En nordmann ved navn P. J. Holter vendte på slutten av 1870-tallet hjem fra et opphold i England, og han medbrakte vanen med whisky og soda - og med det også navnet «pjolter». Det er i alle fall den populære versjonen, en annen går ut på at det var Axel Maurer (1866-1925, norsk dramatiker, redaktør og teatersjef) som hjemførte skikken etter sitt opphold i Finland; pjolter skulle komme av det finske ord «paltoris», som betyr blanding.
Edvard Munch (som jeg har vært innom ved et halvt dusin anledninger før) minnes, her gjengitt av Schulerud: «Vore gode Venner Kelnerne gav os ofte Kredit - men det hændte osså at vi maatte sidde i pant fra formiddagen af, til vi ud paa eftermiddaggen blev reddet. - Der fik jeg min første mæcenat, kellner Ulleberg - for et maleri fik jeg af ham ret til Chateaubriander med øl og dram for 30 kroner - det var de deilige chateaubriander til 40 øre med smørøie i. Drammen kostet den gang 10 øre og en halv Bayer 20 øre . . . Da var man flinke til at drikke pjolter. Man noterte på småbordene på Grand de pjoltere man fik. Jeg kom ved 11-tiden og sat mig bort til den hyggelige kamerat, maleren G. ˈHvad er det du skriver op der?ˈ sa jeg - jeg så en lang remse af tal. - ˈDet er pjolterne,ˈ sa han - ˈjeg er kommet til 24.ˈ Vi sat til det begyndte at plaffe med lysene - så gik han bort til disken og fik en halv portvin. ˈDet er godt at ha no å sove på,ˈ sa han.»
For første innlegg om Grand, klikk her. For forrige innlegg om Grand, klikk her. For neste innlegg, trykk her. For innlegg om Edvard Munch i føljetongen «I Henrik Ibsens kjølvann», trykk her.
Kilde: Mentz Schulerud: «På Grand i hundre år, 1874-1974» (Gyldendal Norsk Forlag, Oslo, 1974), s. 49+56-57.
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar