.06 (ma) Skriver brev til Illustreret Nyhedsblad med talen til avdukning av Peter Andreas Munchs (se 26.09.1850) minnestøtte på graven i Roma 12.06.1865. Iht Ibsens brev var bla flg til stede (se også 12.06.1865): Thure Annerstedt (1806-1880, svensk teolog, biskop og politiker) og Johan Bravo (se 18.06.1864). Om publisering, se 16.07.1865. HIS, HISB16s422429.

Juli. Se slutten mai 1865 om opphold i Ariccia.

10.07 (ma) Se 10.06.1865 om portrettfotografi gitt til HI.

11.07 (ti) HI låner Friedrich Bresemann (1809-1850, dansk språklærer) og A. Biaggis (ukjent leveår) «Italiensk-dansk Parleur» i DSFs bibliotek. HISB12s392.

16.07 (sø) HIs tale av 12.06.1865 publisert i Illustreret Nyhedsblad (nr 29).

25.07 (ti) Se 25.10.1865 om forskudd på utgivelse.

31.07 (ma) HI låner 35 spesiedaler fra DSFs «lånekasse». HISB12s214.

16.08 (on) HI låner Christian Andreas Hermann Kalkars (1803-1886, dansk teolog) bibeloversettelse «Bibelen eller den hellige Skrift : paany oversat af Grundtexten (1847)» i DSFs bibliotek. HISB12s226, Ferguson, s. 130.

17.08 (to) Bjørnstjerne Bjørnson (se vår 1850 Christiania) sender fornyet søknad på vegne av HI, tilsvarende den av 25.03.1865. HI blir innvilget 100 spesiedaler, men først mai 1866. Figueiredo, «Mennesket», s. 298+316.

12.09 (ti) Skriver kort brev fra Ariccia til Harald Emil Bloch (1836-1914, dansk kunsthistoriker og museums-direktør, bror av Carl H. Bloch, se 12.10.1864), bla: «Gjør mig den store Venskabstjeneste at frankere indlagte Breve efter Vægten, som jeg her ude ikke kan faa Rede paa, og lade Konsulens Tjener besørge dem paa Posten endnu idag. Deres Udlæg skal jeg tilbagebetale Dem om nogle Dage naar jeg i et Ærinde kommer ind til Rom.» Konsulens (Johan Bravo, se 18.06.1864) «tjener» var Giuseppe Benedettini (ukjent leveår). Han var DSFs kustode (oppsynsmann) og konsulens bud, og bodde i DSF (frem til oppsigelse som kustode juni 1867). De vedlagte brev var til Johan Sverdrup (se 22.11.1859) hvor HI ber indirekte om (monetær) bistand, samt til Bjørnstjerne Bjørnson (se våren 1850 Christiania), hvor han bla skriver om sitt besøk i Peterskirken og om «Brand» av 16.03.1866: «Alting er nu godt og vel og igrunden har det været saa hele Tiden med Undtagelse af de enkelte Tider, da jeg ikke vidste hvor jeg skulde hen i nogen Henseende, ikke med Hensyn til Penge allene [sic.], men fordi det ikke vilde gaa med mit Arbejde. Saa gik jeg en Dag i  Peterskirken - jeg var et Erinde i Rom - og der gik der med engang op for mig en stærk og klar Form for hvad jeg havde at sige. - Nu har jeg kastet overbord hvad jeg i et Aar har pint mig med uden at komme nogen Vej og i Midten af Juli begyndte jeg paa noget nyt, der gik frem saaledes, som endnu aldrig noget er gaaet frem for mig. Nyt er det i den Forstand at jeg da begyndte at skrive, men Stoffet og Stemningen har hvilet som en Mare over mig ligesiden de mange uhyggelige Begivenheder hjemme bragte mig til at se ind i mig selv og vort Liv der, og tænke over Ting, som før havde strøget mig løseligt forbi og som jeg ialfald ikke havde havt noget Alvor for. Det er et dramatisk Digt, Stof fra Nutiden, alvorligt Indhold, 5 Akter paa rimede Vers (ikke nogen 'Kjærlighedens Komedie'). 4de Akt er nu snart færdig og 5te føler jeg at jeg kan skrive paa 8 Dage; jeg arbejder baade Formiddag og Eftermiddag hvilket jeg før aldrig har kunnet. Herude er velsignet fredeligt, ingen Bekjendtskaber, jeg læser ikke andet end Bibelen, - den er kraftig og stærk!» Og: «Er det ikke en ubeskrivelig Lykkegave at kunne skrive? Men et stort Ansvar er med; og jeg har nu Alvor nok til at føle det og være mig selv en haard Mand. En kjøbenhavnsk Æsthetiker sagde engang da jeg var dernede: 'Kristus er dog virkelig det interessanteste Fænomen i Verdenshistorien,' - Æsthetikeren nød ham som Fraadseren nyder Synet af en Østers.» HI takker også for assistanse med pengeinnsamling (se sommer 1865), samt: «Det ene som det andet, den hele store Ting, det ubetinget største for mig og min Livsretning - at jeg har truffet og virkelig fundet Dig, kan jeg dog aldrig erstatte uden ved en Hengivenhed, som hverken mine Venner eller dine Uvenner skal faa nogen Indflydelse paa. Jeg ved Du forstaar mig, det er ikke Pengeindsamleren Bjørnson, som jeg her nærmest sigter til. Nu ja, mere herom naar vi træffes; nu kan jeg tale med Dig, før har jeg aldrig ret kunnet det.»

26.09 (ti) Skriver brev til Emil Bloch (se 12.09.1865) fra Ariccia og ber han om å «underrette min Vært om min Ankomst til Rom førstkommende Lørdag Kl. 10¼ Formiddag med Jernbanen». 

30.09 (lø) Vender tilbake til Roma. HIS, Sæther, s. 133.

(Frederik Hegel)

25.10 (on) Skriver brev til Gyldendal, København, ved Niels Frederik Vilhelm Hegel (1817-1887, dansk forlegger og etatsråd) via Bjørnstjerne Bjørnson (se vår 1850 Christiania) med de «første hundrede sider» av «Brand» (se 16.03.1866). Hegel tilbød HI 30 riksdaler per ark (1 ark = 16 sider) og et opplag på 1250 i brev av 07.11.1866. Men Hegel hadde sannsynligvis antatt at HIs manus var et historisk drama (om Magnus Heinesson, se vinter/begynnelsen 1863), og da han oppdager feilen skriver han 23.11.1865 til HI at han ser seg nødt til å halvere opplag og honorar. Samme dag låner HI Dantes (1265-1321, eg. Dante Alighieri, italiensk forfatter og poet) «Den Guddommelige Komedie» (oversatt av Molbech, se 07.11.1865) i DSFs bibliotek. HI fikk også forskudd på 100 spesiedaler fra Hegel, sendt via Bjørnstjerne Bjørnson (se vår 1850 Christiania) i brev 25.07.1865. HIS, Figueiredo, «Mennesket», s. 302-303, Meyer s. 251-252, HISB12s224+394, Koht (bind I), s. 253+267.

26.10 (to) Skriver brev (vedlagt brevet til Hegel datert dagen før) til Anton Klubien (se vinter 1864), om sitt nye «Arbejde» («Brand» av 16.03.1866) og opphold Ariccia (se slutten mai 1865), bla: «I Slutningen af Mai flyttede jeg till Ariccia og blev der till Udgangen af September; jeg arbejdede saagodtsom fra Morgen till Aften og nu har jeg et anseligt ​Opus istand, omtrent 280 trykte Sider. Det er et dramatisk Digt paa rimede Vers, med Sidehugg og Prygl till ​Skabhalsene og en alvorlig Grundtanke paa Bunden. At der fra mange Kanter vil blive hylet derimod, er jeg forberedt paa, thi blev ikke det Tillfældet, saa havde det været ufornødent at skrive det hele.» Om dansker og svensker: «Vor skandinaviske Koloni har faaet adskillig Tillførsel af mange gode Folk, navnlig Danske, men det er ikke kommet videre end till almindeligt Bekjendtskab mellem os; noget der kan sammenlignes med ​Samlivet forrige Vinter, er der ikke Tale om. ​Nogle væmmelige Svenske kommer og gaar, men jeg befatter mig ikke med dem.» Skriver også bla om Christian Schierbeck (se vinter 1864): «Vor brave fortræffelige Schierbek ved Du vi har mistet. Han kom ud till Ariccia midt i September, vi fulgtes ad tillbage till Rom, og 3 Dage efter var han død; men for os der havde seet ham i den sidste Tid kom det ikke uventet, selv havde han dog neppe nogen Anelse derom og døde lidt efter lidt, stille, afkræftet og næsten umærkeligt.»

04.11 (lø) Skriver en innførsel i «ankeprotokollen for Den Skandinaviske Forening»: «'Osservatore Romano' foreslaaes anskaffet.» L'Osservatore Romano er Vatikanstatens offisielle avis, grunnlagt 1861. HIS, HISOT («Diverse»), Østvedt-Italia s. 75.

05.11 (sø) Skriver nok en innførsel i «ankeprotokollen for Den Skandinaviske Forening»: «Dandserindens venstre Storetaa foreslaaes restaureret.»! HIS, Figueiredo, «Mennesket», s. 425 (som daterer det til 04.11.1865, muligens en forveksling med datoen for den andre innførselen), HISOT («Diverse»), Østvedt-Italia s. 75.

07.11 (ti) Skriver brev til Frederik Hegel (se 25.10.1865), vedlagt nye «100 Sider Manuscript» av «Brand». Nevner også Christian Knud Frederik Molbech (1821-1888, dansk forfatter og kritiker). HIS, Koht (bind I), s. 253.

15.11 (on) Skriver brev til Frederik Hegel (se 25.10.1865) med resten av manuskriptet (84 sider, HIS) til «Brand» av 16.03.1866. Alle brev etter denne dag er underskrevet med HIs fulle navn (minus mellomnavn), mens han tidligere nesten alltid undertegnet seg «Henr: Ibsen». HIS, Koht (bind I), s. 253, Duve, s. 115.

22.11 (on) HI låner Magdalene Thoresens (se 07.01.1856) «Signes Historie : en Fortælling» (utgitt 1864) i DSFs bibliotek. HISB12s241.

23.11 (to) Skriver iht SIB brev (tapt) til Den Skandinaviske Forening. For brev fra Hegel til HI, se 25.10.1865.

25.11 (lø) Skriver brev til Frederik Hegel (se 25.10.1865), mest om rettskriving av «Brand» av 16.03.1866.

27.11 (ma) Skriver en innførsel i «ankeprotokollen for Den Skandinaviske Forening»: «Det store Kort over Pavestaten foreslaaes anskaffet og ophængt i Foreningens Lokale snarest muligt.» HIS, HISOT («Diverse»), Østvedt-Italia s. 75.

01.12 (fr) Skriver brev til DSF med forslag til forandringer i foreningens lover:
«Undertegnede tillader sig herved gjennem den ærede Bestyrelse at indgive til Behandling paa Generalforsamlingen den 15de December følgende Forslag til Forandringer i Foreningens Love:
No. 1.) I Lovenes § 1, a, 3, saalydende: «Trende af Foreningens Medlemmer, der saavidt muligt skulle være en af hver Nation. Disse tre vælges paa et Aar af Generalforsamlingen» foreslaaes at Ordene: «der saavidt muligt skulle være en af hver Nation» udgaar.
No. 2.) Af Lovenes § 1, b:
foreslaaes at Ordene: «saavidt muligt af samme Nation, som den fratrædende» udgaar.
Rom den 1ste December 1865. ærbødigst
Henrik Ibsen
Til Bestyrelsen for den skandinaviske Forening!» HIS, Østvedt-Italia s. 71-72.

02.12 (lø) Skriver iht SIB brev (tapt) til Frederik Hegel (se 25.10.1865) med aksept av nye betingelser for utgivelse av «Brand» (se bla 25.10.1865). Dette brevet mottok imidlertid aldri Hegel, og utgivelsen ble derfor forsinket, men da det først ble trykket utkom det i opprinnelig tilbud på 1250 eksemplarer. SIB, Figueiredo, «Mennesket», s. 303+305, Meyer, s. 252.

03.12 (sø) Skriver brev til Magdalene Thoresen (se 07.01.1856), bla: «I lang Tid har jeg besluttet at ville skrive Dig til; thi nu kan jeg det. Før har jeg egentlig aldrig helt ud været mig selv, hverken skriftligt eller personligt, ligeoverfor Dig. Hvad jeg havde at udsige fra mit virkelige Indre fik altid et falskt Udtryk og da jeg selv ret godt følte dette, lukkede jeg om mig. Men en Rejse, som den jeg nu er ude paa, vender op og ned paa meget i et Menneske, og for mig har dette været til det bedre.» Om Skandinavia: «I Danmark er der dog saa meget godt og smukt selv nu. Min lille Gut skal med min gode Vilje aldrig komme til at tilhøre et Folk, hvis Opgave er at blive Englændere istedetfor Mennesker. Det forekommer mig ofte som noget trøstesløst at arbejde i en Tid som den nuværende. Har Folkets aandelige Liv ikke en uendelig Fremtid foran sig, saa gjør det igrunden hverken fra eller til om Fristen lyder paa et eller paa hundrede Aar. Og saaledes ser jeg Sagen for Norges og Sverigs Vedkommende; vi har ikke Viljen til at bringe Offeret naar Tiden kommer; vi har intet at samle os om, ingen stor Sorg, saaledes som Danmark har; thi vort Folk savner den Løftelse i Sjælen, som kræves for at kunne sørge. Statens Undergang vilde for vore Folk stille sig som det værste; men en Stats Undergang kan ikke være Gjenstand for Sorg, og Betydningen af Nationens Undergang føler de ikke. Derfor vil Danmark heller ikke som Nation gaa tilgrunde; thi saalænge et Folk kan sørge, saalænge lever det ogsaa. Idethele taget begriber jeg ikke den Tale, der gaar ud paa at Danmark er værst stillet blandt vore Lande. Du kan tro mig, det er ikke saa.» Og at «jeg maatte ud af Svinskheden deroppe for at blive nogenlunde tvættet. Deroppe kunde jeg aldrig føre noget sammenhængende indre Liv; derfor var jeg et i min Produktion og et andet udenom; - men derfor blev Produktionen heller ikke hel.» Og: «Jeg arbejder meget og holder mig inde. Susanna og Sigurd gjennemstrejfer Byen i alle Retninger, snart mellem Ruiner, snart i Museer, Gallerier og Samlinger.» HI skriver også bla om Giuseppe Garibaldi (1807-1882, italiensk nasjonalist og geriljaleder). Se også 20.04-18.06.1864.

04.12 (ma) Skriver brev til Clemens Petersen (se 05.03.1859) om den forestående utgivelse av «Brand» av 16.03.1866, og ber om «støtte» i «alle de Punkter, hvori De finder at Sagen og jeg selv fortjener det». HI låner Garibaldis (se 03.12.1865) selvbiografi fra DSFs bibliotek. HIS, HISB12s239.

07.12 (to) Frederik Hegel (se 25.10.1865) skriver brev til HI og meddeler at «Brand» ikke kan utgis før jul.

11.12 (ma) Se 02.10.1864 og 01.06.1866 om boklån.

12.12 (ti) Se 24.12.1865 om møte mellom HI og Grieg.

15.12 (fr) HIs forslag referert 01.12.1865 vedtas i årsmøte i DSF med stort flertall. Iht Østvedt skal også Edvard Grieg (se 24.12.1865) ha vært til stede. Østvedt-Italia s. 72.

Medio desember. Skriver iht SIB brev (tapt) til Bjørnstjerne Bjørnson.

24.12 (sø) HI treffer (men se også 15.12.1865) Edvard Grieg (eg Edvard Hagerup Grieg, 1843-1907, norsk komponist) i DSF. Iht Griegs dagbok traff han også HI 12.12.1865. HI og Grieg diskuterer (mellom denne dato og Griegs avgang fra Roma april 1866) et samarbeid om en operaversjon av «Olaf Liljekrans» av 02.01.1857. Iht Østvedt ble Grieg denne dagen «vitne til at Ibsen plutselig reiste seg og holdt en flammende tale for det erobrede Slesvig.» Figueiredo, «Mennesket», s. 304, Meyer, s. 262, Østvedt-Italia s. 77+78, Grieg, s. 38+40.
25.12 (ma - 1. juledag) Edvard Grieg (se 24.12.1865) noterer i dagboken etter «restefest» uten kvinner og barn: «Ibsen sprøitefuld». Figueiredo, «Mennesket», s. 304, Østvedt-Italia s. 77, Grieg, s. 42.

28.12 (to) HI låner «Bibelhistorie for Børn» i DSFs bibliotek. HISB12s242.

For innledning, se her, for forrige innlegg, se her. For neste innlegg, se her. (Entry updated 25.06.2018)

#Ibsen