I Henrik Ibsens kjølvann - Marie Hoff og Kristian Elster

Marie Gerhardine Hoff (1815-1859, født Hambro)

Hvilken forbindelse Marie Gerhardine skal ha hatt med Henrik Ibsen er ikke helt klargjort, men selv om hun døde i Kristiania, vokste hun opp i Bergen. Og ekteparet Hoff var venner av familien Sontum, som Henrik Ibsen også ble kjent med da han flyttet inn på pensjonatet til fru Helene Sontum (1790-1864, norsk pensjonatvertinne) i oktober 1851, og hvis familie han ble venner med for resten av livet. Datteren Johanne Hoff husket bestillingen av sangen/diktet Ibsen skrev i forbindelse med morens bortgang, og at den ble hentet hos ham av Nicolai Hoffs adjutant.

Marie giftet seg en gang før 1838 med Nicolai Engebret Hoff (1813-1903, norsk løytnant, senere generalmajor). De fikk fire barn: Edvard Hans Hoff (1838-1933), Johanne Marie Hoff (1839-?, etter 1885), Sophie Bolette Hoff (1843-?, etter 1885) og Harald Nikolai Hoff (1847-1928).

Marie døde 26. mai av tyfus, og ble gravlagt 30te samme måned. Henrik Ibsens «Sang ved Fru Marie Gerhardine Hoffs Grav den 30te Mai 1859» lyder som følger:

Livshaven blomstred, rig gik du derinde, -
Saa rig som en Moder og Viv er at finde;
En Fremtid du saa gjennem Haabets Skjær, -
En Grav, en Grav laa iløn dig nær!     

Dødsenglen vinked, han bød dig at følge;
Nu opad du stævner paa Lyshavets Bølge;
Ei lindre du kan dine Kjæres Sorg, -
En Grav, en Grav blev din Jordeborg.     

Vaardagens Blomster, som dækker din Kiste, -
De rummer en Trøst for det Haab, som vil briste, -
De gjemmer et Livsfrø dybt under Muld:
Bag Grav, bag Grav straaler Morgenguld!     

Klagende Sjæle, som skygges af Sorgen!
Bag Natsløret vinker Forjættelsens Morgen;
I Troen er Lægdom for Savnets Saar:
Bag Grav, bag Grav er en Gjensynsvaar!

Kilder, Wikipedia, Henrik Ibsens Skrifter (digital versjon)

Kristan Mandrup Elster (1841-1881, norsk forfatter og forstmann)

Kristian Elster d.e. var forfatter og litteraturkritiker. Hans romaner og noveller hører til det ypperste i sin tids norske litteratur. Som kritiker var han banebryter for den nye realistiske litteraturen.

Elster vokste først opp i Overhalla, men 1853 flyttet familien til Førde i Sunnfjord, der hans far var sorenskriver. 15 år gammel ble han sendt til Christiania for å gå på skole der. Det var meningen at han skulle bli offiser, men det gikk ikke - han var for nærsynt. Han gjorde flere forsøk på å ta examen artium, siste gang 1864, men klarte ikke latinen. 1867 reiste han til Giessen i Tyskland og utdannet seg til forstmann. Fra 1869 bodde han i Christiania og skapte seg et navn som litteratur- og teaterkritiker. 1873 var han noen måneder konstituert forstmann i Valdres og ble så ansatt som forstassistent i Søndre Trondhjems amt, med bopel i Trondheim. Der bodde han til han døde av lungebetennelse 11.04.1881. Hans roman «Farlige Folk» utkom posthumt samme år, det gjorde også et utvalg noveller under tittel «Solskyer». Sønnen, Kristian Elster d.y. (17.03.1881-1947, norsk forfatter, jurist og litteraturhistoriker), ble født mindre enn måned før farens bortgang. I 1860 fikk Kristian Elster inn sitt sagaskuespill «Fra Fjorden» til Kristiania Norske Theater, hvor Henrik Ibsen bla var litterær rådgiver. I sitt brev av 21.01.1860 skriver Ibsen til Hr: Theod: Mandrup (Elsters psevdonym):

«Deres indleverede Skuespil ​'Fra Fjorden' har jeg med stor Interesse gjennemlæst og underretter Dem herved om at det skal være mig en Glæde at bringe det til ​Opførelse om muligt allerede i Februar Maaned. Honoraret for et Stykke af den Længde udgjør ifølge det ved det norske Theater gjældende Regulativ 12 ½ ​p: Ct: af Billetsalget ved de 4 første Forestillinger. Det bemærkes at udsolgt Hus beløber sig til omtrent 190 Sp. Jeg tror det vilde være gavnligt mundtlig at forhandle med Dem om enkelte Smaaforandringer af Udtryk o. s. v. ligesom Stykket maaskee [sic.] i teknisk Henseende kunde vinde ved en og anden uvæsentlig Forkortelse; skulde De hertil være villig, beder jeg mig derom underrettet. Forøvrigt beder jeg Dem være forvisset om at der saavel fra Udstyrets som fra Indstuderingens Side skal blive anvendt al den Omhu, hvorpaa Deres Arbeide efter min Formening har utvivlsomt Krav.»

