Våren 1867 ble Henrik Ibsen kjent med den unge Martin Schneekloth. På et av de fotografiene som er kjent fra 1867 av Henrik Ibsen, poserer han sammen med Martin og et par andre venner, muligens tatt på samme tid.
Sommeren 1867 tilbrakte Ibsen og familien på Ischia i Italia, og der var også blant annet Vilhelm Bergsøe (1835-1911, dansk forfatter, zoolog og numismatiker) og Martin Schneekloth. Begge to var plaget av tidens svøpe, tuberkulose, og begge ble de blant mange Ibsen brukte som modell for «Peer Gynt» som han skrev på under oppholdet. Sommeren 1868 tilbrakte Martin i Danmark, men reiste så til Sveits, Capri og Palermo.
Noe særlig mer kontakt mellom Ibsen og den unge studenten er ikke kjent før 23.03.1869, da Ibsen svarte på et brev fra Martin han hadde mottatt et par måneder før. I sitt brev fra Dresden skriver Ibsen blant annet: «Det glæder mig meget at høre at De til Efteraaret udgiver Deres Digte og Fortællinger fra Italien. Der ligger noget for Produktionen i høj grad befordrende i at faa sine færdige Arbejder fra Halsen paa den Maade». Det fantes et visittkortportrett av Schneekloth i familien Ibsens private fotoalbum, tatt på ukjent dato. På baksiden har Schneekloth skrevet flg diktstrofe:
«Naar Tider komme og Tider svinde
Som skiftende Bølger i Hav,
Lad Haabet i Skyen os evigt binde,
Ja binde bag Død og bag Grav.»
Som skiftende Bølger i Hav,
Lad Haabet i Skyen os evigt binde,
Ja binde bag Død og bag Grav.»
Schneekloth kom dessverre ikke til å utgi noen arbeider før han døde av tuberkulose 18.02.1871. Men i 1942 utgav den danske prest og forfatter Peter Schindler (1892-1967) «Efterladte papirer af Martin Schneekloth 1844-1871».
Kort tid innen sin død skrev Schneekloth:
«Og tør endnu tilsidst jeg sagte aande
Et elsket Navn i Eders raske Gang,
Saa bring et Bud om Kjærlighedens Vaande
Til hende, der beaandet har min Sang,
Men hvisk det sagte i en stille Stund,
Hvisk det som en Drøm i Morgentimens Blund,
Hvisk om en Digtersjæl, der ei kan glemme
Sit danske Land, sin Kjærlighed derhjemme.»
Et elsket Navn i Eders raske Gang,
Saa bring et Bud om Kjærlighedens Vaande
Til hende, der beaandet har min Sang,
Men hvisk det sagte i en stille Stund,
Hvisk det som en Drøm i Morgentimens Blund,
Hvisk om en Digtersjæl, der ei kan glemme
Sit danske Land, sin Kjærlighed derhjemme.»
Lørdagen Martin døde skrev han fire linjer i lommeboken, som han gjemte under hodeputen:
«Imorgen, naar Døren I aabne paa klem
Da finde I kun et Lig.
Jeg selv i en deilig Drøm gik hjem
Med Jesus til Himmerig.»
Da finde I kun et Lig.
Jeg selv i en deilig Drøm gik hjem
Med Jesus til Himmerig.»
Samme aften sovnet han stille inn, lappen fant man neste morgen. Han ble begravet 20. februar på Romas protestantiske kirkegård.
Kilder: Wikipedia, «Gli amici del cimitero acattolico» (Digital versjon), Henrik Ibsens Skrifter.
For første innlegg, klikk her. For forrige innlegg, trykk her. For neste innlegg, trykk her. For første innlegg i Ibsen-kronologien, trykk her.
#Ibsen
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar