Ove Rode (1867-1933, dansk politiker, redaktør, forfatter og innenriksminister) har i en liten novellesketsj ironisk skildret sine landsmenn som turister på Grand i 1892:
«Varm Sommerdag i Kristiania. Ved et Bord i Grand Hotels Café sidder i det aabne Hjørne ud mod Karl Johans Gade Hr. Petersen fra København med Søster og Datter. Hr. Petersen, hvis omfangsrige Skikkelse vanskelig faar Plads i den lille, spinkle, røde Fløielslænestol, har netop tømt et Glas Øl, han stirrer, ligesom Damerne, ud paa Gaden, hvor der udfolder sig et livligt Sommerbilde: Unge Damer, i lyse, stærke Farver spaserer op og ned ad det brede Fortoug, hilsende og smilende. Nogle stanser og veksler Ord med de forbipasserende Herrer, andre fortsætter Spaserturen parvis i munter Samtale. Unge Studenter kommer og gaar i leende og snakkende Klynger paa tre og fire. Løitnantspirer med stumpede Jakker kurtiserer smaa Frøken-Knopper med Fletning ned ad Nakken og halvkorte Kjoler. Længere oppe fra den brede Gades Parkanlæg klinger af og til tonerne af Militærmusik.»
(Grand Café - malt av Per Krohg)
Og så følger dialogen:
«Hr. Petersen: Jeg foretrekker nu alligevel Carlsberg ...
Frk. P.: Ja, men Folkelivet, Frits! Folkelivet! ... Det er dog noget ganske andet! Saa livligt og naturligt ... Jeg ser af Litteraturen, at de unge Herrer og Damer her kan spasere ligesaa meget sammen som de vil, uden at kompromittere sig. Det er meget interessant.
Frk. Anna (17 Aar, betaget): Det maa være meget interessant! ... Der er han!
Hr. P.: Hvem? Ibsen?
Anna (forarget): Nei! Den mørke Herre vi saa i Tivoli ...
Hr. P.: Opvarter! ... Det er mærkværdigt, som jeg er tørstig, Louise, dansk Øl slukker bedre! Jeg prøver en Whisky. (Til Opvarteren) En Whisky og Vand!
Opvarteren (som er dansk, og svarer paa godt københavnsk): Beklager majet, men det er Søndag!
Frk. P. (til unge Anna): Undertiden forstaar jeg norsk meget bedre end ellers!
Hr. P.: Og det kalder De et frisindet Land!
Opvarteren (fortroligt): Nei - desværre - det er nok ikke som nede hos os! De er majet langt tilbage!
Hr. P.: Satans! Maa man bande om Søndagen?
Opvarteren: Bevares! Saagærne!
Frk. P. (vælter plutselig Glas og Kopper foran sig, mens hun heftig peger ud mod Gaden): Se der! Der!
Hr. P.: Ja, jeg ser nok - der ligger to Kopper!
Frk. P.: Nei - jeg mener ... Der! Der gaar han! Han kommer herhen! Hvad skal jeg dog gjøre?
Hr. P.: Du skal blive siddende, Louise! (til Opvarteren) Hvad kan man faa, naar man ikke maa faa Whisky?
Opvarteren (samler Kopperne op): Alt hvad Herren ønsker - uden Spirituosa.
Frk. P. (begeistret): At jeg virkelig skulle faa ham at se, Anna!
Anna (ser drømmende den anden Vej): Ja!
Frk. P.: Saadan har jeg netop forestillet mig ham!
Anna (med et fortabt Blik): Ja!
Frk. P.: Men det er jo slet ikke til den Kant! Hvad er det du stirrer saa fortabt efter? Han kommer jo dernede - der! (peger saa energisk at Herren ved Bordet foran maa gribe til sin Hat for at frelse den).
Herren (knurrer fra sit Ølglas): Lassen Sie doch meinen Hut!
Frk. P.: Hvad siger han dog, Anna?
Anna: Han taler om sin Hut.
Frk. P.: Det er mærkværdigt, saa Folk hæfter sig ved Bagateller! Jeg gjorde det jo ikke med Villie!
Hr. P.: Vil I ha Portvin?
Frk. P.: Forstyr mig ikke - jeg ser! ... Opvarter, er det ikke paa denne Tid at dr. Ibsen kommer?
Opvarteren: Fruen behøver ikke at bekymrer sig. Han er ligesaa sikker paa Pletten som jeg selv.
Hr. P.: Tre Glas Portvin!
Opvarteren: Majet gærne!
Herren (ved Bordet foran): Dort kommt der alte Løwe!
Frk. P.: Der er han igjen. Ved Gud i Himmelen, der er han! Kjæreste Frits, synes du ikke, du faar et ganske andet Syn paa norsk Natur, naar du saadan lærer dens Digtere at kende? Fjældene og Fjordene og Sneen ... I cannot see! You must flyt you! Hører De - men saa hjælp mig dog, Frits (i alle Vinduer samles nu turistklædde Herrer og Damer, der tales og gestikuleres paa alle Kultursprog. Dr. Ibsen drejer om Hjørnet og gaar op ad Rosenkrantzgaden. Frk. P. rejser sig, trænger sig frem): Undskyld me, gentlemen.