Men Elster var selvkritisk, så han trakk skuespillet tilbake. Skuespillet om birkebeinerlederen Eystein Meyla (1157-1177) ble imidlertid oppført, men det ble en absolutt fiasko. Henrik Ibsen anmeldte stykket i Illustreret Nyhedsblad 16.08.1863, tre dager etter oppførelsen.

At Henrik Ibsen satte pris på Elster går frem av to brev, det første skrevet fra München 25.03.1880:

«Herr Kristian Elster. Trondhjem.

De har havt den godhed at sende mig ​et par af Deres nyere fortællinger, og jeg aflægger Dem herved min forbindtligste tak for Deres velvillige opmærksomhed.

Men når De synes at forudsætte at disse arbejder eller Deres literære produktion overhovedet måske kunde være mig ubekendt, så er dette en fejltagelse. Jeg har tvertimod med interesse og sympati fulgt Dem på Deres forfattervej lige fra ​den tid, da Deres dramatiske ungdomsarbejder kom mig for øje. I disse såvelsom i alt, hvad De har offentliggjort, i Deres noveller og ikke mindst i ​Deres beskrivende fremstillinger af natur og folkeliv med dets betingelser i de forskellige egne af vort land, har jeg gennemgående sporet en fin og ejendommelig begavelse, hvilket jo også, så vidt jeg mindes, har været anerkendt af den fagmæssige kritik, og, hvad der har mere at betyde, af de bedste elementer i vor læsende almenhed.

Højst ønskeligt for Deres fremtidige forfattervirksomhed tror jeg imidlertid nok det vilde være, om De ret snart kunde få anledning til personlig at gøre Dem bekendt med videre og friere ​feldter af ​samtidslivet, end dem, hvortil De hidtil har været henvist. Hvis det står i Deres magt at rive Dem løs fra Deres øvrige gøremål - jeg ved ikke bestemt, hvilke disse egentlig er - og hvis De søgte et rejsestipendium, enten af det  ​Schæffer'ske legat, eller måske heller af de til slige øjemed ​bevilgede statsmidler, så synes ​jeg ikke jeg kan tænke mig, at et sådant vil blive Dem nægtet.

Skulde De beslutte Dem til et sådant skridt, og skulde lykken være Dem gunstig, så vilde jeg ubetinget råde Dem til at indbefatte Tyskland i Deres rejseplan. Her er nutids-kultur at studere, her er folkeligt liv at iagttage, beslægtet med og dog forskelligt fra vort eget, og derfor af særlig interesse måske netop for Dem.

Jeg ved, hvad jeg for mit vedkommende skylder mit kendskab til det almene ​verdensliv, og jeg tænker ofte med deltagelse på de mange begavede mennesker hjemme, som hæmmes af snevre forholde. Jeg behøver derfor ikke at forsikre Dem om, at det hjertelig skulde glæde mig, hvis det for en tid måtte lykkes Dem at komme ud og høste erfaring og forøget klarhed ad sammenligningernes vej.

Sker dette, og Deres rejse skulde føre Dem på disse kanter, så vær forvisset om, at De altid vil være velkommen hos

Deres særdeles forbundne

Henrik Ibsen.» Det Schæffer'ske legat var et legat etter tollkasserer Henrik Ernst Schæffer (1794-1865), stiftet 1865 til å støtte for unge mennesker som ønsket å bli forfattere, kunstnere og lignende.

I et brev til sitt forlag Gyldendal ved Frederik Vilhelm Hegel (1817-1887, dansk forlegger og etatsråd), skrev Henrik Ibsen 21.04.1881 om Elster: «Det gjorde mig meget ondt at erfare Kr: Elsters død; han var en fin og højt begavet natur. -»

Kilder: Henrik Ibsens Skrifter, Wikipedia, Norsk biografisk leksikon (Digital versjon)

For første innlegg, klikk her. For forrige innlegg, trykk her. For neste innlegg, trykk her. For første innlegg i Ibsen-kronologien, trykk her.

#Ibsen