Ibsenkalender - 1872 - Dresden

1872

Richard Kaufmann (se 22.09.1869) utgir (under psevdonymet Paul Pry) «Henrik Ibsen : efter Paul Pry» i Illustreret familieblad (nr 3), København. Rudolf von Gottschall (1823-1909, tysk dramatiker, epiker, forteller, litteraturhistoriker og litteraturkritiker) skriver om «Kongs-Emnerne» (se slutten oktober 1863) i artikkelen «Neue Dramen : Die Kronprätendenten» i Blätter für literarische Unterhaltung, Leipzig. Johannes (muligens Johan) Schrøder (ukjent) skriver artikkelen «Peer Gynt og Solvejg» i Nordisk Maanedsskrift for folkelig og kristelig Oplysning, Odense, Danmark. Artikkelen ble kommentert i samme blad av signaturen «-B-» i en artikkel med tittel «Også fræmkaldt ved 'Solvejg'». HISOT har anført et «Visittkort med adresse» til året «1872?»:   

«Dr: Henrik Ibsen.  

norwegischer Schriftsteller.  

Dippoldiswaldaer. Strasse  

7. parterre. -»

HI skriver (iht HIS datert til mellom slutten desember 1871 og slutten april 1872) på baksiden av et visittkort: «Friherrinde S. Adlersparre bringes ærbødigst i erindring at i mit album endnu står en tom plads i kretsen af de bedste jeg har mødt i livet.» Om Sophie Adlersparre, se opphold Stockholm 1869. Et visittkortportrett av Adlersparre fantes i familien Ibsens private fotoalbum, men det er ikke kjent om det var fra før eller etter dette brevet. Under Dresdenoppholdet besøker HI jevnlig restauranter rundt Wildsdruffer Platz eller på Café Français (om Brühlsche Terrasse, se 1870), og vanker også (sannsynligvis fra 1872, registrert medlem fra 1873-75, HIS under Innledning til brev Dresden 1868-75) i «Literarischer Verein zu Dresden». I foreningen traff HI bla Friedrich Adolf Ernst Stern (1835-1907, tysk forfatter og litteraturhistoriker) og Charles Edouard Duboc (1822-1910, tysk forfatter og maler, skrev under psevdonymet Robert Waldmüller, Dresden). HI ble også kjent med Matthias Jacob Schleiden (1804-1881, tysk botaniker), grev Wolf Heinrich Friedrich Karl Graf von Baudissin (1789-1878, tysk diplomat, forfatter, litterat og oversetter), Harald Raasløff (1810-1893, dansk minister), Karolina Karlovna Pavlova (1807-1893, russisk dikter, oversetter og forfatterinne). HIS, NBI, Figueiredo, «Masken», s. 99-100, Meyer, s. 382, Ferguson, s. 178, Ibsen77, s. 30, Noreng, s. 40+41, HISOT («Diverse»). 

Flg utgaver fra dette år fantes i HIs private bibliotek/boksamling: Vilhelm Bergsøe (se vår 

1867): «Bruden fra Rørvig», og «Hjemve» (Digte). København, Gyldendal (forlag for 

Hjemve ikke kjent). Begge bøkene i biblioteket er oppskåret fra forlaget. Jonas Lie (se vår 1851): «Fortællinger og Skildringer fra Norge». København, Gyldendal. Boken i biblioteket er oppskåret fra forlaget. Fra samme forfatter: «Tremasteren Fremtiden eller Liv nordpaa». København, Gyldendal. Boken i biblioteket er oppskåret fra forlaget. Magdalene Thoresen (se 07.01.1856): «Billeder fra Vestkysten af Norge». København, Gyldendal. Med dedikasjon fra forfatteren til Suzannah Ibsen. Boken i biblioteket er oppskåret fra forlaget. «Deutscher Novellenschatz». Herausgegeben von Paul Hense und Hermann Kurz. 2. Serie. Fünfter Band. München. Egron Lundgren (se 1870): «En målares anteckningar». Utdrag ur dagböcker och bref. Indien. Stockholm, P.A. Norstedt & Söner. Peter Erasmus Müller (1776-1834, dansk historiker, språkmann og biskop): «Dansk Synonymik eller Forklaring af eenstydige danske Ord». Med tidligere Arbeider af B.G. Sporon, L. Heiberg og J.H. Schmidh. København. Sophus Laurits Henrik Christian Julius Birket Smith (1838-1919, dansk bibliotekar og litteraturhistoriker): «Leonora Christina (Ulfeldt) på Maribo Kloster». Et Bidrag til Oplysning om hendes sidste Leveaar. København, Gyldendal. Robert Christian Barthold Avé-Lallemant (1812-1884, tysk lege og oppdager): «Fata Morgana aus Egypten und Unter-Italien». Reiseeindrücke. Altona, A. Mentzel. Boken er også omtalt i Ibsen77, s. 43-44. James Miller Killen (1815-1879, irsk kirkemann): «Vore Kjære i Himlen eller de Forløstes Gjensyn efter Døden». Overs. efter den engelske originals 13. oppl. af. J.H. Petersen. København. Heinrich Rudolf Constanz Laube (1806-1884, tysk forfatter, dramatiker og teaterleder): «Das norddeutsche Theater». Ein neuer Beitrag zur deutschen Theatergeschichte. Leipzig, Weber. Ibsen85-86, s. 12+26-27+35+39+70-71+74+76+82-83. 

01.01 (ma) Se 18.10.1869 for oppføring av «De unges Forbund» Christiania.

05.01 (fr) HI tar ut stevning mot Hans Jacob Jensen (se 17.09.1871), som først ble behandlet av byretten med dom 28.09.1875 (HIS, «Innledning til brev»).

08.01 (ma) Skriver kort økonomi-relatert brev til Frederik Hegel (se 25.10.1865). 

12.01 (fr) Skriver brev til Christiania Theater. En anmodning om at «en friplads i parketten for min svoger, bureauchef J.H. Thoresen» (se 07.01.1856) blir fornyet. Iht HIS har mottager notert: «Besvaret ved Edv. O Heiberg (at Billetten atter er givet Bureauchef Thoresen til alle Forestillinger)». Edvard Omsen Heiberg, 1829-1884, byråsjef, stiftsoverrettsassessor, i direksjonen ved Christiania Theater.

19.01 (fr) Skriver brev til Frederik Hegel (se 25.10.1865). Først en takk for mottatte penger, dernest om «Kejser og Galilæer» av 17.10.1873: «Det beror på en misforståelse når De tror at 'Julian' er så vidt fremskredet at trykningen skulde kunne påbegyndes i næste måned. Første afdeling er færdig; jeg arbejder på anden afdeling; men tredje afdeling er slet ikke skreven endnu!» Omtaler også Kristen Rovsings (1812-1889, dansk skolestyrer) publikasjon «Retskrivningsspørgsmaalet i dets Betydning for Literaturen og Folket» (1871), og ber også Hegel hilse ham «og hans familie og takke for det behagelige samvær i Rom». Ukjent når (i perioden 1864-1868) i Roma HI traff Kristen Rovsing, men skriver senere (18.11.1879) også om tiden i Roma til hans kone Marie Nicolina Theodora (1814-1888, født Schack, dansk kvinnesaksforkjemper, gift 1845). Nevner også at Camilla Collet (se 27.12.1871) fremdeles befinner seg i Dresden: «Hun er en meget begavet men højst ulykkelig natur.» Se også samme dato 1871 om datering av brevet.

22.01 (ma) Skriver iht SIB brev (tapt) til Aftenbladet.

Februar. «Brand» av 16.03.1866 utgitt på tysk: «Brand: dramatisches Gedicht in fünf Acten.» (Aus dem Norwegischen ins Deutsche übertragen und bearbeitet von P.F. Siebold), Kassel, Theodor Kay. Om Peter Friedrich Siebold, se 06.01.1869. Første av HIs skuespill som ble utgitt på et ikke-skandinavisk språk. HIS, Meyer, s. 292 (note 1) +359, Koht (bind II), s. 70.

01.02 (to) Se 29.12.1871 for oppføring av «Brand» Malmö.

07.02 (on) Skriver brev til Frederik Hegel (se 25.10.1865), bla om «Kongs-Emnerne» (3. opplag kom ut 18.04.1872), og at han har lest Herman Frederik Ewalds (se 1865) bok «Den skotske Kvinde paa Tjele» (1871). HI omtaler også «vor omgangskreds af damer» (Suzannahs venninner som bla var Amalie Hammer og «begge frøkenerne Kritz», ukjent leveår for alle), og ber i den anledning om å få tilsendt «Bresemanns danske gramatik for tysktalende». Om Friedrich Bresemann, se 11.07.1865. Se 11.01.1871 for oppføring av «Kongs-Emnerne» København. HIS, HISB13s147.

08.02 (to) Se 18.10.1869 for oppføring av «De unges Forbund» Christiania.

16.02 (fr) Skriver brev til Johan Bravo (se 18.06.1864), bla at han har gitt beskjed til sin «forretningsfører» Johan Herman Thoresen, se 07.01.1856 (et slikt brev, datert før 16.02., er iht SIB tapt), om å betale porto for Aftenbladet (til DSF i Roma), og nok en unnskyldning for at han fremdeles (se feks 13.05.1871) ikke har betalt sin gjeld til lånekassen i DSF; grunnen er «at jeg har forudset at De og foreningen vilde kunne behøve min mellomkomst i avisanliggender, da det vistnok er forbundet med mange vanskeligheder at skulle sende penger fra Rom til Norge». Andreas Munch (se 1847) med familie har tydeligvis nylig vært i byen, for HI ber Bravo om å «hilse dem; de besøgte os på nedrejsen her i Dresden». Skriver også: «Det har gjort mig meget ondt at erfare den sorg som har truffet Runebergs» (om Walter Runeberg, se også slutten juni 1864). Walter og Linas (1841-1916) to sønner Carl Michael (1869-1871) og Walter (1871-1872) døde begge to av sykdom desember 1871 og januar 1872 (hhv to år og 9 måneder gamle) i Roma. Runebergs returnerte til Finland hvor datteren Maria Christina ble født 16.10.1872, og i 1873 reiste de tilbake til Roma, bare for å oppleve at datteren (1872-1873) døde to uker etter ankomst. Familien fikk senere tre nye barn som levde opp (Kilde: Friends of the Non-Catholic Cemetery in Rome, No. 11, Summer 2010). HIS, Ferguson, s. 178.

22.02 (to) Skriver brev til Johan Herman Thoresen (se 07.01.1856), mest om økonomi, og ber Thoresen om å nedbetale på gjelden til Hans Jacob Nandrup (se 04.07.1860 og feks 02.06.1864) med «de fåreslåede 100» spesiedaler. 

23.02 (fr) Frederik A. Cettis (se 1870) turnéer oppfører «De unges Forbund» (på dansk) av 18.10.1869 i Malmö Teater. Del av turné. Fullstendig turnéliste ikke fremskaffet. De andre kjente oppføringene er 25.02. i Malmö, og 20.03. og 08.04.1872 på Mindre Teatern, Göteborg. Frederik Cetti spilte i rollen som «Sakfører Stensgård». Camilla Collett (se 27.12.1871) skriver brev til sin sønn Alf Collett (1844-1919, norsk genealog og historiker), bla flg om HI: «Han er fra Top til Taa Egoist, og navnlig er han dette som Mand ligeovefor Kvinder. Hans huslige Forhold har vidst mindst kundet virke paa ham. Læg Mærke til alle hans Helte: Despoter ligeover Kvinder er de alle. Ligetil den afskyelige Affødning Peer Gynt, skal en ædel Kvinde staa parat til at drage op af Snauset, d.v.s. offre sig for. Tænk dig vort Sammenstød, Alf! Han skal mindes det; thi jeg tror Ingen, selv ikke Mænd, har sagt ham, hvad jeg ikke frygtede at sige ham. Han hørte paa ... Han er mig ubegripelig, ifald forstaar jeg ham blot som den af vore Genier, der mindst gennem Livet har vundet den Livsanskuelse der er den sande, og som derfor trods Evner sikter feil. Han har levet som en Eneboer bestandig.» Ibsen.nb.no, Ferguson, s. 253, IBS, Benterud, s. 291, Østvedt10, s. 40.

24.02 (lø) Skriver brev til Kirke- og Undervisningsdepartementet. Først en redegjørelse for reise til Stockholm og Egypt etter innvilget stipend 1869 (se 16.02.1869), dernest en fornyet søknad om stipend på 450 spesiedaler «for derved at sætte mig i stand til at afslutte mine kunsthistoriske studier og derefter i sommeren 1873 at vende tilbage til hjemmet». Søknaden ble avslått i juni. HIS, Meyer, s. 359, Figueiredo, «Masken, s. 104, Halvorsen, s. 19-20, Faaland, s. 158-159.

25.02 (sø) Se 23.02.1872 for oppføring av «De unges Forbund» Malmö.

29.02 (to) Skriver brev til Johan David Lorange (1834-1905, norsk ingeniør), i en høyst mistenksom, fornærmet og motvillig tone som svar på en henvendelse fra Lorange (som satt i jubileumskomiteen) ifb mulig bidrag/dikt til Tusenårsfesten 1872 (se 11. og 18.07.1872). HIS, Figueiredo, «Masken», s. 104.

Mars. I Ibsens private bibliotek/boksamling finnes eksemplarer (bind 2-3) av «Nyt dansk Maanedsskrift» (København) fra perioden april 1871 til mars 1872. Ibsen85-86, s. 57.

Mars-april. «Kongs-Emnerne» av slutten oktober 1863 og revidert november 1870 utgitt på tysk: «Die Kronprätendenten» (Historisches Schauspiel in 5 Akten. Deutsch von Adolf Strodtmann. Einzige vom Verfasser autorisierte deutsche Ausgabe), Berlin, Paetel. «De unges Forbund» av 30.09.1869 utgitt på tysk: «Der Bund der Jugend» (Lustspiel in fünf Aufzügen. Nach dem Norwegischen Henrik Ibsens. Deutsch von Adolf Strodtmann), Berlin, Paetel. Adolf Heinrich Strodtmann, 1829-1879, tysk dikter, journalist, oversetter og litteraturhistoriker. HIS, FU, bind 2, XI, bind 4, II, HISB13s782, Koht (bind II), s. 70.

Vår (mellom mars og juni iht HIS). Skriver brev til ukjent mottager, muligens Adolf Strodtmann (se mars-april 1872), nok et forsvar mot angrep fra tysk presse (se feks 06.03.1872 og 23.11.1871).

02.03 (lø) Skriver brev til Frederik Hegel (se 25.10.1865), omtaler bla saken mot Hans Jacob Jensen (se feks 05.01.1872) og at han «arbejder daglig på 'Kejser Julian'». 

03.03 (sø) Oppføring av «Kongs-Emnerne» København referert 11.01.1871 anmeldt (del 1 av 2) av signaturen «Spectator» (Edvard Brandes, se 01.12.1874) i Illustreret Tidende (nr 649). Se 16.03.1872 om anmeldelse av «Digte» av 03.05.1871. HIS, NBI, I&B, s. 344.

06.03 (on) Skriver brev til Peter Friedrich Siebold (se 10.02.1869), bla om biografien om HI 

(se 19.03.1870) og Siebolds oversettelse av «Brand» (se 16.03.1866) til tysk (se februar 1872). Nevner også at han har mottatt manuskript fra Julie Ruhkopf (1799-1880, tysk forfatterinne) om nok en oversettelse av «Brand» til tysk (den utkom 1874). Skriver også om konflikten med tysk presse (se 23.11.1871), feks: «De tager fejl når De tror at jeg ikke anerkender det store ved en mand som Bismark; men jeg ser i ham en væsentlig hindring for et godt og venskabeligt forhold mellem Tyskland og Skandinavien.» Se også brev av 

19.02.1871, om Bismarck, se 03.10.1870.

09.03 (lø) Se 11.01.1871 for oppføringer av «Kongs-Emnerne» København.

13.03 (on) Skriver kort brev til Michael Birkeland (se vår 1850 Christiania), vedlagt brev til Bjørnstjerne Bjørnson (se vår 1850 Christiania): «Til digteren Bjørnstjerne Bjørnson. Vedlagte brev, som jeg igår modtog fra Norge, oversendes hermed.» HI hadde mottatt et anonymt brev fullt av uforskammenheter fra Norge, og HI som var overbevist om at Bjørnson stod bak, sendte brevet via Birkeland. Birkeland var forøvrig informert om korrespondanse (se 29.02.1872) mellom Johan D. Lorange og HI. HIS, Figueiredo, «Masken», s. 104.

16.03 (lø) «Digte» av 03.05.1871 anmeldt (usignert) av Edmund William Gosse (1849-1928, engelsk bibliotekar, lyriker, forfatter, litteraturhistoriker og oversetter) i Spectator, London, under overskriften «Ibsen's New Poems» (den første omtale av HI i England). Gosse besøkte Norge sommeren 1871, og ble anbefalt HIs nylig utkomte «Digte» av 03.05.1871 i Trondheim av bokhandler Hans Lien Brækstad (1845-1915, norsk litterat, journalist og konsul). Ibsen.nb.no, HIS (innledning til Digte, «Utgivelse»), Meyer, s. 359 (som feilaktig har anført anmeldelsen til 03.03.1872), Egan, s. 41, IbsDavis, s. 10 (note 4), Koht (bind II), s. 74 (som feilaktig har anført anmeldelsen til «april 1872»), Ibsen60-62, s. 36, Herleiv Dahl, (Bibliografi, s. IX) + s. 244, Rem, s. 39+40. 

(Edmund Gosse)

17.03 (sø) Oppføring av «Kongs-Emnerne» (refererert 11.01.1871) anmeldt (del 2 av 2) av signaturen «Spectator» (Edvard Brandes, se 01.12.1874) i Illustreret Tidende (nr 651). HIS, Ibsen.nb.no, NBI.

20.03 (on) Sigurd skriver dikt til HI med tittel «Til pappa fra Sigurd Ibsen til den 20de Marts : 

vers på rim». Se 23.02.1872 for oppføring av «De unges Forbund» Göteborg. NBI. 

21.03 (to) Skriver brev til Fredrik Gjertsen (se høst 1850), først at han er «glædelig overrasket» over å ha mottatt Gjertsens «Horat's brev til Pisonerne om Digterkunsten» (1871), dernest generelt om oversettelser.

24.03 (sø) Se 18.10.1869 for oppføring av «De unges Forbund» Christiania.

02.04 (ti) Skriver brev til Edmund Gosse (se 16.03.1872) og takker for anmeldelse av 16.03.1872. Skriver bla om oversettelser av sine skuespill/dikt til tysk, men også bla: «At indføres i den engelske leseværden er imidlertid for mig hovedsagen, og jo hurtigere dette kunde ske, desto kærere vilde det være mig.»

04.04 (to) Skriver brev til Georg Brandes (se 25.04.1866), bla om Brandes' forelesninger (se 25.11.1871), hvorav 1. bind («Emigrantlitteraturen») hadde utkommet 08.02.1872 (evt 15.02.1872 iht HISB13s165): «Farligere bog kunde aldri falde i en frugtsommelig digters hænder. Den er en af de bøger som sætter et svælgende dyb mellem igår og idag.» HISB13s782.

07.04 (sø) Skriver dedikasjon til Augusta Nordenfeldt (ukjent) i eksemplar av «Brand» av 

16.03.1866: 

«Til  

Frøken Augusta Nordenfeldt med tak for besøget i Dresden. 

7/4.72  

Henrik Ibsen». HISOT.

08.04 (ma) Se 23.02.1872 for oppføring av «De unges Forbund» Göteborg.

09.04 (ti) Skriver brev til Michael Birkeland (se vår 1850 Christiania), først om det anonyme brevet referert til 13.03.1872, så om brevet til Johan D. Lorange 29.02.1872 samt HIs tanker rundt 1000-årsjubileet (se 11.07 og 18.07.1872).

11.04 (to) Skriver kort brev til Michael Birkeland (se vår 1850 Christiania). Skriver også brev til Johan Ludvig Michael Lund (1844-1912, dansk zoolog og religionshistorisk forfatter), et negativt svar på henvendelser om å bidra i et tidsskrift.

16.04 (ti) Morgenbladet skriver i en notis (nr 104, s. 2) om HIs arbeider på engelsk. HISB13s175.

18.04 (to) 3. opplag av «Kongs-Emnerne» av slutten oktober 1863 og revidert november 1870 utgitt. 1500 + 75 eksemplarer, HIs honorar 400 rigsdaler (800 kroner). Anmeldelse av 16.03.1872 gjengitt i utdrag i Morgenbladet (nr 106A). FU, bind 2, X, HISB13s175+782, Figueiredo, «Masken», s. 551, Herleiv Dahl, (Bibliografi, s. IX) + s. 244.

21.04 (sø) Skriver brev til Kirke- og Undervisningsdepartementet om at søknaden av 24.02.1872 «også må komme i betragtning ved uddelingen af de til videnskabsmænds og kunstneres rejser i udlandet bevilgede midler».

22.04 (ma) HI og H.C. Andersen (se opphold København 1852) møtes, og de kom øyensynlig like godt overens som før, for Andersen sendte ham et eksemplar av sitt siste bind eventyr og historier. HI takket for boken i et udatert brev (se juni 1873). Andersen var i følge med William Edvard Bloch (1845-1926, dansk forfatter og teaterinstruktør). Erik Bøgh (se 09.12.1861) skriver om «De unges Forbund» (se 30.09.1869) i Folkets Avis, København. HIS, Meyer, s. 365, Figueiredo, «Masken», s. 98, NBI.

24.04 (on) Skriver brev til Frederik Hegel (se 25.10.1865), bla om Edmund Gosse (se 

16.03.1872) og «Kejser og Galilæer» (se 16.10.1873): «Af 'Julian' er jeg snart færdig med 2den afdeling. Den tredje og sidste vil gå som en leg.» Nevner også at H.C. Andersen (se opphold København 1852 og 22.04.1872) er på besøk i Dresden.

27.04 (lø) Skriver kort brev til Thomas Lauritz Christian Frederik Blich (1810-1879, norsk

lege): «Herr landphysikus dr: Blich med frøkener døttre hilses forbindtligst.» Omstendighetene rundt hilsenen er ikke kjent. HIS.

29.04 (ma) Skriver brev til Michael Birkeland (se vår 1850 Christiania), først en takk for å ha mottatt Harald Hårfagres (850-931/932, norsk konge) saga (den tredje av kongesagaene i Snorre Sturlasons Heimskringla), som HI trengte ifb 1000-årsfesten 1872 (se 18.07.1872). Sturlason, 1178/79-1241, islandsk høvding, forfatter, skald. Skriver også om sitt tiltenkte bidrag til festen: «Jeg ønsker at digtet må blive foredraget både i Kristiania og Haugesund. Dersom skolebestyrer Gjertsen på det førstnævnte sted vil påtage seg oplæsningen, er jeg vel tilfreds.» Om Gjertsen, se 21.03.1872 og høst 1850. Skriver iht SIB også brev (tapt) til Jakob Løkke (se vår 1850 Christiania), muligens en anmodning om å assistere Edmund Gosse (se 16.03.1872), se brev av 30.04.1872.

30.04 (ti) Skriver brev til Edmund Gosse (se 16.03.1872) om oversettelser, artikler, skuespill (som HI i brev av 24.04.1872 har bedt Hegel sende til Gosse) og dikt. Bla: «'Kærlighedens 

Komedie' er egentlig at betragte som en forløber for 'Brand', idet jeg nemlig deri har skildret den i vore sociale forholde rådende modsætning imellem virkeligheden og den ideale fordring i allt hvad der angår kærlighed og ægteskab. Bogen vakte, da den udkom, en rasende storm af forbitrelse i Norge; grunden dertil vil De se af min fortale til 2den udgave, som sendes Dem. 'Peer Gynt' er 'Brand's modsætning; den ansees af mange for min bedste bog. Hvorvidt De vil finde behag i den, ved jeg ikke. Den er vild og formløs, hensynsløst skrevet, således, som jeg kun turde vove at skrive langt borte fra hjemmet; den er nemlig bleven til under mit ophold i sommeren 1867 på Ischia og i Sorrento.» Skriver også at Jakob Løkke (se brev av 29.04.1872) «... opholder sig for tiden i London. Ham har jeg tilskrivet en anmodning om at opsøge Dem og give de forlangte oplysninger. Herr Løkke er en i alle henseender udmærket kender af vor literatur, og der gives ingen, til hvem jeg med større tryghed kan anbefale Dem, end netop han.» Og om «Peer Gynt» av 14.11.1867: «Den er vild og formløs, hensynsløst skrevet, således, som jeg kun turde vove at skrive langt borte fra hjemmet; den er nemlig bleven til under mit ophold i sommeren 1867 på Ischia og i Sorrento.»

01.05 (on) Skriver brev til Johan Herman Thoresen (se 07.01.1856), bla at Marie (Suzannahs søster som har bodd sammen med Ibsens i Dresden siden 1868) har reist hjem til Norge. Han ber Thoresen nedbetale gjelden til Nandrup (se sist 22.02.1872) med ytterligere 100 spesiedaler. Nevner også at Thomas Kragh Thoresen (Suzannahs halvbror, se 07.01.1856) «opholder sig for tiden her» (boende der langt utover høsten iht Figueiredo) og at Meïr A. Goldschmidt (se 25.04.1858) har «anmeldt sit komme». Goldschmidt kom på besøk i september. HIS, Figueiredo, «Masken», s. 98+102, Ferguson, s. 179.

02.05 (to) Skriver kort brev til Frederik Hegel (se 25.10.1865), mest økonomi-relatert.

31.05 (fr) Skriver brev til Georg Brandes (se 25.04.1866), bla om Brandes' forelesninger (se 25.11.1871 og 04.04.1872).

Sommer. Suzannahs halvsøster Dorothea (se 07.01.1856) og Conrad Falsen (1847-1898, norsk offiser og konsul, gift med Dorothea 1870) kommer på besøk.

05.06 (on) Skriver brev til Simon Wright Hofgaard (1843-1908, norsk skolemann og lærebokforfatter). Sannsynligvis som svar på en henvendelse om referanse/hjelp til skriving av lærebok i tysk. HI henviser ham til Paul Hohlfeld (1840-1910, tysk skolemann i Dresden). 22.06 (lø) Skriver kort brev til Frederik Hegel (se 25.10.1865), bla om «Kejser og Galilæer» av 17.10.1873: «Mit arbejde går stadigt fremad. fra midten af næsten måned tænker jeg at rejse på landet i en fem ugers tid; men hvorhen er endnu ubestemt.»

26.06 (on) Skriver brev til Johan Herman Thoresen (se 07.01.1856), mer om gjelden til Nandrup (se sist 01.05.1872) og at «I midten af næste måned agter vi at rejse til Tyrol på en 5 ugers tid». Skriver iht SIB også brev/kort (ukjent eier) til både Suzannah (som hadde bursdag) og Sigurd denne dag.

27.06 (to) Skriver iht SIB brev (tapt) til «Festkomitéen for 1000-årsjubileet for Norges rike», Haugesund. Se også 30.06.1872 om brevet.

30.06 (sø) Skriver brev til Michael Birkeland (se vår 1850 Christiania), bla at han 27.06 sendte sitt «digt til festkomiteen» (ifb festen 18.07.1872), og at med valget av Morten Beyer (se høst 1854) «til oplæser i Haugesund er jeg vel fornøjet». Skriver også om avslag på stipendsøknad (se sist 21.04.1872): «Jeg kunde have den største lyst til at skrive offentligt om denne vor regerings erbarmelighed; men da jeg betragter statsråd Riddervold som min personlige fiende, må jeg naturligvis af æreshensyn lade det være. -» Hans Riddervold, 1795-1876, norsk geistlig og politiker. 1848-1872 statsråd og leder av Kirke- og undervisningsdepartementet.

Tidlig juli. HI med familie flytter til Grosse Plauensche Strasse 9 (ødelagt i bombeangrep februar 1945) iht HIS, Meyer og Sæther, mens Figueiredo hevder flyttingen først fant sted etter hjemkomsten fra Berchtesgaden (se 29.08.1872). Meyer, s. 365, Figueiredo, «Masken», s. 102, Sæther, s. 172.

07.07 (sø) Skriver brev til Hermann von Löhner (se 21.11.1871), (negativt) svar på to henvendelser om å bidra med novelle (muligens i Löhners «Alte Liebe rostet nicht» av 1872). «Peer Gynt» av 14.11.1867 anmeldt av Edmund Gosse (se 16.03.1872) i Spectator, London. HIS, Meyer, s. 361, Edvardsen, s. 173.

10.07 (on) Skriver brev til Peter Friedrich Siebold (se 10.02.1869), mest om Siebolds oversettelse av «Brand» (se februar 1872) av 16.03.1866 til tysk.

11.07 (to) Skriver brev til Komiteen for Tusenårsfesten i Berlin. Vedlagt dikt som «jeg efter anmodning af festkomiteen i Kristiania har skrevet, og som er bestemt til at oplæses dersteds samt i Haugesund».

13.07 (lø) Adolf Strodtmanns oversettelser av «Kongs-Emnerne» og «De unges Forbund» referert mars-april 1872 anmeldt i «Magazin für die Literatur des Auslandes» (nr 28). 

HISB13s157, NBI.

14.07 (sø) Skriver kort brev til Michael Birkeland (se vår 1850 Christiania), bla at «Allerede i morgen afrejser jeg herfra».

Berchtesgaden

15.07 (ma) Familien Ibsen reiser til Berchtesgaden via Böhmen og Østerrike. HIS, Meyer, s. 365, Koht (bind II), s. 60.

18.07 (to) Diktet «Ved tusendårs-festen den 18de juli 1872» opplest (Figueiredo hevder diktet ble trykt men ikke lest høyt, jfr brev 08.08.1872) ved den offisielle fest (for slaget ved Hafrsfjord år 872) i Haugesund samme dag. Diktet trykt som småtrykk hos W.C. Fabritius' Bogtrykkeri, og først lest etter festen av ordfører Morten Beyer (se høst 1854) fra Bergen. HISB11s191+839, NBI, Figueiredo, «Mennesket», s. 105, FU, bind 4, XVIII, Gran (bind 1), s. 90, Gran (bind 2), s. 12.

19.07 (fr) Diktet «Ved tusendårs-festen den 18de juli 1872» publisert i Dagbladet (nr 165), Aftenbladet (nr 165), og i Aftenposten (nr 165). HISB11s191, Ibsen55-56, s. 139, Herleiv Dahl, s. 293.

20.07 (lø) «Peer Gynt» av 14.11.1867 anmeldt (usignert) som «A Norwegian Drama» av Edmund Gosse (se 16.03.1872) i Spectator, London. Egan, s. 45, Burchardt, s. 125, NBI, IbsDavis, s. 11 (note 3).

21.07 (sø) Diktet «Ved tusendårs-festen den 18de juli 1872» trykt i Morgenbladet (nr 198B), Christiania. HISB11s191.

23.07 (ti) Skriver brev til Georg Brandes (se 25.04.1866) fra Berchtesgaden med beskjed om at han har «flakket om i Bøhmen og andre østerrigske landsdele og er nu endelig havnet her i bayersk Tyrol». Svarer også (relativt) positivt på en forespørsel fra Brandes om å bidra til hans planlagte tidsskrift «Det Nittende Aarhundrede» hos Gyldendal. Meyer, s. 365, Koht (bind II), s. 60.

26.07 (fr) Diktet «Ved tusendårs-festen den 18de juli 1872» trykt i Dansk Folketidende, København. NBI.

01.08 (to) «Kongs-Emnerne» («The Pretenders») av slutten oktober 1863 og revidert november 1870 anmeldt av Edmund Gosse (se 16.03.1872) i tidsskriftet Academy, London. Meyer, s. 361+370, NBI, IbsDavis, s. 11 (note 3) +12 (note 1), HISB13s180 (som daterer anmeldelsen til 02.08.1872).

02.08 (fr) Se 01.08.1872 om anmeldelse.

03.08 (lø) HI blir karikert i vittighetsbladet «Vikingen» (nr 31), ifb dikt publisert 21.07.1872. En tegning viser HI foran et trollspeil, flankert av en seidel øl og en pengesekk merket «Digterløn 400 (spd.)». I speilet er gjenstandene forvandlet til en pilegrimstav og en flaske merket «Sund styrkemedisin». Under tegningen står det: «Hr. Ibsen skal skrive et Digt til Tusindaarsfesten og henter derfor Inspiration, idet han betragter det Største, som Landet i hans Øine i disse 1,000 Aar har frembragt. Hvad Under da, at han kommer til at skrive et Digt om sig selv istedetfor om Tusindaarsfesten?» (Copyright The National Library of Norway). 

08.08 (to) Skriver brev til Frederik Hegel (se 25.10.1865) bla om status mht «Kejser og Galilæer» av 17.10.1873: «Jeg kan nemlig melde Dem at jeg nu har tilendelagt 2den del af trilogien. Første del: 'Julian og visdoms-vennerne', skuespil i 3 akter udgør omtrent 100 sider trykt; den anden del, som jeg nu renskriver, 'Julians frafald', skuespil i 3 akter, er af et lignende omfang. Det tredje stykke, 'Julian på kejserstolen', blir i 5 akter, og er så betydelig forberedt at det vil gå ulige hurtigere fra hånden end det foregående.» HI lot senere på høsten de to første aktene smelte sammen til verkets første del, «Cæsars frafald», mens den siste (andre) delen ble hetende «Kejser Julian». Om diktet «Ved tusendårs-festen den 18de juli 1872» skriver HI ironisk at «da det kom til stykket vovede de fejge karle ikke at lade det oplæse! Værdige efterkommere af den gamle heltekonge!» HIS, Figueiredo, «Masken», s. 110, Meyer, s. 373, Ferguson, s. 190.

17.08 (lø) Versjon av anmeldelse 20.07.1872 trykt i «Littell's Living Age» (nr 1471). 

Tidsskriftet ble utgitt i Boston, USA av Eliakim Littell, 1797-1870, amerikansk redaktør. HIS, NBI.

20.08 (ti) Dagbladet, Christiania, refererer Gosses anmeldelse av 01.08.1872 i artikkel med tittel «Henrik Ibsen bedømt i England». NBI.

29.08 (to) Skriver kort brev til Georg Brandes (se 25.04.1866) fra Berchtesgaden, bla at «Imorgen afrejser jeg herfra og håber at være i Dresden den 1ste September».

30.08 (fr) Se 29.08.1872 om avreise fra Berchtesgaden.

31.08 (lø) Meyer (s. 366) hevder HI var tilbake i Dresden «sist i august».

Høst. «Terje Vigen» av 23.02.1862 oversatt til engelsk av Johan Andreas Dahl (1831-?) i «Norwegian and Swedish Poems», Bergen, J.W. Eide. Kristofer Janson (se vinter 1864) publiserer et dikt i Oplandenes Avis, bla med: «Nei Ibsen! deg taka me inkje paa Ordet, du talar for mykje, og talar for stort, du kaldlær og dunkar for ofte i Bordet, og kjære - kvat hev du fyr Norden daa gjort?». FU, bind 4, XIII, HIS (innledning til Digte, «Oversettelser i Ibsens levetid»), HISB13s783, Figueiredo, «Masken», s. 227+590, HIS, NBI, IbsDavis, s. 8 (note 1), Næss, s. 100.

01.09 (sø) Se 29.08.1872 om avreise fra Berchtesgaden.

15.09 (sø) Skriver brev til Frederik Hegel (se 25.10.1865), bla at Georg Brandes (se 25.04.1866) har kommet til Dresden. Brandes ble tre uker (en måned iht Meyer og Koht), og HI introduserer ham for «Literarischer Verein zu Dresden» (se innledning 1872). Meïr A. Goldschmidt (se 25.04.1858) kom også på besøk til Dresden, og han inviterte HI og Brandes til middag på Hotel Berlin. Paulsen skriver: «Goldschmidt hadde hilst på ham [Ibsen] i Dresden. Georg Brandes opholdt sig der samtidig og de to berømtheder kom næsten hver aften til Ibsen og drak the.» Meyer, s. 366+368, Figueiredo, «Masken», s. 102, Ferguson, s. 176+178, Koht (bind II), s. 55, HISB13s197 (som har anført Brandes’ opphold fra 12.09-02.10.1872), John Paulsen («Samliv med Ibsen. Anden Samling»), s. 168.

27.09 (fr) Skriver brev til Johan Herman Thoresen (se 07.01.1856), mye om diktet (se 

18.07.1872) som ikke ble lest opp (se brev av 08.08.1872), samt at Brandes og Goldschmidt har vært på besøk (se feks 15.09.1872). Om Oscar 2 (se 25.04.1858) som ble konge av Sverige og Norge samme år: «Jeg tænker ofte på hvad man kan vente af vor nye konge. En fast og frygtløs mand i hans stilling kunde udrette meget; men om han har disse egenskaber tør måske være tvivlsomt nok; så meget er imidlertid visst, at skal han kunne udrette noget godt, så blir det ikke ved hjælp af de nuværende kongelige rådgivere. Folk, der lader Jaabæk og Bjørnson gå på fri fod, kvalificerer sig til selv at puttes i hullet. -» Om Bjørnstjerne Bjørnson, se vår 1850 Christiania, Søren Pedersen Jaabæk (1814-1894, norsk gårdbruker og politiker) var motstander av statlig teaterstøtte og diktergasjer, og talte i 1866 mot diktergasje til HI. HI skriver også at det har «været besøgt af en masse skandinaver». Brandes nevner (i sine brev) bla Conrad Falsen (se sommer 1872) og konen Dorothea (se Thoresen 07.01.1856), Godfred Christensen (1845-1928, dansk landskapsmaler), Poul Sveistrup (1848-1911, dansk sosialstatistiker og dommer), Christopher Borch (1817-1896, norsk billedhugger) og konen Thora Marie (1832-1923), samt (nevnt av HI i brev av 16.12.1872) Albert Theodor Frederik Nicolai Reichwein Huitfeldt Bang (1831-1892, norsk offiser). HIS, HISB13s198.

30.09 (ma) Skriver brev til Christian Tønsberg (se 11.02.1856), et (negativt) svar på forespørsel om å bidra til «det påtænkte 'Kunster-Album'».

Tidlig oktober. Edmund Gosse (se 16.03.1872) omtaler HI og hans skuespill etter «Fru Inger til Østraat» av 31.05-23.08.1857 i essayet «Norwegian Poetry since 1814» i Fraser's Magazine, også med en oversettelse av sangen/diktet «Agnes, min dejlige Sommerfugl» fra

«Brand» av 16.03.1866. Meyer, s. 361+370, Egan, s. 45, IbsDavis, s. 11 (note 3).

07.10 (ma) Den Norske Rigstidende opplyser i notis merket «(Skien 4de Oktober). 

Repræsentantskabet her i byen [...]» at gatenavnet Løvestrædet i Skien er offisielt endret til «Henrik Ibsens Gade». Etter HIs død var det Skien sentrums hovedgate, den gamle Prindsens Gade, som bærer dikterens navn. Haave, s. 207 (note 252+254) +340.

14.10 (ma) Skriver brev til Edmund Gosse (se 16.03.1872), bla en takk for omtale/anmeldelser av 20.07.1872, 01.08.1872 samt essay av oktober 1872. Og om det kommende «Kejser og Galilæer» av 17.10.1873: «Såsnart bogen er trykt, skal jeg tillade mig at sende Dem den, og vil blot ønske at den må vinde Deres bifald. Det er en del af mit eget åndelige liv, som jeg nedlægger i denne bog; hvad jeg skildrer, har jeg, under andre former, selv gennemlevet, og det valgte historiske thema har også en nærmere sammenhæng med vor egen tids bevægelser, end man på forhånd skulde tro. Dette anser jeg også som en uafviselig fordring til enhver moderne behandling af et så fjernt liggende stof, hvis det, som digt betragtet, skal kunne vække interesse.»

23.10 (on) Skriver iht SIB et påbegynt brev til ukjent adressat, iht HISOT («Diverse», NBO Ms.4° 1111, s. 66) datolinje på arbeidsmanuskript til «Kejser og Galilæer» av 17.10.1873, se også 24.07.1871.

24.10 (to) Skriver brev til Hartvig Lassen (se 25.03.1856) som var engasjert som estetisk konsulent og sensor ved Christiania Theater, en anmodning om å sette opp «Kjærlighedens Komedie» av 31.12.1862 på Christiania Theater., bla: «De betænkeligheder, jeg i sin tid nærede mod stykkets opførelse, er for længe siden forsvundne. Af mange tegn er jeg kommen til den overbevisning at almenheden nu har fåt sine øjne opladte for den sandhed at dette arbejde i sin inderste idé hviler på et ubetinget moralsk grundlag, og hvad stykkets hele kunstneriske struktur angår, så har jeg, nu mere end nogensinde, den formening at denne er ulastelig og ialfald ikke overtræffes i noget af mine andre dramatiske arbejder. Jeg henregner overhovedet 'Kærlighedens Komedie' til noget af det bedste, jeg har frembragt.» HI legger også ved forslag til rollebesetning, og fikk positiv tilbakemelding 02.11.1872. Stykket hadde ur-premiere der 24.11.1873. Figueiredo, «Masken», s. 106, Meyer, s. 371, HISOT («Diverse») omtaler også lister med diverse innhold (bla skrevet på utkast til foran nevnte rolleliste) + tegning (datert til «1872-73?»).

November. HI med familie flytter til Wettiner Strasse 22 (ødelagt i bombeangrep februar

1945). Skriver i begynnelsen av måneden iht SIB et brev (tidligere antatt tapt, men se 04.11.1872) til Carl Parmo Ploug (1813-1894, dansk dikter, politiker og redaktør av Fædrelandet), vedlagt dikt publisert 07.11.1872. Lorentz Dietrichson (se mars 1859) kommer på besøk «... for at tilbringe nogle Dage i hans Selskab. Ibsen boede da i Wettinerstrasse og skrev paa 'Keiser og Galilæer'. Han boede her meget indgetoget, skjønt han dog færdedes i 'Literarischer Verein' og indførte mig i denne.» Om Literarischer Verein zu Dresden, se innledningsvis 1872. Videre: «Under dette Besøg viste Ibsen mig en Gunst, han sjelden viste nogen. Han, der ellers aldrig lod nogen se ind i sit Verksted, inden hans Digtning var helt afsluttet, bebudede mig en Dag, at han i aften vilde læse for mig det færdige af 'Keiser og Galilæer' 1ste Del, eller som han endnu kaldte det: 'Julian'. Jeg havde jo været den første, der vidste, at han tænkte paa at behandle dette mægtige Stof; nu skulde jeg se, hvad han havde bragt ud deraf. Sigurd gik den gang i Skole - han var omtrent 13 Aar - og da vi havde spist Aften, blev han placeret i et andet Værelse for at læse paa sin Religionslektie til Morgendagen. Dermed var den unge Mand ingenlunde fornøiet, da han havde glædet sig til at faa høre sin Fader læse 'Keiser og Galilæer' - og da han var gaaet, fortalte hans Moder med et Smil, at han til hende havde sagt: 'Jeg tror, det er ligesaa meget Religion i Far’s Stykke, som i min Lektie'.» Dietrichson skriver også om en annen episode: «Saaledes, erindrer jeg fra et Besøg i Dresden, at vi en Dag - et Selskab af Damer og Herrer - fra det Ibsenske Hjem skulde gjøre et Besøg i Galeriet. Ibsens boede den gang i Wettinerstrasse. Da vi havde gaaet et Par Gader, mente Ibsen, at vi burde gaa tilvenstre, men Fruen, at vi burde gaa tilhøjre. Enden paa Dissentsen blev saa, at Fruen, overbevist om at hun havde Ret, samlede Damerne, og Herren, ligesaa overbevist om sin Ret, Herrerne omkring sig, og saa gik det ene Parti tilvenstre, det andet tilhøjre. Og mødtes, begge Partier accurat samtidig, smilende foran Indgangen til Galeriet.» Meyer, s. 373, Dietrichson (bind I), s. 358-359, Jan W., s. 54-55, Dietrichson («Ungdomserindringer»), s. 394-395.

02.11 (lø) Se 24.10.1872 om tilbakemelding fra Hartvig Lassen. 

04.11 (ma) Skriver brev (tidligere ukjent) til Carl Ploug (se november 1872):
Højstærede herr Carl Ploug!

Indlagt sender jeg Dem et digt, for hvilket det vilde være mig kort snarest muligt at erholde en god plads i ´Fædrelandet´. Omhyggelig korrektur beder jeg først og fremst om. Et eksemplar af det nummer, hvori digtet optages vilde jeg være Dem meget takknemmelig for. I al hast

Deres ærbødigst forbundne
Henrik Ibsen.

Om diktet, se 07.11.1872. Brevet ble solgt på auksjon 13.10.2021 RR Auction (NH, USA) for € 3,000.

07.11 (to) Diktet «Nordens Signaler» publisert i Fædrelandet (nr 260), diktet fullført en av de første dagene samme måned (se også 04.11.1872) . HIS, NBI, Herleiv Dahl, s. 260+291.

09.11 (lø) Diktet «Nordens Signaler» av 07.11.1872 trykt i Jyllandsposten, Viby. Aftenbladet oppsummerer innholdet i Gosses essay (se tidlig oktober 1872) i artikkelen «Norsk Literatur bedømt i Udlandet». HISB13s204, NBI.

10.11 (sø) Skriver brev til Frederik Hegel (se 25.10.1865) vedlagt et dikt (se 07.11.1872) som HI ikke trodde var mottatt av Fædrelandet.

12.11 (ti) Skriver kort brev til en «Herr cand: jur: Dahl» (som iht HIS ikke er identifisert, men muligens Niels Alstrup Dahl, 1840-1904, norsk jurist, embetsmann og religiøs forfatter): «Da jeg igår udbad mig fornøjelsen af Deres besøg til iaften, erindrede jeg ikke at det store fakkeltog var fastsat netop til denne tid. Jeg antager at de, ligesom vi, ønsker at overvære denne højtidelighed, og antager derfor at jeg handler i begge parters interesse når jeg herved forbindtligst anmoder Dem om, istedetfor iaften, at komme til os imorgen, onsdags aften, til hvilken tid, det vil være os en stor glæde at modtage Dem.» Fakkeltoget var til ære for det saksiske kongepar, kong Johan I av Sachsen (1801-1873, eg. Johann Nepomuk Maria Joseph Anton Xaver Vincenz Aloys Franz de Paula Stanislaus Bernhard Paul Felix Damasus) og dronning Amalie Auguste (1801-1877), som feiret gullbryllup samme måned.

14.11 (to) Skriver brev til Hartvig Lassen (se 25.03.1856), en takk for at Christiania Theater har besluttet å oppføre «Kjærlighedens Komedie» (se også brev av 24.10.1872).

20.11 (on) Skriver brev til Frederik Hegel (se 25.10.1865), bla om Georg Brandes (se 25.04.1866) og Bjørnstjerne Bjørnson (se vår 1850 Christiania), samt at han til sommeren akter å «underkaste 'Fru Inger' en fuldstændig omarbejdelse'».

21.11 (to) Se 20.02.1873 om arbeidet med «Kejser og Galilæer» av 17.10.1873.

23.11 (lø) Skriver iht SIB brev (tapt) til Morgenbladet før denne dato. Aasta Hansteen (1824-1908, norsk malerinne, forfatterinne og forkjemper for kvinnesaken) publiserer dikt med tittel «Til Henrik Ibsen» i Dagbladet, Christiania. NBI.

16.12 (ma) Skriver brev til Andreas H. Isachsen (se januar 1851), mest en instruksjon om hvordan «Kjærlighedens Komedie av 31.12.1862 bør oppføres. Isachsen var på dette tidspunkt sceneinstruktør ved Christiania Theater. HIS, Figueiredo, «Masken», s. 106.

24.12 (ti) Skriver iht SIB brev til Conrad Falsen (se juni 1872), eg. en dedikasjon i eksemplar av «Kongs-Emnerne» av slutten oktober 1863 (sannsynligvis av revidert utgave 10.11.1870). HISOT.

30.12 (ma) Skriver brev til Johan Herman Thoresen (se 07.01.1856), en fullmakt til å heve honorar for oppføring av «Kjærlighedens Komedie» (av 31.12.1862) på Christiania Theater. Iht HIS signerer Thoresen 26.11.1873 under på at honoraret (300 spesiedaler) er utbetalt ham.

HIs samlede inntekter for 1872 er bare 200 spesiedaler (for tredjeopplaget av «Kongs-Emnerne», se 18.04.1872) pluss diktergasje (som basis 400 spesiedaler + 200 gir 2400 kroner). Figueiredo, «Masken», s. 555. 

For innledning, se her. For forrige innlegg, se her. For neste innlegg, se her. (Entry updated 06.08.2023)

#Ibsen