Anna (rejser sig paa Taa, ser den anden Vej, bliver blodrød, hilser ganske svagt - dukker sig saa ned).
Herren (ser paa Anna): Eine echt norwegische Type, Nathalia - sehr hübsch!
Frk. P. (vender tilbage): Saa, nu har jeg slugt ham - og der sidder du ganske uinteresseret! Kjære Frits, hva rejser du egentlig for?
Hr. P. (smager paa Portvinen): Jeg foretrækker alligevel Whisky om Formiddagen!
Frk. P. (i Extase, til Anna): Men du saa vel på ham! Hvad siger du?
Anna (forvirret): Han var - nydelig!»
Frk. P.: Ja, men Folkelivet, Frits! Folkelivet! ... Det er dog noget ganske andet! Saa livligt og naturligt ... Jeg ser af Litteraturen, at de unge Herrer og Damer her kan spasere ligesaa meget sammen som de vil, uden at kompromittere sig. Det er meget interessant.
Frk. Anna (17 Aar, betaget): Det maa være meget interessant! ... Der er han!
Hr. P.: Hvem? Ibsen?
Anna (forarget): Nei! Den mørke Herre vi saa i Tivoli ...
Hr. P.: Opvarter! ... Det er mærkværdigt, som jeg er tørstig, Louise, dansk Øl slukker bedre! Jeg prøver en Whisky. (Til Opvarteren) En Whisky og Vand!
Opvarteren (som er dansk, og svarer paa godt københavnsk): Beklager majet, men det er Søndag!
Frk. P. (til unge Anna): Undertiden forstaar jeg norsk meget bedre end ellers!
Hr. P.: Og det kalder De et frisindet Land!
Opvarteren (fortroligt): Nei - desværre - det er nok ikke som nede hos os! De er majet langt tilbage!
Hr. P.: Satans! Maa man bande om Søndagen?
Opvarteren: Bevares! Saagærne!
Frk. P. (vælter plutselig Glas og Kopper foran sig, mens hun heftig peger ud mod Gaden): Se der! Der!
Hr. P.: Ja, jeg ser nok - der ligger to Kopper!
Frk. P.: Nei - jeg mener ... Der! Der gaar han! Han kommer herhen! Hvad skal jeg dog gjøre?
Hr. P.: Du skal blive siddende, Louise! (til Opvarteren) Hvad kan man faa, naar man ikke maa faa Whisky?
Opvarteren (samler Kopperne op): Alt hvad Herren ønsker - uden Spirituosa.
Frk. P. (begeistret): At jeg virkelig skulle faa ham at se, Anna!
Anna (ser drømmende den anden Vej): Ja!
Frk. P.: Saadan har jeg netop forestillet mig ham!
Anna (med et fortabt Blik): Ja!
Frk. P.: Men det er jo slet ikke til den Kant! Hvad er det du stirrer saa fortabt efter? Han kommer jo dernede - der! (peger saa energisk at Herren ved Bordet foran maa gribe til sin Hat for at frelse den).
Herren (knurrer fra sit Ølglas): Lassen Sie doch meinen Hut!
Frk. P.: Hvad siger han dog, Anna?
Anna: Han taler om sin Hut.
Frk. P.: Det er mærkværdigt, saa Folk hæfter sig ved Bagateller! Jeg gjorde det jo ikke med Villie!
Hr. P.: Vil I ha Portvin?
Frk. P.: Forstyr mig ikke - jeg ser! ... Opvarter, er det ikke paa denne Tid at dr. Ibsen kommer?
Opvarteren: Fruen behøver ikke at bekymrer sig. Han er ligesaa sikker paa Pletten som jeg selv.
Hr. P.: Tre Glas Portvin!
Opvarteren: Majet gærne!
Herren (ved Bordet foran): Dort kommt der alte Løwe!
Frk. P.: Der er han igjen. Ved Gud i Himmelen, der er han! Kjæreste Frits, synes du ikke, du faar et ganske andet Syn paa norsk Natur, naar du saadan lærer dens Digtere at kende? Fjældene og Fjordene og Sneen ... I cannot see! You must flyt you! Hører De - men saa hjælp mig dog, Frits (i alle Vinduer samles nu turistklædde Herrer og Damer, der tales og gestikuleres paa alle Kultursprog. Dr. Ibsen drejer om Hjørnet og gaar op ad Rosenkrantzgaden. Frk. P. rejser sig, trænger sig frem): Undskyld me, gentlemen.
Anna (rejser sig paa Taa, ser den anden Vej, bliver blodrød, hilser ganske svagt - dukker sig saa ned).
Herren (ser paa Anna): Eine echt norwegische Type, Nathalia - sehr hübsch!
Frk. P. (vender tilbage): Saa, nu har jeg slugt ham - og der sidder du ganske uinteresseret! Kjære Frits, hva rejser du egentlig for?
Hr. P. (smager paa Portvinen): Jeg foretrækker alligevel Whisky om Formiddagen!
Frk. P. (i Extase, til Anna): Men du saa vel på ham! Hvad siger du?
Anna (forvirret): Han var - nydelig!»
Kilde: Mentz Schulerud: «På Grand i hundre år, 1874-1974» (Gyldendal Norsk Forlag, Oslo, 1974), s. 73-75.
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar